Træning af faldskærmsoldater om natten, test af missilsystem og evnen til at operere i øde områder under ekstreme arktiske forhold.

Det er, hvad amerikanske soldater og allierede fra ni lande i denne uge træner i den amerikanske delstat Alaska.

Her skal de øve kamp-operationer i stor skala ikke ulig den artilleriøvelse på dansk jord, der netop er slut i Oksbøl, og som også har haft deltalgelse af flere Nato-lande herunder USA.

Forskellen på de to øvelser er bare, at øvelsen i Alaska foregår i et noget mere barsk og uvelkomment klima. Derfor har det også krævet omhyggelig planlægning at sende eksempelvis 400 faldskærmstropper ud i den arktiske nattehimmel over militærbasen Fort Wainright i et historisk faldskærmsudspring.

Luftøvelsen er den første af sin art i området, og faldskærmssoldater fra både USA, Canada, Australien og Italien deltog.

- De her former for øvelser er ikke lette. Det er meget komplekse kamp-operationer, siger Troy Bouffard, der er leder af Center for Arctic Security and Resilience ved University of Alaska, Fairbanks.

Med øvelsen, der omfatter cirka 8.000 personer, demonstrerer USA en stigende vilje til at træne og vise sin militære tilstedeværelse i Arktis, forklarer Troy Bouffard.

Noget, som også bliver underbygget af, at USA i efteråret fornyede sin nationale arktiske strategi for første gang siden 2013 blandt andet med fokus på sikkerhed i Arktis.

USA er ikke alene om at vise militære muskler i Arktis. Storbritannien har for nylig etableret en ny arktisk base syd for Tromsø til britisk militært personel og deltog tidligere på måneden i en norsk-britisk træningsøvelse.

Den overlappede nærmest med en øvelse, som Ruslands Nordlige Flåde annoncerede midt i marts. Begge øvelser med det formål at træne i at forsvare sine arktiske grænser.

Skarpere øvelser

For seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel, der beskæftiger sig med militære forhold i Rusland og Arktis, er det tegn på, at vi skal vænne os til flere og større øvelser i det arktiske område.

Han ser det som et signal fra landene om, at de i stigende grad vil lave øvelser, der drejer sig om at kunne forsvare sig selv mod angreb.

- Vi skal forvente flere øvelsesaktiviteter, og vi skal forvente skarpere øvelsesaktiviteter. Det kan både være nationalt, men det kan også være internationalt, hvor man trækker flere parter ind. Der er det oplagt for eksempel, at Rusland og Kina gennemfører øvelser sammen, og det kan være oplagt, at vi på vores side gennemfører nogle større øvelser, siger han.

I videoen herunder tester amerikanske soldater missilsystemet Himars som en del af øvelsen JPMRC 23-2 i Alaska. (Video: Sgt. Justin Leva, U.S. Army)

Både Troy Bouffard og Flemming Splidsboel hæfter sig ved, at Ruslands militære arktiske tilstedeværelse er svækket på grund af Ruslands krig i Ukraine.

Blandt andet flyttede Rusland sin arktiske brigade til Ukraine i forbindelse med krigen, og den har lidt store tab, beskrev det amerikanske medie The Washington Post i december.

- Rusland er ikke så dominerende i Arktis lige nu, og det har USA en mulighed for at udnytte, siger Troy Bouffard.

Et opdelt Arktis

I forbindelse med den kinesiske leder, Xi Jinpings, besøg i Rusland, slog præsident Vladimir Putin fast, at der er mere samarbejde i vente mellem de to lande i Arktis blandt andet omkring den nordlige sørute.

Det handler blandt andet om kommercielle interesser fra Kinas side, vurderer Flemming Splidsboel.

- Hvis de kan få udviklet det her til at blive en sørute, man kan stole på, så vil det være attraktivt for kineserne. Det er også derfor, de er ved at udvikle deres egen isbryderflåde.

Samtidig med at det politiske samarbejde i Arktisk Råd er sat på pause på grund af Ruslands Krig i Ukraine, er det med til at skubbe til et mere polariseret Arktis, forklarer han. Det betyder, at vi har Rusland og Kina på den ene side, og USA, Canada og de skandinaviske lande på den anden.

- Det vil blive forstærket af, at Finland og Sverige kommer med i Nato. Så vil vi få en udvidet kreds, hvor alle er Nato-lande, og så har vi Rusland på den anden side. Der er for mig at se ingen tvivl om, at det bliver mere polariseret, fordi russerne vil lukke kineserne ind, siger Flemming Splidsboel.

Det er Norge, der overtager formandskabet fra netop Rusland i Arktisk Råd til maj.

Arktisk Råd er et af de vigtigste foraer for arktiske anliggender. Det er her, hvor de arktiske stater og organisationer, der repræsenterer de oprindelige folk i Arktis, laver forskningsprojekter og diskuterer miljøbeskyttelse, klima, sundhed og marint samarbejde.

Ifølge Troy Bouffard er der ingen tvivl om, at Arktisk Råd bør køre videre uden Rusland. Det betyder dog ikke, at Rusland på et senere tidspunkt igen kan blive en del af rådet. Ingen lande kommer til at lukke døren permanent for Rusland, forventer han.

- Ingen broer bliver brændt, siger Troy Bouffard.

Han erkender dog samtidig, at et Arktisk Råd ikke kan arbejde lige så effektivt uden en aktør som Rusland, der med sine 24.150 kilometer breder sig over 53 procent af det arktiske oceans kystlinje.

Ifølge Flemming Splidsboel har et Arktisk Råd uden Rusland ikke meget saft og kraft.

- Rusland er vigtig måske især i lyset af den militarisering, som vi nok desværre vil se i det arktiske område i de kommende år. Militariseringen har allerede været tydelig siden 2014, men den vil nok bare tage til på grund af det her.