Hvis krigen i Ukraine fortsætter, vil det kaste yderligere 47 millioner mennesker ud i kritisk sult.
Sådan lyder vurderingen fra FN.
Det, der sker i Ukraine, har nemlig langt fra kun betydning i landene tæt på krigen, det har også konsekvenser for verdens fattigste i en skala, der for de fleste nok er svær at forestille sig.
Priserne på mad buldrer fortsat afsted, mens to af verdens vigtigste landbrugsnationer er i krig med hinanden. En farlig cocktail, der uden tvivl vil føre til konflikt og oprør i de fattigste nationer i verden, siger Anne Poulsen, der er direktør for FN's fødevareagenturs nordiske kontor.
- Vi står i en situation, som kan resultere i en alvorlig destabilisering i store dele af verden. Regeringer kan blive tvunget til at gå af, og væbnet oprør kan være på vej. Der er ingen tvivl om, at det vil føre til større konflikter, at folk ikke har råd til mad, siger hun.
Henning Otte Hansen, som er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, er heller ikke i tvivl.
- Krigen vil resultere i mere sult, ballade og social uro og måske mere udvandring i verdens fattigste lande. Måske vil vi se mange gå på gaderne og protestere, som en slags panikreaktion, siger han.
Men hvorfor har krigen i Ukraine så stor betydning, at indbyggerne i lande som Yemen, Afghanistan og på det afrikanske kontinent risikerer endnu mere sult og katastrofe?
Her giver vi dig fire grunde:
Historisk dyrt at blive mæt, og priserne stikker fortsat af
Siden Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar og frem til nu er prisen på fødevarer globalt steget mere end 12 procent. Fra april sidste år til april i år er prisen samlet set steget mere end 28 procent.
Det viser tal fra FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO.
Priserne på mad var allerede historisk høje, inden krigen brød ud, men de har fået endnu et kraftigt nøk op, forklarer Henning Otte Hansen.
- Vi havde før krigen haft en længere periode med dårlig høst, små kornlagre og problemer med infrastruktur på grund af corona-pandemien. Det resulterede i globale prisstigninger. Nu ser vi så, at Ukraine ikke længere kan eksportere i det omfang, landet plejer, og det har gjort noget ved prisen, siger han.
Og der er ingen tvivl: De prisstigninger, som vi ser nu, rammer hele verden, men de slår allerhårdest hos de fattigste, siger Henning Otte Hansen.
- I rige lande som Danmark bruger vi kun en lille andel af vores indkomst på fødevarer. I de fattige lande er man langt mere afhængig af priserne på fødevarer, fordi en langt større del af den private indkomst netop bruges på mad.
Her kan en stigning i fødevarepriser på bare én eller to procent betyde forskellen mellem liv og død, fastslår FN's fødevareagentur.
Se mere om forbruget på mad i forskellige lande i grafen her:
Og ifølge Anne Poulsen har prisstigningerne blandt andet betydet, at det koster FN's Fødevareprogram, World Food Programme, over en halv milliard danske kroner ekstra om måneden at mætte det samme antal maver, de hidtil har gjort, og udviklingen ser sort ud, fortæller hun.
- Fortsætter krigen i Ukraine med uformindsket styrke, forventer vi at se en stigning på 17 procent i antallet af kritisk sultne.
Værst vil det formentlig gå ud over indbyggerne i landene i Afrika syd Sahara.
Fattige lande er afhængige af hvede fra Ukraine
Ukraine betegnes som verdens kornkammer, og det er ikke uden grund, at det ukrainske flag forestiller en blå himmel over en hvedemark.
For landet er, som Henning Otte Hansen betegner det "en kernespiller på det globale marked for landbrugsvarer", og ifølge FN's fødevareagentur producerer Ukraine under normale omstændigheder mad til 400 millioner mennesker.
Derfor har krigen afgørende betydning for de lande, der er vant til at få korn fra Ukraine.
- De skal nu finde nogle andre leverandører til en langt højere pris. Det er et væsentligt problem, og det bliver dyrere for alle, siger Henning Otte Hansen.
Cirka en tredjedel af hvedehøsten fra 2021 har ikke forladt Ukraine og kan på grund af krigen ikke fragtes via Sortehavet til storkunderne, som er landene i Mellemøsten og Nordafrika.
Sammen med Rusland står Ukraine for 30 procent af den globale eksport af hvede, oplyser to af Danmarks korngrossister til DR, og i 2021 var verdens største eksportører af hvede, majs, raps og solsikkefrø og -olie enten Ukraine og Rusland alene eller begge lande til sammen.
Brødhvede er en af de mest dyrkede afgrøder på verdensplan og basisføde for en tredjedel af verdens befolkning.
For FN's fødevareprogram består en basisration af mad altid af mel, bønner, salt, sukker og madolie, og FN indkøber omkring halvdelen af den hvede, organiationen deler ud i verdens brændpunkter, fra Ukraine. Der skal nu tænkes i andre baner, hvis hvede fortsat skal indgå i madpakkerne.
Sværere at få fingrene i madolie og majs
Ukraine er verdens største eksportør af solsikkeolie og står for mere end 70 procent af den globale eksport. Verdens næststørste eksportør er Rusland.
Samtidig står Rusland og Ukraine for 17 procent af den globale eksport af majs.
Begge fødevarer er en vigtig del af basiskosten og kilde til ekstra kalorier i mange lavindkomstlande.
Men både i forhold til produktion og eksport af disse varer er der udfordringer, fortæller Henning Otte Hansen.
- Det giver en markant nedgang i hele markedet for plantebaseret olie, at de to lande ikke kan eksportere i samme grad som tidligere. Derfor ser vi nogle markante prisstigninger på næsten 50 procent. Så længe Ukraines eksport af solsikkeolie nærmest er lukket ned, så vil der være mangel på madolien på verdensmarkedet. Der vil formentlig være høje priser på det område i en lang periode.
Og prisstigningerne rammer især dem, der ikke kan producere madvarer selv, fortæller seniorforskeren.
- En landmand i Kenya, som er helt eller delvist selvforsynende, bliver ikke berørt af prisstigningerne på samme måde. Det er dem, der ikke producerer noget, og som for eksempel bor i byerne, der bliver hårdest ramt, siger Henning Otte Hansen.
Mad når ikke frem: Vigtige forsyningsveje under pres
Det er ikke kun eksporten ud fra Ukraine og Rusland, der er under pres.
Skibe mange steder bliver forsinkede, fordi de i øjeblikket bliver tilbageholdt, mens de bliver undersøgt for, om der er varer ombord, der er underlagt sanktioner.
Samtidig vil havnene i Hamburg og Rotterdam ikke længere håndtere containere til og fra Rusland, og Kina har lukket flere havne på grund af nye coronaudbrud.
Det er alt sammen med til at forsinke processen med eksport gevaldigt, og det rammer verdenshandlen generelt, skriver Berlingske.
Den slags forsinkelser er især alvorlige for dem, der sulter og decideret mangler madvarer, og den nuværende eksportsituation kan få alvorlige konsekvenser for fødevaresikkerheden i fattige lande. Sådan lød det fra World Trade Organizations generaldirektør, Ngozi Okonjo-Iweala, tidligere.
- Mindre forsyninger og højere priser på fødevarer betyder, at verdens fattige kan blive tvunget til at undvære.
Det afrikanske kontinent er blandt de største importører af hvede. Godt 85 procent af kontinentets forbrug kommer udefra. Derfor mærkes det også tydeligt, når der er problemer med at få hveden ud af Ukraine og Rusland, forklarer Søren Bendixen, DR's Afrika-korrespondent.
- Al den hvede, som ukrainerne skulle have skibet afsted, skaber nu sult og utilfredshed især i Afrika. Russiske krigsskibe bomber og blokerer fortsat for ukrainske havne i Sortehavet, og det har enorm betydning for fødevarepriserne.
Han mener ligesom Henning Otte Hansen og Anne Poulsen, at den nuværende situation kan betyde stigende uro i verdens fattigste lande. Søren Bendixen taler ligefrem om revolutioner i Afrika, fordi situationen i forvejen er så presset.
- Mange lande har ganske lidt at stå imod med. Kæmpe efterslæb efter corona, høj inflation, valutaer, der falder i værdi over for dollaren, stor gæld, stor arbejdsløshed og så fødevarepriser, der helt ude af kontrol. Det er nærmest perfekt opskrift på uroligheder, siger han.