USA og Rusland vil fortsætte dialog om Ukraine-konflikt: 'Så længe våbnene tier, er der håb om en løsning'

Der kom ingen løsning på Ukraine-konflikten, da udenrigsministrene Blinken og Lavrov i dag mødtes. Et præsidentmøde mellem Biden og Putin er på tale.

Udenrigsministrene Antony Blinken (venstre) og Sergej Lavrov mødtes i dag i Genève for at diskutere Ukraine-konflikten. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

Dialogen er ikke brudt sammen mellem Rusland og USA.

Det kan siges at være bundlinjen efter dagens topmøde i Gèneve, hvor udenrigsministrene Antony Blinken og Sergej Lavrov satte sig ned til en bilateral samtale om den højspændte situation i Ukraine.

- Så længe diplomaterne taler, og våbnene tier, er der en mulighed for en løsning på konflikten, som ikke er krig. Det er holdningen i Washington, siger DR's USA-korrespondent Steffen Kretz.

- Rusland har accepteret at vente på skriftlige svar fra USA i næste uge, og dermed lader det til, at diplomatiet har sejret i hvert fald i nogle dage.

Begge udenrigsministre fortalte på hver deres pressemøde om en åbenhjertig og nyttig samtale, uden der dog var tale om deciderede forhandlinger. Den gode nyhed må være, at parterne har tænkt sig at fortsætte dialogen skriftligt i næste uge.

- Jeg tror, at Lavrov har en bedre forståelse for vores position efter dagens møde – og vice versa. På den måde var mødet nyttigt, sagde den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken på sit pressemøde.

Men at dialogen mellem parterne skal fortsætte i næste uge med skriftlige udvekslinger af "ideer og bekymringer", bliver næppe noget kvantespring i retning af en fredelig løsning på konflikten.

- Så længe man kan blive ved med at fastsætte nye møder, hvor man mødes diplomatisk, så har man vist, at man har gang i en dialog, og det virker forhåbentlig afdæmpende på krigslysten, siger DR's korrespondent i Rusland, Matilde Kimer.

- Men jeg tror ikke, at man i den russiske delegation forventer, at det brev, der skal komme fra USA i næste uge, rummer meget andet, end hvad der allerede er blevet sagt på adskillige møder.

Russiske krav til Vesten

På den ene side af konflikten står Rusland, som har opmarcheret omkring 100.000 soldater, der truer stabiliteten i Europa ved at skabe frygt for en ny invasion i Ukraine. Fra Rusland lyder det, at man på ingen måde har planer om at angribe Ukraine. Til gengæld har russerne en række krav, der længe har ligget Putin på sinde.

Rusland vil blandt andet have en garanti for, at tidligere sovjetrepublikker som Ukraine, Georgien og Moldova aldrig bliver medlemmer af den vestlige forsvarsalliance Nato.

Og så kræver russerne, at Nato trækker soldater tilbage fra østeuropæiske lande, der grænser op til Rusland. For eksempel vil man have Nato-tropper ud af Rumænien og Bulgarien – noget, de to lande nægter pure.

- Den russiske side er meget opsat på, at kommunikationen med Vesten skal være på skrift. Og det samme skal sikkerhedsgarantierne, de kræver fra Nato. Men jeg tror ikke, man fra russisk side gør sig nogle illusioner om, at man pludselig vil få opfyldt sine krav, siger Matilde Kimer.

- Jeg tror, de er ude efter, at Rusland skal have en mere fremtrædende position militærstrategisk i Europa, hvor man får positioneret sig som en, der har ret til at sige fra i relation til Nato.

Skjulte motiver i Kreml

På den anden side står Nato-landene med USA i spidsen. Her opfattes de russiske krav så langt ude, at man har svært ved at tage dem alvorligt. Det forlyder, at Rusland er blevet tilbudt mindre indrømmelser ved tidligere forhandlinger, men at russerne har afvist dem.

USA og Nato kan ikke tolerere, at Rusland blander sig i anliggender hos selvstændige nationer og Nato-lande. Udenrigsminister Blinken mener, at præsident Putin har et skjult motiv med provokationerne på grænsen til Ukraine.

Ifølge Ukraine befinder en stor del af de russiske tropper sig på halvøen Krim, mens en del også er at finde langs grænsen til den østlige Donbas-region.
Ifølge Ukraine befinder en stor del af de russiske tropper sig på halvøen Krim, mens en del også er at finde langs grænsen til den østlige Donbas-region.

- Det handler om Ukraine og andre tidligere sovjetstaters suverænitet og selvbestemmelse. Og i sin kerne handler det om Ruslands afvisning af et Europa efter den kolde krig, der er komplet og frit, sagde Blinken torsdag.

Rusland og Vesten står langt fra hinanden på spørgsmålet om Ukraine. Præsident Putin ser Ukraine som en naturlig forlængelse af Rusland, mens Vesten ser Ukraines selvstændighed som et ufravigeligt krav.

- Men præsident Biden åbnede i denne uge for, at USA kunne gå med til en aftale om ikke at placere strategiske våben i de østlande, som før var en del af Sovjet og nu er medlemmer af Nato - blandt andre Polen og Rumænien, fortæller Steffen Kretz.

- Han sagde også, at et ukrainsk medlemskab af Nato har meget lange udsigter. De to punkter kan være udgangspunkt for en aftale. Men det forudsætter, at Putin ønsker et kompromis, og det står ikke klart.

Præsidenter køres i position

På deres respektive pressemøder i Genève luftede begge udenrigsministre muligheden for, at et møde mellem USA's præsident, Joe Biden, og hans russiske kollega, præsident Vladimir Putin, kan komme på tale.

Sergej Lavrov understregede, at et sådant møde ville skulle planlægges grundigt, mens Antony Blinken påpegede, at de to præsidenter ofte har talt sammen, og at man sagtens kunne forestille sig en samtale om Ukraine-konflikten.

Og det scenarie er slet ikke usandsynligt, vurderer Steffen Kretz.

- Det er absolut en mulighed, at de to ledere mødes. Det har Biden talt om i denne uge. Et virtuelt topmøde kan arrangeres med meget kort varsel.