Ukraine vil være det altoverskyggende emne, når Biden og Putin mødes skærm til skærm

Spørgsmålet ligger begge landene stærkt på sinde - men ambitionerne stikker i hver sin retning.

Ruslands præsident, Vladimir Putin (t.v.), og USA's præsident, Joe Biden, under deres seneste møde i Geneve i Schweiz i juni måned. (Foto: Denis Balibouse © Ritzau Scanpix)

For første gang siden juni måned vil USA's præsident, Joe Biden, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, være i direkte kontakt, når de mødes ansigt til ansigt - eller skærm til skærm - ved et virtuelt topmøde senere i dag.

Mødet finder sted klokken 16 dansk tid, og der er ingen tvivl om, hvad der kommer til at stå øverst på dagsordenen fra amerikansk side, nemlig Ukraine.

Det fortæller DR’s korrespondent i USA, Lillian Gjerulf Kretz.

- I Det Hvide Hus er man stærkt bekymret over Ruslands mobilisering af tropper ved den ukrainske grænse, siger hun og fortsætter:

- Her fra Washington bliver samtalen set som yderst vigtigt - og måske som en sidste mulighed for at sende en klar advarsel til Rusland. Knap så klart er det dog, hvad USA reelt vil gøre, hvis Putin tager det næste skridt.

Frygter for en invasion

USA og Ukraine har anklaget Rusland for at have planer om en invasion af Ukraine, efter at Rusland siden foråret har oprustet betragteligt nær grænsen til Ukraine.

Ukraine har tidligere estimeret, at tæt på 100.000 russiske soldater befinder sig nær grænsen til landet, og flere end 10.000 skulle være kommet til i løbet af det seneste halve år. Rusland har benægtet alle planer om en invasion og beskylder i stedet den amerikanske regering for at forsøge at forværre spændingerne.

Langt de fleste af de russiske tropper har opholdt sig på halvøen Krim, siden Rusland annekterede den i 2014, men i det seneste halve år er endnu flere kommet til, oplyser Ukraines regering.
Langt de fleste af de russiske tropper har opholdt sig på halvøen Krim, siden Rusland annekterede den i 2014, men i det seneste halve år er endnu flere kommet til, oplyser Ukraines regering.

I går var Biden i kontakt med flere Nato-allierede for at drøfte situationen omkring Ukraine.

Her talte han med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, Tysklands kansler, Angela Merkel, Italiens premierminister, Mario Draghi, og Storbritanniens premierminister, Boris Johnson.

Her blev de blandt andet enige om, at Ukraines suverænitet skal respekteres, og at Rusland bør opfordres til at nedtrappe spændingerne med nabolandet.

- Lederne gav også udtryk for deres forpligtelse til at handle for at bevare fred og sikkerhed i Europa, lød det efterfølgende i en udtalelse fra Macrons kontor.

Sanktioner vil ikke ryste Putin

Samtalen har formentlig både haft det formål at koordinere et fælles modsvar, men også at berolige de europæiske allierede, fortæller USA-korrespondent Lillian Gjerulf Kretz.

Det modsvar er i første omgang en diplomatiske løsning på uenighederne, siger hun. Men gør det ikke noget indtryk på Rusland, er man klar til at gå skridtet videre med økonomiske sanktioner.

- Det forventes, at Biden vil advare Putin om, at det få alvorlige økonomiske konsekvenser for Rusland, hvis han går videre, siger hun.

Det vil dog næppe afskrække den russiske præsident, vurderer DR's Rusland-korrespondent, Matilde Kimer. Måske endda tværtimod.

- Der er flere analytikere herovre, der mener, at de trusler, der er kommet fra amerikansk side, altså rene økonomiske trusler, er lige præcis den slags bekræftelse, man ønsker sig i Rusland. For man siger jo også indirekte, at hvis Rusland igen sender tropper ind over grænsen til Ukraine, så kommer der ikke nogen og hjælper, siger hun og fortsætter:

- Det kan godt være, at man sender nogle store våben, der kan slå huller i kampvognene, men man sender i hvert fald ikke tropper. Så jeg tror ikke, at de økonomiske trusler er dem, der kommer til at tippe retningen.

Et løfte givet for årtier siden

Til gengæld har Rusland to helt klare ønsker med på mødet, fortæller Matilde Kimer.

At USA holder op med at sende våben til Ukraine, og at Rusland får et utvetydigt udsagn om, at Ukraine ikke er på vej ind i Nato.

- I Rusland mener man faktisk, at det løfte er givet for årtier siden, og nu vil man have det på skrift. Og det er overordentligt vanskeligt at forestille sig, at Biden eller andre i Nato-alliancen vil gå med til det, siger Matilde Kimer og fortsætter:

- Det er også noget af det, der gør det hele så helt utroligt vanskeligt. Det er også derfor, det er så vigtigt, at de to mødes - også selvom det bliver foran hver sin computerskærm.

Joe Biden (t.v.) og Vladimir Putin (t.h.) under deres seneste topmøde i Geneve i Schweiz den 16. juni 2021. (Foto: Kevin Lamarque © Ritzau Scanpix)

Peger fingeren mod Vesten

Selvom man også fra russisk side er interesseret i at få lagt en dæmper på spændingen mellem de to stormagter, så holder man samtidig fast i, hvem der er skyld i, at spændingen overhovedet eksisterer, siger Matilde Kimer.

- Den kommer på grund af Vesten. Nato rykker tættere på russiske grænser, fordi den ukrainske regering ikke vil overholde de aftaler, man har lavet og så videre, siger hun og fortsætter:

- Fra russisk side er argumentet, at man bliver nødt til at passe på sig selv. Derfor er man fra russisk side også nødt til at lægge pres på Ukraine og dets vestlige partnere, og det er derfor, der står så mange tropper og så meget materiel på grænsen.

De røde linjer

Selvom præsident Biden er klar til at tale med store ord ved dagens møde, så kommer han ikke til at sætte hårdt mod hårdt, når det kommer til spørgsmålet om, hvor langt Rusland rent faktisk må gå i forhold til Ukraine. Man har nemlig intet ønske om at eskalere konflikten med russerne, fortæller Lillian Gjerulf Kretz.

- Det er vigtigt at bide mærke i, at Det Hvide Hus for eksempel ikke har defineret en rød linje - altså en defineret grænse for, præcis hvor langt man vil tillade Rusland at gå i forhold Ukraine. Det kommer man ikke til at se fra Bidens side, siger USA-korrespondenten.

Røde linjer er man dog ikke bange for i Rusland, fortæller Rusland-korrespondent Matilde Kimer.

- Fra russisk side er man meget faste i kødet på, at de røde linjer for Rusland i forhold til Ukraine er, at Vesten og især USA og Nato skal holde op med at forsyne landet med våben. Og man skal sørge for, at Ukraine ikke, og måske aldrig, bliver medlem af Nato.

At gøre sig håb om at de to ledere i løbet af det virtuelle møde formår at få dæmpet spændingerne, er ifølge Rusland-korrespondenten "at sætte ambitionsniveauet for højt".

- I stedet bør man sætte succeskriteriet ved, at de to overhovedet har direkte kontakt - og at man hurtigst muligt får et fysisk møde i stand mellem dem. Udover Ukraine-spørgsmålet er der jo også en hel række andre punkter, der gør, at det giver mening at mødes og se hinanden i øjnene, siger hun.