USA lod Radovan Karadzic undslippe

USA lovede ikke at anholde den krigsforbrydersigtede serberleder Radovan Karadzic, hvis han trak sig ud af politik, oplyser en kilde i det amerikanske udenrigsministerium.

Radovan Karadzic gik fri, fordi han lovede at trække sig ud af politik, fortæller en kilde i det amerikanske udenrigsministerium. (Foto: AP Graphics © AP Graphics)

Den krigsforbrydersigtede Radovan Karadzic, der var leder for serberne i Bosnien under krigen i begyndelsen af 1990'erne, har fået et løfte fra USA om, at man ikke vil prøve at anholde ham.Det fortæller en amerikansk historiker, der står i spidsen for det hidtil største projekt med at beskrive krigene på Balkan, til DR Nyheder.

Historikeren har oplysningen fra en central kilde i USA's udenrigsministerium.Ansvarlig for omfattende krigsforbrydelserRadovan Karadzic anses af anklagemyndigheden ved Haag-domstolen som en af de hovedansvarlige for de værste krigsforbrydelser i Europa efter Anden Verdenskrig.Det er et af de store mysterier fra krigene på Balkan i 1990'erne, hvordan serberlederen fra Bosnien har kunnet være på flugt i 12 år med verdens mægtigste hære omkring sig.De nye oplysninger tyder på, at den amerikanske fredsmægler Richard Holbrooke i 1996 indgik en aftale med Radovan Karadzic.- En højtstående kilde i Udenrigsministeriet har meget klart fortalt os, at Holbrooke udstedte en garanti til Karadzic, om at han ikke ville blive arresteret, siger historikeren Charles Ingrao til DR.Karadzic skulle trække sig fra politikIfølge kilden skulle aftalen mellem Holbrooke og Karadzic være indgået for at få Karadzic til at holde sig væk fra politik. Holbrooke har benægtet, at der skulle have være en aftale.Den amerikanske historiker Charles Ingrao leder projektet Scholars Initiative, der er et stort samarbejde mellem forskere, om at beskrive krigene på Balkan i 1990erne.Den del, der handler om afslutningen af krigen i Bosnien, offentliggøres først næste efterår.Også den franske journalist Florence Hartmann, der har arbejdet for anklagemyndigheden ved Haag-domstolen, har for en måned siden publiceret en bog, hvor hun citerer kilder for den hemmelige aftale mellem USA og Karadzic.http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532c6832a11f9d0ee03e1df5

Facebook
Twitter