Ungarn og Polen vækker igen 'alvorlige bekymringer' i Bruxelles

Ny rapport tager temperaturen på retsstatssituationen i Europa.

De retsreformer, som den ungarske premierminister, Viktor Orban, har gennemført i sit land, vækker bekymring i Bruxelles, viser ny rapport. (Foto: Aris Oikonomou © Scanpix)

Det er egentlig ret enkelt:

Hvis man som land vil være med i EU, skal man være et velfungerende demokrati med alt, hvad det indebærer, heriblandt at politikerne skal blande sig uden om dommernes arbejde.

Men selvom princippet er klart, ser det langt fra lige godt ud i alle 27 medlemsstater, når det gælder demokrati og retsstaten. Det viser en ny rapport, som Europa-Kommissionen præsenterede tidligere i dag.

Her har kommissionen for første gang gransket retsstatssituationen, heriblandt retsvæsnets uafhængighed og mediernes frihed, i alle EU-landene.

Og selvom der i større eller mindre grad er udfordringer i alle landene, er det især blandt nyere medlemslande som Rumænen, Kroatien og Slovakiet, det står galt til.

Værst ser det ifølge rapporten ud i Polen og Ungarn, som flere gange tidligere er blevet kritiskeret for at se stort på retsstatsprincipperne.

Vækker bekymring

I de seneste fem år har Polens nationalkonservative regering eksempelvis gennemført flere retsreformer, hvor de polske domstoles politiske uafhængighed blandt andet er blevet indskrænket. Det er ikke godt, lyder det fra Bruxelles.

- Polens retsreformer har siden 2015 været en væsentlig årsag til heftige uenigheder, både internt i landet og på EU-niveau, og de har rejst alvorlige bekymringer, hvoraf flere fortsat er der, står der i afsnittet om Polen.

Det samme er tilfældet i Ungarn, hvor der ifølge EU-kommissionen er brug for at 'styrke den retlige uafhængighed'. Men der er også brug for at sætte hårdere ind mod korruption samt sikre, at der er en fri og uafhængig presse i landet.

- Uafhængige medier udsættes systematisk for hindringer og trusler, og det vækker yderligere bekymring, at man fortsat ser, at denne slags medier bliver opkøbt, lyder det om Ungarn i rapporten.

Kritik i Bruxelles

Retsstats-rapporten kommer blot få måneder efter, at EU’s stats- og regeringschefer blev enige om unionens næste syvårsbudget samt en ny corona-genopretningsfond på omkring 5.600 milliarder kroner.

Et af de store stridspunkter ved forhandlingsbordet var, hvordan man kunne straffe de regeringer, som tromler retsstaten. Og rapporten har kun givet ekstra ammunition til den i forvejen højspændte debat, som nu truer med at forsinke budgettet og genopretningsfonden.

På topmødet blev stats- og regeringscheferne enige om at indføre en såkaldt 'retsstatsmekanisme'. Tanken er, at man fremover skal kunne smække pengekassen i over for lande, der ikke overholder retsstatsprincipperne og derved sætter hele EU’s budget under pres.

Men mekanismen blev efterfølgende kritiseret for at være både udvandet og nærmest ubrugelig i praksis. Kritikken var især udbredt blandt europaparlamentarikerne, der både skal godkende budgettet og dele af genopretningsfonden, før pakken kan træde i kraft.

Og den er ikke blevet mindre, efter at den tyske regering, der for tiden har formandskabet for EU, tidligere på ugen kom med et kompromisforslag til mekanismen.

- Venstre er klar til at stemme nej til budgetrammen, hvis ikke vi får en klar juridisk bindende tekst, så EU-Kommissionen kan stoppe pengestrømmen til lande, der bryder vores fælles retstatsprincipper i EU, siger Venstres Morten Løkkegaard til Ritzau.

Derfor skaber Ungarns premierminister, Viktor Orban, så stor debat i Bruxelles

Dansk kritik afvist

En lignende melding kommer fra den radikale europaparlamentariker Morten Helveg Petersen, som mener, at den nye tilstandsrapport fra EU-kommissionen er 'et vigtigt skridt til at holde landene op på at overholde retsstatsprincipperne'.

- Den store test af, hvor langt man er villig til at gå, kommer til at være diskussionen om EU’s budget. Er man villig til at bremse budgettet for at stå fast på det her, eller bøjer man af? For mit vedkommende vil jeg ikke afvise at stemme imod budgettet, hvis ikke der indgår en mekanisme til at sikre retsstatsprincipperne, siger den radikale politiker.

Blandt medlemslandene har det tyske kompromisforslag også mødt modstand, heriblandt fra Danmark, Finland og Østrig, der tidligere på dagen afviste at bakke op om det. De mener ligeledes, at der er brug for en skrappere mekanisme, mens Ungarn og Polen omvendt kræver, at den bliver vagere.

De afviser samtidig, at de overskrider retsstatsprincipperne, og den ungarske premierminister, Viktor Orban, har truet at blokere for EU-budgettet, hvis forslaget bliver ført ud i livet.

Der var dog et snævert flertal blandt de resterende medlemslande for det tyske forslag, som nu skal danne grundlag for de afgørende forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Hvornår de går i gang, er uvist. Men sikkert er det, at retsstats-debatten ikke er slut endnu.

Facebook
Twitter