Uro i Rom under Bush-besøg

Italiensk politi tørnede lørdag aften sammen med demonstranter i det centrale Rom i forbindelse med, at den amerikanske præsident, George W. Bush, besøgte byen.

Italiensk politi tørnede lørdag aften sammen med demonstranter i det centrale Rom i forbindelse med, at den amerikanske præsident, George W. Bush, besøgte byen.

Demonstranter iført hætter og hjelme og

bevæbnet
med stokke kastede flasker og andet skyts efter politiet på Campo dei Fiori-pladsen. En snes pansrede politikøretøjer blev set på vej til stedet.

Præsident Bush var ikke i nærheden under sammenstødene, men opholdt sig hos den amerikanske ambassadør i udkanten af den italienske hovedstad efter sine samtaler med pave Benedikt den 16. og

premierminister
Romano Prodi.

150.000 anti-globalister

Demonstranterne protesterede mod USA's krige i Irak og Afghanistan og den planlagte udvidelse af en amerikansk militærbase i det nordøstlige Italien.

Det var de første uroligheder i forbindelse med en ellers fredelig demonstration med deltagelse af flere end 150.000 anti-globalister, anarkister og venstreorienterede, oplyser arrangørerne.

Omkring 10.000 politifolk var dagen igennem udkommanderet i Rom for at holde kontrol med de anmeldte demonstrationer.

Facebook
Twitter