Ukraine og kreditorer enige om gældsnedskrivning

Alle har fået noget ud denne aftale, siger den ukrainske finansminister om nedskrivelse af gælden.

Ukraine har indgået en aftale med en række internationale kreditorer om at få lettet betingelserne for tilbagebetalingen af lån, hvor 20 procent af

gælden
eftergives, oplyser regeringen i Kijev.

Aftalen afslutter mere end fem måneders til tider hårde forhandlinger, som har haft til formål at lukke et hul i Ukraines statsfinanser på 15 milliarder dollar (knap 100 milliarder kroner).

Landet lider økonomisk under kamphandlinger og ødelæggelser, der foregår i det østlige Ukraine mellem landets hær og

russisk-støttede
separatister
.

- Alle har fået noget ud af denne aftale. Det er ikke den ene side, der har vundet, det er en win-win situation, lyder det fra den ukrainske finansminister, Natalija Jaresko.

Stor sejr for finansminister

Hun siger, at aftalen tilfredsstiller alle de betingelser, som er nedfældet i Den Internationale Valutafonds økonomiske redningsprogram for Ukraine.

Aftalen beskrives af andre som en stor sejr for den ukrainsk-amerikanske finansminister, for den sikrer, at Ukraine fortsat vil have åben adgang til det

globale
marked.

Rusland er ikke en del af aftalen, siger en talskvinde for det russiske finansministerium.

Ukraines

premierminister
, Arsenij Jatsenjuk, mener, at aftalen er et gok i nøden til Rusland.

- Det økonomiske sammenbrud, som vor fjende ventede på, er ikke sket, konstaterer han.

/ritzau/Reuters

Facebook
Twitter