Ukraine: Nu har 22.000 russiske soldater indtaget Krim

Ifølge Ukrainies forsvarsminister er der nu op mod 22.000 russiske soldater på Krimhalvøen.

Også såkaldte kosakker fra Rusland kontrollerer gaderne på Krim. Her er det i byen Sevastopol, hvor de er bevæbnet med piske. (Foto: VIKTOR DRACHEV © Scanpix)

Rusland fortsætter med at sende flere soldater til Krimhalvøen i Ukraine, hvor der nu er op mod 22.000 soldater, siger den fungerende ukrainske forsvarsminister i Kijev.

Ministeren, Ihor Tenjukh, siger i et interview med nyhedsbureauet Interfax, at der ifølge indgåede aftaler om den russiske Sortehavsflåde på Krim højst må være 12.500 soldater i indeværende år.

- Desværre er der inden for meget kort tid sket det, at 12.500 er steget til 22.000. Det er en grov krænkelse af de bilaterale aftaler, og det er et bevis på, at Rusland illegalt har bragt dets styrker til Krim, siger Tenjukh.

Boykotter afstemning

Befolkningen på Krim begyndte tidligt søndag at gå til stemmeurnerne ved en stærkt omstridt folkeafstemning, som støttes af Rusland, men som regeringen i Krim og det meste af det internationale samfund har forkastet som forfatningsstridig.

Der var medierapporter om, at en del af befolkningen på Krim - blandt andet mange Krim-tatarer - boykotter afstemningen.

Folkeafstemningen om, hvorvidt halvøen Krim skal forblive ukrainsk eller i stedet tilslutte sig Rusland, har sat gang i en koldkrigslignende sikkerhedskrise i Europas østlige udkant og har givet dybe panderynker i det vestlige diplomati.

Omkring 1,5 millioner mennesker - hvoraf 60 procent er enten etniske russere eller prorussiske - kan stemme ved søndagens folkeafstemning. Vælgerne skal bestemme, om den autonome halvø skal være en del af Rusland eller have styrket selvstændigheden, men forblive knyttet til Ukraine. Status quo er ikke en valgmulighed.

Sker 'med en pistol for panden'

Valglokalerne lukker klokken 19 dansk tid, og resultatet falder kort tid efter. Der synes dog ikke at være stor tvivl om, hvad udfaldet bliver, da langt over halvdelen af befolkningen på halvøen er etniske russere.

Russiske styrker og pro-Moskva militser tog kontrol over den strategisk vigtige halvø kort efter, at den Kreml-støttede præsident Viktor Janukovitj blev afsat i sidste måned efter tre måneders protester med mod hans styre.

Der har været adskillige angreb på journalister - samt på aktivister, der ønsker at forblive knyttet til Ukraine. Menneskerettighedsorganisationer har kaldt angrebene "dybt bekymrende".

Fra Washington lyder det, at afstemningen sker "med en pistol for panden".

/ritzau/Reuters

Facebook
Twitter