Ukrainsk selskab fra Trumps rigsretssag udsat for hackerangreb

Russiske hackere anklages for at have angrebet det ukrainske energiselskab Burisma.

Energiselskabet Burisma, som Donald Trump bad præsident Volodymyr Zelenskyj (tv.) om at efterforske, er blevet udsat for hackerangreb. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

Det ukrainske energiselskab, der er en brik i den kommende rigsretssag mod USA's præsident, Donald Trump, er blevet udsat for hackerangreb.

Angrebet kan angiveligt spores tilbage til den russiske militære efterretningstjeneste, GRU.

Af en rapport fra cybersikkerhedsfirmaet Area 1 fremgår det ifølge New York Times og Washington Post, at Burisma Holdings har været udsat for en større såkaldt phishing-kampagne med det formål at få medarbejderne til at udlevere emailoplysninger.

Area 1 blev opmærksom på angrebet efter at have opdaget websider, der forsøgte at efterligne regulære mailtjenester, som Burismas datterselskaber benytter.

De forskellige websider blev stiftet mellem 11. november - altså dagen inden, de første offentlige høringer i rigsretssagen mod Trump begyndte - og frem til 3. december.

- Angrebet var vellykket, siger medstifter af Area 1, Oren Falkowitz, der også tidligere har arbejdet for den amerikanske overvågningstjeneste National Security Agency.

- Den russiske kampagnes timing svarer til hackerangrebene mod Demokraterne og John Podesta (Hillary Clintons daværende kampagnechef, red. ) i 2016. Endnu engang stjæler de emailoplysninger, og vi kan kun formode, at det er en gentagelse af forsøget på at blande sig i det forrige præsidentvalg, siger Oren Falkowitz til New York Times.

Hverken Burisma eller den russiske regering har ifølge ukrainske og amerikanske medier valgt at kommentere sagen.

I Ukraines hovedstad, Kiev, ligger et af de datterselskaber til energiselskabet Burisma Holdings, som er blevet udsat for hackerangreb. (Foto: VALENTYN OGIRENKO)

Rusland nægter fortsat indblanding

Under præsidentvalget i 2016 lykkes det ifølge flere amerikanske efterretningstjenester russiske hackere tilknyttet GRU at bryde ind i det demokratiske partis servere og efterfølgende offentliggøre en række af partiets fortrolige korrespondencer.

I de seneste måneder har Donald Trump flere gange fremhævet, at det var Ukraine, som forsøgte at påvirke det amerikanske præsidentvalg til fordel for hans demokratiske modkandidat.

Blandt andet derfor, har forklaringen lydt fra præsidenten, var det også nødvendigt for ham at bede Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, om at efterforske, hvilken rolle Ukraine havde i præsidentvalget i 2016.

Præsident Trump hævder fortsat, at han ikke har gjort noget galt:

Ligeledes har Trump krævet en efterforskning af energiselskabet Burisma, demokraten Joe Biden og dennes søn Hunter Biden, der har haft en post som bestyrelsesmedlem i det ukrainske selskab.

Rigsretssag nærmer sig

Men selvsamme krav til Ukraines præsident har fået Demokraterne til at beskylde Donald Trump for at misbruge sit embede for at fremme sine muligheder for at blive genvalgt. Joe Biden er lige nu en af favoritterne til at blive Trumps modskandidat ved præsidentvalget i november.

Repræsentanternes Hus vedtog kort før jul at indlede en rigsretssag mod Donald Trump, der nu er anklaget for magtmisbrug og for at hindre Kongressens arbejde.

Det er blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt der skal indkaldes vidner i rigsretssagen mod Trump, som har ført til uenighed mellem Nancy Pelosi og Mitch McConnell. (Foto: pool © Scanpix)

Formand for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har dog tøvet med at sende anklageskriftet til Senatet, hvor sagen skal føres - et træk, der er blevet skarpt kritiseret af den republikanske senatsleder, Mitch McConnell.

Først i løbet af i dag eller i morgen ventes det, at medlemmerne af Repræsentanternes Hus stemmer om, hvem der skal føre sagen for Demokraterne og dermed overbringe anklageskriftet til Senatet, så rigsretsssagen kan blive indledt.