USA: Kamala Harris trækker sig fra Demokraternes kandidatkapløb

Det sker efter flere dårlige meningsmålinger og for få penge til at føre kampagne.

Senator Kamala Harris har ellers fået stor ros fra amerikanske analytikere. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)

Hun har rettet skyts mod præsident Donald Trump, været blandt de demokratiske favoritkandidater og fået stor ros fra amerikanske analytikere.

Men nu har den demokratiske senator Kamala Harris trukket sig fra kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat ved det amerikanske præsidentvalg næste år.

Det har hun ifølge New York Times nu officielt meddelt.

- Min præsidentkampagne har ikke ressourcerne, der er nødvendige, for at fortsætte, skriver Kamala Harris i en mail ifølge mediet.

Hun har også skrevet om det på Twitter:

New York Times kalder både hændelsen for "dramatisk" og "uventet", og betegner den som den mest pludselige udmelding i den demokratiske præsidentvalgkamp.

Langede ud efter Trump

Den 55-årige Kamala Harris fra Californien har på det seneste kæmpet med tilbagegang i meningsmålingerne.

Det har hun nu taget konsekvensen af ved at melde sig helt ud af kandidatkampen.

Hun startede ellers med at være et hit blandt mange.

Blandt andet da hun i september i en tv-debat blandt de demokratiske topkandidater langede ud efter Donald Trump.

Efter at have afholdt en tale direkte rettet mod ham, sagde hun:

- Og nu, præsident Trump, kan du vende tilbage til at se Fox News.

Det høstede et kæmpe bifald.

For lidt over en måned siden trak Beto O'Rourke sig også fra Demokraternes præsidentvalgkamp.

Der er stadig 15 kandidater, der kæmper om at blive Demokraternes endelige præsidentkandidat. Blandt dem er blandt andre 78-årige Bernie Sanders.

  • Tulsi Gabbard. Blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 2012 for Hawaii. Har gjort tjeneste i Irak og været imod USA's militære interventioner. Til mærkesager hører en reform af kriminallovgivningen, klimaindsats og sundhedsreform. (Foto: Scott Audette)
  • Andrew Yang. Entrepenør og privat investor. Har taget rollen som outsider på sig og kaldt sin chance for at vinde 200-1. Går blandt andet ind for borgerløn, der grundlæggende sikrer 1.000 dollar til alle borgere over 18 år. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • John Delaney. Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus. Fortaler for en bred sundhedsreform, der skal sikre sundhedsforsikring til alle. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • Cory Booker. Senator for New Jersey og tidligere borgmester i Newark. Har talt for frit skolevalg - også alternativer til det offentlige skolesystem og kæmper mod opfattelsen af, at han er for tæt forbundet til Wall Street. (Foto: Scott Olson © 2019 Getty Images)
  • Amy Klobuchar. Minnesota-senatoren sælger sig selv på at kunne arbejde på tværs af det politiske skel. Er kendt for at ville slå hårdt ned på store it-giganter og beskytte brugernes datasikkerhed. (Foto: ERIC MILLER)
  • Elizabeth Warren. Senatoren fra Massachusetts er blandt andet kendt for sine opgør med Donald Trump. Har slået sig op som progressiv, vil beskatte de rigeste amerikaneres millionformuer og har kritiseret Trumps Nafta-forhandlinger. (Foto: Cj Gunther)
  • Julian Castro. Tidligere minister i Barack Obamas administration og den første kandidat med latinamerikansk baggrund. Vil gerne styrke forholdet mellem USA og en række latinamerikanske lande og har lidt utraditionelt lagt ud med at besøge Puerto Rico. (Foto: Brian snyder)
  • Pete Buttigieg. Borgmester i South Bend i delstaten Indiana. Med sine 37 år er han feltets yngste og lægger sig på linje med de progressive demokrater i forhold til højere indkomstskatter for de rigeste, stærkere tiltag for miljøet som "The Green New Deal" og bredere sundhedsforsikring. (Foto: DEREK HENKLE © AFP or licensors)
  • Bernie Sanders. 77-årige Sanders er senator fra delstaten Vermont og kalder sig selv demokratisk socialist. Han tabte i 2016 til Hillary Clinton, men mener at mange af hans ideer fra dengang har vundet støtte og vil derfor bygge videre på samme fundament: Sundhedsforsikring til alle, gratis offentlige uddannelser og en minimumsløn på omkring 100 kroner i timen. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)
  • Wayne Messam. Borgmester i byen Miramar i delstaten Florida hører til blandt de ukendte kandidater i feltet. Som søn af immigranter fra Jamaica har han lagt vægt på at skabe mulighederne for at udleve "den amerikanske drøm". Han støttede Hillary Clinton i 2016 og hører til blandt de progressive kandidater med fokus på våbenlovgivning, immigration og miljøpolitik, hvor han blandt andet har underskrevet et krav om, at præsidenten igen melder USA ind i Paris-aftalen fra 2015. (Foto: Joe Raedle © Scanpix)
  • Joe Biden. Den tidligere vicepræsident har ført alle foreløbige meningsmålinger - også inden hans kandidatur blev officielt. Den 76-årige Biden er dog også mødt med kritik for at være repræsentant for det "gamle parti" i en tid, hvor der efterlyses nye kræfter, og gamle sager om upassende adfærd over for kvinder og hans rolle i Clarence Thomas-høringerne tilbage i begyndelsen af 90'erne har fyldt i den første del af hans kampagne. (Foto: Ethan Miller © Scanpix)
  • Michael Bennet. I begyndelsen af maj meddelte senatoren fra Colorado, at han som den 21. i rækken nu er klar til at udfordre Trump i 2020. Bennet ses som en moderat kandidat, kendt for at søge kompromiser og støtte til lovforslag på tværs af partierne i sit arbejde i Senatet, hvor han blandt andet har kæmpet for bedre immigration- og uddannelseslovgivning. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)
  • Marianne Williamson. Aktivist, forfatter og kendt som talkshow-værten Oprah Winfreys “sprituelle” vejleder. Forsøgte i 2014 at stille op til Kongressen - uden succes. (Foto: scott olson © Scanpix)
  • Tom Steyer. Milliardæren fra Californien og klimaforkæmper har de sidste to år brugt millioner af dollars på en kampagne, hvis formål er at indlede en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke overraskende er miljø højt på dagsordenen for kandidaten, der læner sig mod den progressive fløj i partiet og går til valg på højere minimumsløn, et bedre sundhedssystem og gratis offentlig uddannelse. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
  • Michael Bloomberg. Milliardæren og den tidligere borgmester i New York City har meldt sig sent på banen i kampen om kandidaturet. Han er en af de mere moderate kandidater og har gjort især klimaforandringer og en strengere våbenlovgivning til sine mærkesager. (Foto: DREW ANGERER © Scanpix)
1 / 15

Tre mænd fra det Det Republikanske Parti har meldt sit kandidatur.