Unge filmer deres hverdag i overfyldt græsk flygtningelejr: 'Jeg er konstant bange'

En gruppe unge fra flygtningelejren Moria på den græske ø Lesbos har filmet lejrens tilstand.

I begyndelsen af marts stiger en kulsort røgsøjle op nær flygtningelejren Moria på øen Lesbos i Grækenland.

En skole for flygtninge- og migrantbørn med det fredfyldte navn 'School of Peace' blev fuldkommen raseret i en påsat brand, som ingen endnu er blevet stillet til ansvar for.

Skolen var et pusterum, hvor migranter fungerede som både undervisere og elever.

Brandstiftelsen er bare et eksempel på den vold og utryghed, der er eskaleret i løbet af i år i fem flygtningelejre, der huser omkring 40.000 flygtninge og migranter på de græske øer.

I kølvandet på coronapandemien indførte Grækenland lockdown i migrantlejrene den 22. marts.

Siden har ingen journalister haft adgang til lejrene.

Men en gruppe unge flygtninge og migranter har over de seneste måneder filmet livet i lejren for at vise deres situationen og frygten for coronaudbrud ud fra deres perspektiv.

Det var deres undervisningslokaler, som forsvandt i flammerne.

- Vi forsøger at dokumentere det virkelige Moria, hvor mennesker lever i uhygiejniske og utrygge forhold, i et forsøg på at få Europa til at se realiteterne i øjnene, fortæller Milad Ebrahimi, der har boet i lejren siden januar.

Her besøger to elever den nedbrændte skole.

Europas største flygtningelejr

Oprindeligt blev Moria-lejren bygget som et af fem EU-modtagecentre for asylansøgere med plads til 2.300.

I dag bor der 20.000.

Det betyder, at uden for det høje pigtrådshegn, der omkranser den officielle lejr, er tusindvis af mennesker stuvet sammen i improviserede plastiktelte uden el og varme. Området går under navnet ‘Junglen’.

I år er der ankommet knap 4.000 yderligere til øen.

Ofte må de vente i månedsvis, nogle gange år på enten asyl i Europa eller afslag og tilbagesendelse til Tyrkiet, hvor de fleste er rejst igennem først.

- Lejren har de bedste betingelser for virusudbrud. Når det er værst, er der 1.500 mennesker per vandhane, der er ingen muligheder for isolation, og hospitalsvæsenet i Grækenland er allerede maksimalt presset.

Det fortæller Mie Terkelsen, der er sygeplejerske for nødhjælpsorganisationen Læger Uden Grænser og udsendt til Moria.

- Folk har allerede så mange bekymringer. Vi taler om kvinder, der sover med ble om natten, for ikke skulle gå ud og risikere at blive dræbt eller voldtaget. Coronafrygten er bare et ekstra lag på alt den frustration.

Vold og overgreb er hverdag for flygtninge og migranter

Antallet af tilfælde af masseslagsmål, voldtægter og knivstikkerier er eskaleret.

Episoder, der i år indtil videre har kostet fem mennesker livet, bekræfter det lokale medie Stonisi.

Optagelser fra lejren viser blandt andet blodpletter, efter en afghansk teenager blev stukket ned og dræbt under et voldsomt sammenstød, og i marts mistede en seks-årig pige livet, da der udbrød brand i flere af lejrens bygninger.

Flere af lejrens beboere fortæller, at de er bange for at gå rundt, når mørket falder på, fordi bander raserer lejren og skærer hul i telte og container-hjemmene.

Filmholdet dokumenterer flere kritiske forhold her:

Øen varmede op til ny flygtningekrise

De eskalerende uroligheder er kulminationen på en række begivenheder i begyndelsen af året.

Den dengang nyvalgte, konservative græske regering fremlagde planer om at bygge større aflukkede flygtningelejre på øerne.

Det medførte voldsomme demonstrationer fra migranter, men også fra lokale, der har fået nok af de mange flygtninge på øen.

Selvom strømmen af desperate mennesker, der forsøger at nå Europa, generelt er faldet markant, er antallet af ankomster til Grækenland steget det sidste år.

De fleste kommer fra Afghanistan, Syrien og Den Demokratiske Republik Congo.

Det blev dog værre, da Tyrkiets præsident Erdogan i februar brød med den kontroversielle flygtningeaftale, han indgik med EU i 2016, og åbnede for grænsen til Europa.

Meldingen fik tusinder af flygtninge og migranter til at stige ombord i gummibåde ved Tyrkiets sydlige kystlinje og sejle mod de græske øer.

Det har ført til nogle voldsomme måneder på den græske ferieø Lesbos.

Beretninger om voldelige sammenstød, overfald på journalister og aktivister, NGO’er, der flygtede fra øen i massevis, og udefrakommende nynazister som har brændt bygninger ned fyldte i nyhederne.

Flygtningekrisen version 2020 tegnede sig til at blive en af årets vigtigste historier.

Men så ramte coronakrisen for alvor og ændrede det. Og på få uger gled Europas mange flygtninge og migranter ud af det daglige nyhedsbillede.

Få evakueret fra Moria-lejren

Coronakrisen rammer de svageste hårdest, og indbyggerne i Moria-lejren er ingen undtagelse.

Derfor har mange hjælpeorganisationer forsøgt at råbe EU-kommissionen op og krævet øjeblikkelig evakuering af lejren.

Heriblandt Læger uden Grænser, forklarer Mie Terkelsen.

- Kortsigtet bliver vi nødt til at evakuere de mest udsatte, altså børn, ældre og kronisk syge. Det handler langsigtet om at samarbejde om en løsning, for folk kan ikke leve sådan her.

10 EU-lande og Schweiz meldt sig til at tage imod nogle af de uledsagede flygtningebørn og andre sårbare personer fra de græske ø-lejre - indtil nu er kun omkring 100 evakueret.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har hidtil afvist at være en del af det europæiske initiativ.

Facebook
Twitter