USA roser Nato-beslutning om missil-skjold

Amerikanske regeringsrepræsentanter siger, at Nato-topmødet i Bukarest har tilsluttet sig den amerikanske plan om at opstille et missilforsvar på europæisk jord.

Præsident Bush har brug for at tage nogle stik hjem på topmødet i Bukarest. Amerikanske repræsentanter lægger nu stor vægt på rækkevidden af beslutningen om missilforsvar. (Foto: MICHEL EULER © Scanpix)

Amerikanske regeringsrepræsentanter, med udenrigsminister Condoleezza Rice i spidsen, siger, at Nato-topmødet i Bukarest har tilsluttet sig den amerikanske plan om at opstille et missilforsvar på europæisk jord.

Kun USAs udlægning

Condoleezza Rice har betegnet mødet som "et gennembrud", og amerikanske

embedsmænd
cirkulerer ifølge nyhedsbureauerne dele af den erklæring, som topmødet skal være blevet enig om. De øvrige deltagere har endnu ikke udtalt sig om enighedens rækkevidde.

Den meget energiske præsentation sikrer præsident Bush en politisk gevinst, oven på topmødets klare afvisning af præsidentens stærkt markerede ønske om, at Ukraine og Georgien kan indlede optagelsesprocedurerne i forhold til Nato-medlemskab.

USA's plan, der længe har været anfægtet af flere af de store vesteuropæiske Nato-lande, sigter på opstilling af en særlig radar i Tjekkiet, og et batteri af

missiler
i Polen.

Russisk vrede

Planen har længe været genstand for meget skarp russisk kritik. Uenigheden har fået

talsmænd
og militærpersoner til at tale i vendinger, der ikke er hørt siden den kolde krig.

Ifølge den tjekkiske udenrigsminister har man afsluttet forhandlingerne med USA om radar-anlægget, og den egentlige aftale vil blive underskrevet i næsten måned.

Forhandlingerne med Polen går mindre glat. En kilder siger ifølge Ritzaus bureau, at den polske regering forlanger en betragtelig økonomisk

kompensation
for at lægge sig ud med den russiske nabo. Ifølge kilder skal det polske krav være 100 milliarder kroner.

Facebook
Twitter