Amnesty: Ukrainsk militær bryder krigsregler - fører krig fra private hjem, skoler og hospitaler

Zelenskyj kritiserer Amnesty-rapport for at være 'victim blaming'

I havnebyen Mykolaiv i Ukraine har Amnesty konstateret, at den ukrainske hær overskrider den humanitære folkeret og udsætter civile for fare. Arkivfoto: April 8, 2022. REUTERS/Ueslei Marcelino (Foto: Ueslei Marcelino © Ritzau Scanpix)

Artiklen er opdateret med citater fra både Ukraines præsident og hans rådgiver. Overskrift er også opdateret.

Siden krigen i Ukraine brød ud i februar, har blikket været stift rettet mod de forbrydelser, Ruslands invasion har forårsaget. Nu kan Amnesty dokumentere, at også den ukrainske hær har brudt den humanitære folkeret. Samme melding kommer blandt andet fra Human Rights Watch.

Det sker ved, at der bliver udført militæroperationer i tætbefolkede områder og ved at bruge private hjem, skoler og hospitaler som baser, siger Vibe Klarup, der er generalsekretær i Amnesty International Danmark.

- Vi kan i Amnesty dokumentere, at ukrainsk militær placerer militærbaser og affyrer våben fra tætbefolkede områder, og benytter civile boliger, skoler og hospitaler som afsæt for militæroperationer.

Det kan føre til unødige drab på civilbefolkningen.

- Ukrainsk militær udsætter sin befolkning for fare ved at eksponere dem, når militæret er så tæt inde i byen, som de desværre viser sig at være.

Især det at bruge hospitaler til militæroperationer er et klokkeklart brud på den humanitære folkeret, understreger hun.

Befolkningen skal advares - og gerne evakueres

Det kan være inden for rammerne af folkeretten at bruge skoler og private boliger til at føre krig fra, men så skal civilbefolkningen varsles inden.

- Der kan være gode årsager til det, men så skal man som minimum advare befolkningen tydeligt om, at de er i en risikozone, og man skal også helst evakuere befolkningen, siger Vibe Klarup fra Amnesty.

Man er nemlig først og fremmest forpligtiget til at beskytte civilbefolkningen som en part i krigen. Borgere i Ukraine mærker også, hvordan militæret rykker tæt på.

For eksempel har Amnesty talt med en ukrainsk kvinde, der fortæller, at militæret er flyttet ind i ejendommen ved siden af hende og hendes søns hjem. En dag tager hendes søn over for at aflevere noget mad til militæret, og bliver dræbt under et russisk angreb på militærbasen en dag i juni.

Et andet eksempel er en militærbase, der blev placeret 20 meter fra en boligblok med mange beboere. Under et russisk angreb blev dele af boligblokken ødelagt.

- Så det har konsekvenser at bryde krigsreglerne, siger Vibe Klarup.

Alle parter skal overholde krigsregler

Hvorfor det ukrainske militær har truffet valgene om for eksempel at bruge hospitaler, tør Vibe Klarup ikke spå om. Organisationen har kontaktet de ukrainske myndigheder for at få et svar, men venter stadig på at høre tilbage.

- Der er ingen tvivl om, at Ukraine er under angreb, og i Amnesty har vi igen og igen dokumenteret, at det er voldsomt, og at civilbefolkningen lider. Russisk militær bruger forbudte våben, tortur og likvidering. Det er en forfærdelig krig, men også ukrainsk militær skal overholde krigens regler og beskytte civilbefolkningen.

Men det sker ikke i tilstrækkelig grad i Amnestys optik.

- Vi er meget kritiske, og der er ingen tvivl om, at det ukrainske folk også er meget kritiske. De bryder sig heller ikke om at blive udsat for den ekstra fare.

Zelenskyj: Amnesty giver offeret skylden

Fra den ukrainske hovedstad Kyiv lyder der dog skarp kritik af organisationens undersøgelse, der af landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, bliver betegnet som en måde at flytte ansvaret fra den angribende part til ofrene.

- Selv hypotetisk kan der ikke være nogen omstændigheder, der kan retfærdiggøre noget russisk angreb på Ukraine. Aggressionerne mod vores stat er uprovokeret, det er en invasion og åbenlys terror, lyder det blandt andet fra præsidenten.

Også en af præsidentens nærmeste rådgivere skyder med skarpt mod Amnesty, som han anklager for at tage del i en russisk propaganda-kampagne.

- Det eneste, der udgør en trussel mod ukrainere, er den hær, som henretter og voldtager og er kommet her for at begå folkemord. Vores beskyttere forsvarer nationen og dens familier. Det er Ukraines prioritet at beskytte folks liv, det er derfor, vi evakuerer indbyggere fra byer ved frontlinjen, skriver Zelenskyjs rådgiver Mikhail Podaljak blandt andet på Twitter.

Vi har i DR forsøgt at få fat i den ukrainske ambassade i Danmark for en kommentar. Den er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel.

I havnebyen Mykolaiv i Ukraine blev kornlageret Nika-Tera ramt af russisk angreb den 6. juni 2022 (Foto: PLANET LABS PBC © Ritzau Scanpix / Foto: PLANET LABS PBC © Ritzau Scanpix)

Ikke et enkeltstående tilfælde

Ifølge Amnesty er det ikke bare én gang eller et sted, at brud på folkeretten har fundet sted.

- Vi har undersøgt tre regioner - Donbas, Kharkiv og Mykolaiv - og vi kan se, at ukrainsk militær bruger civile huse og skoler som militærbaser i 19 landsbyer. Vi har også konstateret, at fem hospitaler bliver brugt af militæret, siger Amnesty International Danmarks generaldirektør.

Amnesty har været på besøg på 29 skoler, hvoraf 22 af dem blev brugt som militærbase.