En lillebitte komponent har nu skabt problemer i flere år.

Halvledere – eller mikrochips – har været en mangelvare, siden coronakrisen bragte større efterspørgsel fra forbrugerne, samtidig med at fabrikker sendte medarbejdere hjem under diverse nedlukninger.

Det efterlader producenter af blandt andet elektronik, biler og termostater ude af stand til at følge med efterspørgslen og har skabt benhård konkurrence blandt de lande, der producerer de små komponenter.

Derfor vedtog den amerikanske kongres i nat en omfattende og længe ventet hjælpepakke, der blandt andet omfatter statstilskud til produktion af chips på knap 380 milliarder kroner.

- Mens andre lande bliver ved med at investere i deres egen forskning og udvikling, kan vi ikke risikere at sakke bagud. Vi er i med i en konkurrence om at vinde det 21. århundrede, sagde USA's præsident, Joe Biden, ifølge avisen The Washington Post.

Senatet godkendte lovforslaget den 26. juli. Derfor mangler kun det sidste skridt; at præsident Biden underskriver – og dermed endeligt vedtager – lovforslaget i næste uge, skriver Reuters.

- Det er jo et udtryk for, at mikrochips er det nye olie. Det er en utrolig vigtig ingrediens i alle former for moderne teknologi lige fra biler til opvaskemaskiner, og alt hvad vi køber i Power og Elgiganten, siger Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri (DI) med ansvar for global handel.

Ifølge Reuters ses hjælpepakken som en sejr for USA's præsident, Joe Biden, frem mod midtvejsvalget i november.

- Det, de gør i USA nu, er ret ambitiøst, og de går virkelig all in i en erkendelse af, hvor stor strategisk betydning det har – også i hele den globale kamp, de har mod Kina, siger Peter Thagesen.

Indtil nu har Kina stået for langt størstedelen af verdens produktion af mikrochips.

Virksomheder får masser af ordrer – men kan ikke levere

Forslaget blev godkendt i Repræsentanternes Hus kort efter, at Biden havde holdt et møde med Kinas præsident, Xi Jinping.

Kina har forsøgt at bremse lovgivningen, fordi den amerikanske produktion er en konkurrent til Kinas. Den kinesiske ambassade i Washington D. C. har blandt andet kaldt forslaget for et minde om "koldkrigsmentalitet", skriver Ritzau.

Herhjemme er holdningen til det amerikanske lovforslag noget mere positiv.

Og i DI forventer man bestemt, at danske virksomheder får lov til at få en bid af kagen.

- Heldigvis er USA en af vores tætte allierede, og det vil ikke være sådan, at det, der bliver produceret i USA, så kun er forbeholdt amerikanske virksomheder, men det vil være noget, der bliver solgt på det globale marked. Så det vil i høj grad komme dansk erhvervsliv til gode, siger Peter Thagesen.

Mange danske virksomheder har været ramt af manglen på mikrochips, og det har stået på helt siden første bølge af coronapandemien.

Og i DI's medlemskreds er problemet kun blevet større siden da, fortæller han.

- De virksomheder, som jeg taler med, er i en virkelig presset situation, fordi de modtager sådan set ordrer nok – eller måske faktisk flere ordrer end nogensinde – men de kan bare ikke levere.

Bliver en løsning på længere sigt

Ifølge tal fra DI manglede 3 ud af 4 virksomheder, som er afhængige af mikrochips i produktionen, den efterspurgte vare tilbage i april.

Det svarer til over 1.000 danske virksomheder.

Blandt andre danske Bang & Olufsen bruger mikrochips i stort set alle dele af produkterne, men fortalte allerede sidste år, hvordan problemerne med at skaffe nok har gjort produktionen både dyrere og mere besværlig.

- Det er gået op for alle, hvor forbandet afhængige vi er af de her chips, og det er også gået op for alle, at efterspørgslen er større, end det, der bliver produceret. Så lige nu er der sat et spil i gang, hvor man på globalt plan prøver at komme først og få produceret nogle af de her famøse mikrochips, siger Peter Thagesen fra DI.

Den nye amerikanske produktion af mikrochips er ikke noget, vi kommer til at kunne mærke fra den ene dag til den anden.

Produktionen skal ordentligt op at køre, før vi kan høste frugterne.

- I Europa siger man, at det vil tage i hvert fald 5-7 år, men i USA tror jeg, at de kan gøre det hurtigere. Flere amerikanske kilder skriver, at det vil tage omkring tre år.

- Så det kan ikke løse det akutte problem her og nu, men det er en langsigtet, strategisk beslutning, som amerikanerne har taget. De ved, at efterspørgslen er enorm allerede nu, og at den bare vil stige endnu mere, siger Peter Thagesen fra DI.