USA-ekspert om politisk konsekvens af masseskyderi: 'Jeg skal se det, før jeg tror det'

To lovforslag om udvidet baggrundstjek før våbenkøb er i øjeblikket strandet i Senatet i USA.

Weekendens masseskyderier i USA har genantændt debatten om våbenlovgivningen. (Foto: Jim WATSON © Scanpix)

Det er næsten som en plade, der er gået i hak.

For præcis som den ridsede plade spiller det samme igen og igen, er en række af efterhånden genkendelige argumenter både for og imod stramninger af våbenlovgivningen i USA blevet fremført efter weekendens to masseskyderier.

De to angreb fandt sted med få timers mellemrum i byerne El Paso i Texas og Dayton i Ohio og mindst 29 personer er blevet dræbt og adskillige er kritisk sårede, efter de to gerningsmænd benyttede sig af deres adgang til skydevåben.

Dermed skriver El Paso og Dayton sig ind i den kedelige statistik over byer, der har været ramt af masseskyderier og er årsag til, at stramninger af våbenlovgivningen igen bliver debatteret i USA.

Men langt fra alle nærer forhåbninger om, at der kan ske noget som helst politisk, for hvis ikke nedskydningen af uskyldige børn, som det skete på Sandy Hook-skolen i 2012, eller når antallet af dræbte når op på 59 som ved skyderiet i 2017 i Las Vegas, hvad kan så føre til ændring af lovgivningen?

En af Demokraternes mange præsidentkandidater, Cory Booker, kræver strengere våbenlovgivning. (Foto: Justin sullivan © Scanpix)

Flere af Demokraternes håbefulde præsidentkandidater har været hurtigt på banen for at skyde ansvaret over på ikke blot præsidenten, men også deres republikanske kolleger.

Vigtige tiltag for at bremse volden bliver bremset af "politikere uden rygrad og personer, der render våbenlobbyisternes ærinde", lød angrebet blandt andet fra senator fra New Jersey, Cory Booker.

Og mens præsidenten lørdag udtalte, at administrationen 'har gjort mange ting' i forhold til at forhindre skyderier, er flere lovforslag gået i stå i Kongressen, fortæller lektor ved Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, Niels Bjerre Poulsen.

- Der er i øjeblikket to forslag om øget baggrundstjek, der er vedtaget med et flertal i Repræsentanternes Hus, men som Senatets republikanske leder, Mitch McConnell blokerer for i Senatet. Der kan komme et pres for, at den blokade skal fjernes, men om de bliver vedtaget, skal jeg nok se, før jeg tror på det, siger han.

Donald Trump bliver af flere kandidater fra Demokraterne beskyldt for inddirekte at have opildnet til had mod migranter:

Øget ventetid på baggrundstjek

Et af forslagene handler om ventetiden på resultatet af et baggrundstjek, der foretages af forbundspolitiet, før man må sælge våben.

I dag er ventetiden tre dage, men lovforslaget vil øge det til ti. Forslaget blev vedtaget i februar i år, men er ligesom det andet strandet i Senatet og er blevet affejet med argumenter om, at 'gerningsmænd alligevel ikke vil lade sig udsætte for et baggrundstjek'.

Blandt andre lovforslag kan nævnes et, der tillader familiemedlemmer og myndigheder at begrænse en persons adgang til våben, hvis personen kan udgøre en potentiel trussel for andre.

Det er et forslag, der støttes af begge politiske fløje, og som vurderes eksempelvis at have kunnet forhindre gerningsmanden bag det dødbringende Parkland-skyderi, idet gerningsmanden var meldt til forbundspolitiet adskillige gange.

Efter skoleskyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School i Florida i USA, har lærere blandt andet fået lov at bære våben i klasseværelserne. (Foto: JONATHAN DRAKE © Scanpix)

Og det er små ændringer, der kan gøre forskellen for det problem, som mange amerikanere formentlig er enige om er særskilt amerikansk, siger Niels Bjerre Poulsen.

- Man kan forbyde de halvautomatiske våben. Det gjorde man eksempelvis i ti år fra Clinton-regeringen til Bush, siger han og henviser til, at i samme periode faldt antallet af dræbte i masseskyderier med 43 procent, mens antallet af skyderier faldt med 37 procent.

- Og man kan udføre bedre baggrundstjek og forbyde de store magasiner, som nogle af gerningsmændene har benyttet sig af, fortsætter Niels Bjerre Poulsen.

Den store sten på vejen er den pengestærke våbenorganisation National Rifle Association (NRA), som flere gange tidligere er lykkes med at ændre politikernes - og præsidentens - kurs.

Flere grupper for strammere våbenlovgivning

Samtidig vokser i den modsatte grøft grupper, der taler for øget våbenkontrol, såsom græsrodsbevægelsen "Moms Demand Action", som hører til Everytown For Gun Safety, der blev stiftet i 2006 og er finansieret af den tidligere New York-borgmester Michael Bloomberg.

Under midtvejsvalget i 2018 bidrog de grupper faktisk med et større beløb end NRA, der har været plaget af interne magtkampe og har måttet se sin indtjening tage et dyk grundet færre bidrag fra medlemmer samt involvering i flere retssager.

Græsrodsbevægelsen "Moms Demand Action" ses her ved en demonstration i delstaten Virginia i juli. (Foto: MICHAEL MCCOY © Scanpix)

Og organisationens sædvanlige argument - ofte gentaget af politikere - at der skal en 'god person med et våben til at stoppe en ond person med et våben' kommer til kort efter weekendens skyderi i Texas, mener Niels Bjerre Poulsen.

- Skyderiet i El Paso er et godt eksempel på, hvor hult det er. Texas er en såkaldt 'open carry'-stat, som betyder, at man har ret til at bære våben synligt overalt, i butikker eller i kirker for eksempel. Det er faktisk forbudt at forsøge at forhindre folk i at gå ind i et butikcenter med et halvautomatisk våben, siger han.

Han understreger, at til trods for at der var flere bevæbnede personer i supermarkedet, hvor skyderiet fandt sted, forhindrede ingen den 21-årige gerningsmand i at dræbe tyve personer.

Og så længe Senatet endnu ikke har vist stor vilje for at stemme en strammere lovgivning igennem, tvivler lektoren da også på, at der i denne omgang vil ske de store politiske skred.

- Realistisk set kræver det et kæmpe-offentligt pres på senatslederen, eller at Demokraterne overtager flertallet i Senatet, siger han og påpeger, at selv om flere af de demokratiske kandidater nok har våbenlovgivningen på dagsordenen, er det længere nede på listen, fordi erfaringerne med at få vedtaget stramninger er ringe.

Den seneste uges masseskyderier i USA

  • Lørdag morgen åbnede en 21-årig mand ild i supermarkedet Walmart i den texanske grænseby El Paso. Manden dræbte tyve personer, mens flere blev alvorligt såret. Størstedelen var personer med latinamerikansk baggrund, og politiet efterforsker det som en hadforbrydelse.

  • Få timere senere skød og dræbte en 24-årig mand iført skudsikker vest og maske ni personer i det centrale Dayton i delstaten Ohio. På under et minut fik politiet dog skudt og dræbt gerningsmanden, hvis ofre blandt andre talte hans egen søster.

  • I forrige weekend brød en bare 19-årig mand ind ved en madfestival og nåede at skyde tre personer, inden han døde af et skudsår, han påførte sig selv. Blandt de dræbte var en seksårig og en trettenårig.

  • Masseskyderi bliver af det amerikanske justitsministerium defineret som 'mindst tre dræbte i en enkeltstående hændelse'.