Universitet i Lyon ramt af kraftig gaseksplosion

En bygning er brudt i brand efter ulykken, der kædes sammen en tagreparation.

En større bygning på universitetet Claude Bernard Lyon 1 i Frankrig brød i brand til formiddag efter en kraftig eksplosion på bygningens tag.

Universitetet oplyser på Twitter, at tre personer er lettere kvæstet efter eksplosionen, der kædes sammen med en igangværende reparation af bygningens tag. Ilden er under kontrol.

Kilder i politiet siger, at det var en gasflaske, som eksploderede, skriver Reuters.

Et område i Lyon-forstaden Villeurbanne, hvor universitetet ligger, er blevet evakueret, oplyser de lokale myndigheder.

For få dage siden blev fire personer dræbt i en formodet gaseksplosion i et bageri i Paris.

Facebook
Twitter