Kina overvejer at levere våben til Rusland til brug i krigen i Ukraine.

Sådan lyder anklagen fra den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, efter han i aftes mødtes med den øverst ansvarlige i den kinesiske udenrigsafdeling, Wang Yi, ved den årlige, internationale sikkerhedskonference i München.

- På baggrund af de informationer, vi har, er vi bekymrede for, at de (red. Kina) overvejer at levere dødbringende støtte, og vi har gjort det meget klart over for dem, at det ville udgøre et stort problem for os og for vores forhold, siger Blinken i et interview med den amerikanske nyhedsstation CBS.

Ifølge amerikanske oplysninger skulle Kina blandt andet overveje at levere våben og ammunition til Rusland, lyder det fra Blinken i interviewet.

- Det, vi hører fra Blinken, er, at vi har nye informationer om, at kineserne overvejer. Det vil sige, at vi formentligt er på et relativt tidligt stadie i den eventuelle udvikling, der kan være, lyder vurderingen fra Steffen Gram, der er international korrespondent i DR, og som har fulgt weekendens konference.

- Det er vigtigt, at man holder fast i, at kineserne har overholdt sanktionerne og ikke leveret våben til russerne til krigen i Ukraine, tilføjer han.

Ifølge Camilla Nørup Sørensen, der er lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, har Kina heller ingen interesse i at sende våben, som Rusland kan bruge i krigen i Ukraine.

- Vi har endnu ikke set tegn på, at de skulle sende våben til Rusland. Kina har også afvist det på det kraftigeste.

Det vil nemlig have alt for store omkostninger for Kina, lyder vurderingen.

- Jeg tror ikke, at vi kommer til at se russiske våben i Ukraine, hvor der står "Made in China", sige Camilla Nørup Sørensen og tilføjer:

- Den overordnede kinesiske position er ikke at bryde med de vestlige sanktioner mod Rusland, fordi de dermed risikerer at få sekundære sanktioner. Det vil skade Kinas interesser og handel med Europa og Vesten, hvor de har meget stærkere økonomiske interesser i forhold til i Rusland.

Vil måske se russiske våben med kinesiske dele

Det er første gang, USA advarer om, at Kina kunne finde på at levere egentlige våben til Rusland til brug i krigen i Ukraine.

USA har dog tidligere advaret om, at Kina sender komponenter eller udstyr, der kan bruges i russernes krigsførelse.

Og det scenarie er langt mere sandsynligt, vurderer Camilla Nørup Sørensen.

- Det er svært at forestille sig, at vi ikke kommer til at se russiske våben i Ukraine, der har kinesiske komponenter i sig. Vi har jo også set russiske våben i Ukraine, der har vestlige komponenter i sig.

- Selvom Kina i høj grad er statskontrolleret, er der alligevel virksomheder, der gør ting for at få profit. Vi har set nogle firmaer bryde med den generelle retningslinje fra Beijing om, at man skal holde sig inde for sanktionerne og ikke sælge sanktionsbelagte ting til Rusland, lyder det fra Camilla Nørup Sørensen.

USA er blandt andet bekymret for, at kinesiske virksomheder muligvis leverer overvågningsudstyr til Wagner-gruppen, der blandt andet kæmper i Ukraine på russisk side.

- Det har vi været bekymret for siden dag et. Vi har set kinesiske virksomheder - og i Kina er der selvfølgelig ikke forskel på staten og private virksomheder - levere ikke-dødelig støtte til Ruslands krig i Ukraine, siger Antony Blinken.

Forholdet mellem USA og Kina er 'rigtig dårligt'

Forud for gårsdagens møde mellem Antony Blinken og Wang Yi havde forholdet mellem de to stormagter i forvejen bevæget sig fra slemt til værre.

Nedskydningen af en formodet kinesisk luftballon over USA udløste nemlig en diplomatisk krise, da selvsamme Antony Blinken udskød et længe planlægt besøg i Kina, mens anklagerne fløj gennem luften.

- Foråret skulle have været begyndelsen på en stabilisering, hvor man kunne få genetableret nogle af de dialog- og konflikthåndteringsmekanismer, som brød helt sammen ved krisen i Taiwan-strædet i august sidste år, siger Camilla Nørup Sørensen og tilføjer:

- Det var dét, Blinkens besøg til Kina skulle have været starten på, men det blev så udskudt på grund af ballonsagen.

Derfor er forholdet mellem USA og Kina lige nu "rigtig dårligt", vurderer Camilla Nørup Sørensen.

- De taler ikke sammen, de taler mere til hinanden. De brugte mødet i går til at understrege, hvad deres respektive positioner er. Der er ikke rigtig nogen bestræbelser på at prøve at få stabiliseret forholdet, der kan modvirke, at små eller store kriser eskalerer ukontrolleret.

Men det er faktisk et positivt tegn, at de to parter over hovedet har stået ansigt til ansigt, vurderer Steffen Gram.

- Det var et møde, hvor de to parter konfronterede hinanden, og et møde, hvor dialogen var meget meget skarp. Men det er værd at lægge mærke til, at de overhovedet har mødt hinanden, siger han og tilføjer:

- Det har alle ventet og håbet på efter ballonkrisen, fordi der var faktisk sket et nedbrud i kommunikationen mellem Kina og USA, og det er i hvert fald kommet på plads igen.

Kina vil præsentere fredsplan

Siden Rusland den 24. februar invaderede Ukraine, har Kina befundet sig i noget af en svær balancegang.

De har ikke givet entydig støtte til Rusland, men de har heller ikke fordømt Rusland, fortæller Camilla Nørup Sørensen.

- Kina prøver at fastholde det, de kalder en neutral position. Hvis de begynder at levere egentlige våben til Rusland til brug i Ukraine, så er vi ovre i en klar stillingstagen og en klar kinesisk støtte til Rusland, og det er de ikke interesseret i, siger hun.

På den netop overståede sikkerhedskonference i München løftede Wang Yi sløret for, at den kinesiske præsident, Xi Jinping, i forbindelse med etårsadgen for krigen i Ukraine vil præsentere en såkaldt fredsplan.

- De udmeldinger fra kinesisk side tyder ikke på, at de er ved at ændre på det, de kalder deres neutrale position, siger Camilla Nørup Sørensen.