Ukraines superrige oligarker har mistet magt og milliarder: "Det er slutningen på en epoke"

En lille gruppe mænd har i årtier haft enorm økonomisk og politisk magt i Ukraine. Krigen kan være et vendepunkt.

(Foto: © STRINGER, AFP or licensors)

I foråret havde russiske styrker omringet Azovstal-værket, som blev sønderbombet med både kampfly og artilleri, mens de sidste ukrainske soldater søgte dækning i ruinerne af sammenkrøllede stålbjælker og betonbrokker.

Det var slutningen på et af krigens mest dramatiske slag og blev et symbol på Ukraines modstandskamp. Men det var samtidig et stort økonomisk tab for ejeren af stålværket, Ukraines rigeste mand, Rinat Akhmetov.

Og den tidligere kortspiller og minearbejder-søn, kendt som "Kongen af Donbas", har styrtblødt milliarder, siden krigen brød ud.

Ifølge den ukrainske udgave af erhversvmagasinet, Forbes, så havde Akhmetov en formue på over 94 milliarder danske kroner i februar 2022, før krigen brød ud.

Den kolossale formue skrumpede til lidt over 30 milliarder i december 2022, viser en opgørelse fra magasinet.

Det drastiske tab drejer sig hovedsageligt om ødelæggelse og konfiskering af kraft- og stålværker, kulminer og landbrug, skriver avisen Washington Post.

Akhmetovs energiselskab, DTEK, som er landets største privatejede, har været under jævnlige angreb siden starten af oktober, hvor Rusland er gået målrettet efter landets energiforsyning.

Erstatningssag mod Rusland

I oktober skrev avisen, Kyiv Independent, at omkring 70 af Akhmetovs virksomheder var blevet ødelagt, beskadiget eller besat af Russiske styrker.

- Fordi der desværre fortsat er intense militære handlinger og raketangreb på næsten daglig basis, så er det ikke muligt at lave en præcis eller fyldestgørende beregning af tabene på dette tidspunkt, og estimaterne kan både være ukorrekte og tvivlsomme, lyder det fra Akhmetovs talsmand til mediet Politico.

Rinat Akhmetov har nu lagt sag an mod Rusland ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med krav om kompensation for milliarder af dollars.

Flere andre af Ukraines milliardærer har også mistet store dele af deres formuer efter krigen.

For eksempel Vadim Novinsky. Han ejer en betydelig andel Akhmetovs selskab, der står for stålproduktion og minedrift, og har mistet over halvdelen af sin formue.

Ukraines tidligere præsident, Petro Poroshenko, kendt som "Chokoladekongen" på grund af virksomheden Roshen, der producerer chokolade, har også mistet halvdelen af sin formue.

Men de økonomiske tab for landets rigeste mænd er ikke kun dårligt nyt, mener flere iagttagere.

De ser det som et vendepunkt, der kan forandre Ukraine i en mere demokratisk retning.

Ukraines rigeste mand, Rinat Akhmetov (tv.) ejer et forretningsimperie indenfor stål, kul, energiforsyning og fodboldklubben Shakhtar Donetsk. Men han har mistet enorme summer efter krigen. Det samme har manden til højre, Vadym Novynskyi. (Foto: © Handout, AFP or licensors)

"Den største fare mod Ukraine"

Ukraine har i årtier været domineret af en lille gruppe superrige forretningsmænd, som har kontrolleret store dele af landets rigdomme - ofte over en bred vifte af sektorer som minedrift, banker, landbrug energiforsyning og tv-stationer, nogen gange på en og samme tid.

Det er en gruppe, som ofte bliver beskrevet som et 'oligarki' - et fåmandsvælde.

Mange blev stenrige i kølvandet på Sovjetunionens kaotiske kollaps, hvor store statsejede virksomheder og infrastruktur blev privatiseret i et hastværk.

Mange af de såkaldte oligarker har også været aktive i politik, som Petro Poroshenko, der var landets præsident fra 2014 til 2019.

I videoen herunder kan du se, hvordan DR i krigens første måneder besøgte rigmanden Victor Pinchuks forladte luksusvilla i udkanten af Kyiv. Her havde en gruppe af frivillige paramedicinere oprettet hovedkvarter.

Organisationens formand, Gennadii Druzenko, udtrykte dengang håb om at krigen kunne blive et vendepunkt, der kunne skabe et mere retfærdigt samfund, hvor oligarkernes ridgomme var mere ligeligt fordel. Organisationen blev senere tvunget til at forlade luksusvillaen, oplyser Druzenko til DR.

- Man kan argumentere for, at den største fare mod Ukraine kommer indefra, skrev tænketanken, Chatham House, i en rapport i 2017, der kiggede på udfordringer med at reformere Ukraine i en europæisk retning.

"Faren" var ifølge rapporten den gruppe, der ofte bliver beskrevet som oligarkerne:

- Ukraines etablissement, dets uformelle netværk, arven fra Sovjet-tiden og mest af alt egeninteresser i form af forretningsmænd med overdreven inflydelse på magtcentrene i landet.

Ukraines tidligere præsident, Petro Poroshenko, har også doneret store summer penge til krigsindsatsen og kunne i krigens første dage ses på gaden med en AK47. Poroshenko bliver ofte beskyldt for at være en af landets oligarker, og før krigen blev han efterforsket for forræderi i forbindelse med en sag om opkøb af kul fra de besatte området i det østlige Ukraine. Poroshenko nægter sig skyldig i sagen. (Foto: © Emilio Morenatti, Copyright 2019 The Associated Press. All rights reserved)

Zelenskyjs pres på oligarkerne

Præsident Zelenskyj havde allerede før krigen underskrevet en anti-oligark lov, der skulle gøre op med rigmændenes politiske indflydelse.

Loven definerer en oligark som en der møder tre af de følgende fire kriterier.

  • Deltagelse i det politiske liv

  • Betydelig indflydelse på medierne

  • Ejer af et monopol

  • Ejer af en formue, der er en million gange større end den etablerede minimumsindkomst.

Loven forbyder blandt andet oligarker, at finansiere politiske partier og Zelynskyj argumenterede for, at loven var nødvendig for at beskytte landet fra de magtfulde forretningsmænd, der korrumperede landets politiske system.

- Takket være anti-oligark-loven, får Ukraine en historisk chance for at bygge et civiliseret og rent forhold mellem de store virksomheder og staten, lød det dengang fra Zelynskyj.

Volodymyr Zelenskyj under præsidentvalgkampen i 2019, hvor han stillede op mod Petro Poroshenko. I valgkampen lovede han, at slå ned på korruption og holde snor i Ukraines rige forretningsfolk, der bliver kaldt oligarkerne. (Foto: © SERGEI CHUZAVKOV, AFP or licensors)

Kritikere - som Rinat Akhmetov - har advaret mod, at præsidenten strammer grebet om magten, men forklæder det som en reform.

- Forholdet til erhvervslivet skal reguleres på en civiliseret måde i tråd med andre udviklede lande, istedet for gennem populistiske love, skriver Akhmetov til Washington Post.

- Hverken USA eller EU har en lov mod 'oligarker' som ville tillade, at man lavede ulovlige lister over uønskede (personer red.), siger Akhmetov til avisen og påpeger, at man istedet har love om lobbyisme.

Akhmetov afviser også, at han er oligark.

- Jeg er den største private investor, arbejdsgiver og skatteyder i Ukraine, skriver milliardæren til Washington Post gennem beskedtjenesten WhatsApp.

Akhmetov spiller stadig en rolle i samfundet under krigen. Han har doneret mere end 100 millioner dollars til krigsindsatsen mod Rusland.

Og så sent som mandag annoncerede han, at han vil afsætte 25 millioner dollars til soldater og deres familier. Pengene skal blandt andet gå psykologhjælp, proteser og medicinsk behandling.

Men Akhmetovs magt og indflydelse i Ukraine bliver formindsket fremover, mener flere iagttagere.

Et varmekraftværk, der er blevet ramt af et russisk missilangreb i januar 2023. Varmekraftværket er en del af selskabet DTEK, som er ejet af Ukraines rigeste mand, Rinat Akhmetov. (Foto: © Handout, DTEK)

"Slutningen på en epoke"

- Krigen er begyndelsen til enden for oligarkerne i Ukraine, siger Sevgil Musayeva, der er chefredaktør på mediet Ukrainska Pravda.

Hun vurderer, at oligarkernes fald vil styrke demokratiet i Ukraine, skriver BBC.

Viktor Andrusiv, en tidligere rådgiver i Zelynskyjs regering, er enig.

- Det her er slutningen på en epoke, slutningen på en politisk kultur, siger han til Washington Post.

Krigen har tilsyneladende gjort Zelynskyj til den første ukrainske præsident, der er i stand til at sætte oligarkerne ud af spillet, skrev avisen The Guardian i sommer og underbyggede påstanden med en vurdering fra en ukrainsk politisk analytiker.

- Lige nu er oligarkernes prioritet ikke politik, men at sikre deres virksomheders overlevelse og minimere tabene, lød det fra Volodymyr Fesenko.

Afgørende at bryde monopoler

Undtagelsestilstanden har givet Zelenskyj og hans hold flere muligheder for at slå ned på oligarkiet, noterede den amerikanske tænketank, The Wilson Center.

- Zelenskyj har ikke længere brug for den politiske og finansielle støtte fra oligarkerne. Og den gennemsyrende oplevelse af at forsvare landet mod den russiske agression - gør sandsynligvis ukrainerne mindre tilbøjelige til at knæle for for de mega-rige igen, skriver mediet Politico.

Men Viktor Andrusiv siger, at oligarkerene ikke kommer til at forsvinde helt fra det ukrainske samfund.

- Det afgørende er at bryde deres monopoler, der blev produceret af deres politiske forbindelser, siger han til Washington Post.