USA har planer om mindst ti Bagdad-mure

Iraks premierminister forlanger at USA stopper opførelsen af en mur omkring en bydel i Bagdad. Men USA er i fuld gang med et projekt, der skal forsynes mindst ti bydele med meterhøje betonmure.

Muren om bydelen Adhamiya skaber erindring om andre mure, andre steder - Berlin, Vestbredden, Nicosia. Her går skolebørn ved de præfabrikerede elementer, der nu er opsat i Adhamiya. (Foto: Thaier al-Sudani © Scanpix)

De amerikanske troppers bygning af en mur i Iraks hovedstad Bagdad forlanges stoppet af den irakiske

premierminister
, Nuri al-Maliki.

- Jeg er modstander af at bygge muren, og byggeriet vil stoppe, sagde Maliki under en fælles pressekonference i Kairo, med generalsekretæren for den arabiske liga.

Mindst ti områder

Den

omstridte
mur skal omkredse bydelen Adhamiya, der ligger som en sunnimuslimsk enklave, omgivet af shiamuslimske kvarterer. Muren skal adskille de to religiøse grupper, og dermed sætte en stopper for blodige, gensidige voldshandlinger.

Ifølge det amerikanske dagblad The Washington Post har det amerikanske militær planer om at omgive mindst ti områder i Bagdad med mure og andre afspærringer.

Det er uklart om de amerikanske tropper bøjer sig for

premierministerens
krav. En
talsmand
for de amerikanske styrker sagde søndag, at styrkerne vil forsætte "dialogen" med den irakiske regering om beskyttelsen af
civilbefolkningen
, men han sagde ikke noget om, hvorvidt man stopper arbejdet med at opføre muren omkring Adhamiya, skriver dagbladet The New York Times.

Hjørnesten i strategi

Ifølge det amerikanske militær er muren alene en

midlertidig
foranstaltning, der skal forbedre sikkerheden. Men i sidste uge, da nyheden om muren kom frem, beskrev amerikanske
embedsmænd
muren som "en af hjørnestenene i en ny strategi".

Muren beskrives som en del af den sikkerhedsplan, som de amerikanske styrker forsøger at realisere i Bagdad-området, og som har omfatter indsættelsen af øgede amerikanske styrker i byen.

Flere områder i byen er allerede afspærret, således at

civile
kun kan passere gennem én velovervåget kontrolpost. Det amerikanske militær forberede registrering af beboerne i sådanne områder, med anvendelse af såvel fingeraftryk som biometrisk øjen-scanning.

Omkring 15.000 mennesker lever i bydelen Ghazaliyah, der allerede er blevet omgivet af en to meter høj betonmur.

Facebook
Twitter