Underskrift på grøn aftale mellem Danmark og Sydkorea

I dag indgår Danmark en grøn vækstalliance med Sydkorea.

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr underskriver i dag kl. 12 en regeringsaftale om en grøn vækstalliance mellem Danmark og Sydkorea. (Foto: Content Power House)

Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr underskriver i dag kl. 12 en regeringsaftale om en grøn vækstalliance mellem Danmark og Sydkorea.

Det sker, når Global Green Growth Forum holder møde i København. Her vil 200 ledere for regeringer og virksomheder fra hele verden mødes for at drøfte konkrete tiltag, som kan fremme grøn vækst.

Aftalen mellem Danmark og Sydkorea er en formalisering af den aftale, der blev indgået mellem de to lande i maj 2011, da præsident Lee fra Sydkorea var på statsbesøg.

Vil bruge 450 mia kr.

- Sydkoreanerne vil bruge to procent af deres bruttonationalprodukt på grønne investeringer over de næste fem år. Det svarer til 450 milliarder danske kroner. Og når vi har lavet en strategisk partnerskabsaftale samtidig med, at vi har lavet en frihandelsaftale gennem EU, så ser aftalen ganske lovende ud, siger hun.

Målet med Global Green Growths møde er at etablere eller sikre fremdrift i allerede eksisterende offentlig- private partnerskaber.

Partnerskaberne skal give konkrete svar på, hvad regeringer skal gøre for at sikre de rigtige incitamenter til virksomheder og banker til at innovere og investere i grøn væks.

3GF blev etableret som et dansk initiativ i 2011i samarbejde med Korea og Mexico. I forbindelse med 3GF 2012 udvides partnerlande kredsen med Kina, Qatar og Kenya.

Facebook
Twitter