Ukrainsk krigsveteran: Tusindvis af soldater får brug for hjælp

Danske partier er uenige om akut krisehjælp til Ukraines krigsveteraner.

32-årige Ihor Bezkravajnyj fra Ukraine er krigsveteran. Han forventer et stort arbejde på veteranområdet i landet, den dag, krigen slutter. (© (C) DR Nyheder)

Der forestår et kolossalt veteranarbejde, når krigen i Ukraine en dag slutter, og tusindvis af soldater vender hjem fra fronten.

Det fortæller 32-årige Ihor Bezkravajnyj fra Ukraine. Han er selv krigsveteran og fik amputeret benet, efter hans panservogn i 2015 ramte en mine i den nordlige del af landet.

- Jeg var heldig. Det er sjældent, folk overlever mødet med en panserværnsmine, siger Ihor Bezkravajnyj i dag.

Han forklarer, at der i 2015 ikke var et system i landet, der reelt set støttede veteraner.

I dag er det anderledes. Der er blandt andet etableret et ministerium, der kun beskæftiger sig med krigsveteraner. Men det betyder ikke, at alt er godt.

Ihor Bezkravajnyj har selv tidligere arbejdet professionelt med veteraner i ministeriet for veterananliggender. Han ser et veteranområde, der lige nu er stærkt påvirket af, at mange af landets krigsveteraner har meldt sig som soldat igen efter Ruslands invasion i februar.

Derfor eksisterer veteran-fællesskaberne ikke i øjeblikket. Der er simpelthen ikke folk til det, fortæller Ihor Bezkravajnyj.

- Der var et problem på veteranområdet før den 24. februar. Den dag, vi vinder krigen, bliver det problem mangedoblet, og det skal vi forberede os på, siger han.

Ihor Bezkravajnyj henviser til de hundedetusinder af soldater, der retunerer til det civile liv efter krigen, hvor mange får brug for hjælp.

Stort behov for hjælp

Det arbejde bør Danmark tage del i. Det har flere hjemlige veteranforeninger opfordret til, og fra Ukraines ambassade i København har beskeden været klar. Ukraine er interesseret i "erfaringen fra udenlandske kollegaer, når det gælder psykologhjælp i en krisesituation".

Ifølge Ihor Bezkravajnyj fokuserer den ukrainske regerings hjælpeprogram for veteraner lige nu først og fremmest på proteser. Dernæst handler det om psykologisk støtte. Han forudser et stort behov for at uddanne personale til at hjælpe på området.

- Det, der bør investeres i nu, er uddannelse af personale, der kan hjælpe veteraner, og som har arbejdet med den særlige gruppe og kender problemstillingerne. Det gælder både sundhedspersonale, psykologer, socialarbejdere, siger han.

På Flagdagen i går sagde forsvarsminister Morten Bødskov (S), at hjælpen til Ukraines veteraner skal være en del af næste forsvarsforlig.

Venstre: Hjælp må ikke gå ud over danske soldater

Fra Venstre er meldingen dog, at hjælp til Ukraines veteraner ikke må ske på bekostning af Danmarks egen veteranindsats.

Hvis Danmark skal hjælpe, skal det ske i et internationalt ledet samarbejde. Det siger Venstres forsvarsorsdfører, Niels Christian Lilleholt.

- Skal der gøres et arbejde for ukrainske veteraner, skal det gøres i regi af EU eller Nato, siger han.

De Radikale mener, modsat ministeren, at hjælpen ikke behøver at være afhængig af et forsvarsforlig.

- For min skyld kunne vi godt sondere, om partierne allerede nu ville være klar til at forhandle sådan en støtte, så vi ikke behøver vente til efter et forsvarsforlig, skriver forsvarsordfører Martin Lidegaard fra De Radikale i et svar til DR Nyheder.

Samme melding kommer fra Dansk Folkeparti.

- For vores skyld kan vi godt sætte os ned og diskutere det inden. Jeg er klar, lyder det fra partiets veteranordfører, Susanne Eilersen.

SF lægger op til, at Danmark bør sende midler til at hjælpe Ukraine, hvis der er et "akut behov for hjælp."

- Men en langsigtet plan for behandlingen af veteraner, som måske er blevet voldsomt påvirket, kræver omtanke og tid at tilrettelægge, så det gøres under alle omstændigheder ikke med et snuptag, skriver SF's forsvarsordfører, Anne Valentina Berthelsen, i et mailsvar.

Følelsesmæssig rutsjetur

Efter sin krigsskade i 2015 gennemgik Ihor Bezkravajnyj i alt ti operationer, inden han blev udskrevet. Men det skete ikke uden ar på sjælen.

Han skulle forsøge at tøjle depression og angst og tanker om, at livet ikke var værd at leve, fortæller han.

- Det var en følelsesmæssig rutsjetur, siger Ihor Bezkravajnyj og tilføjer:

- Det handler også om, hvordan du kommer igennem det. Det kan blive værre, hvis du går ind i en bestemt sindsstemning, eller du kan forsøge at arbejde med det og prøve at forstå, hvad der sker med dig.

Ukraines forsvarsminister sagde tidligere på sommeren, at der er cirka 700.000 soldater i Ukraines væbnede styrker. Ifølge den ukrainske ambassade i København har omkring ni tusinde ukrainske soldater mistet livet i kamp mod Rusland.