USA: Sort drengs død sætter sindene i kog

Drabet på en 17-årig sort dreng i USA har fået race-debatten og retten til selvforsvar højt på dagsordenen. En politichef er trådt tilbage og justitsministeriet følger sagen.

Drabet på en 17-årig sort dreng i USA har fået race-debatten og retten til selvforsvar højt på dagsordenen.

Drabet på en 17-årig sort dreng, Trayvon Martin, i USA har fået race-debat og retten til selvforsvar højt på dagsordenen.

Drabsmand ikke afhørt

Politiet har ikke afhørt den mand som dræbte drengen, efter sigende i selvforsvar. Drabet skete i Florida, hvor den særlige lov Stand Your Ground, giver lov til at forsvare sig hvis man føler sig truet.

Ifølge CNN er loven årsagen til, at politiet ikke har arresteret og retsforfulgt drabsmanden, George Zimmerman der har latinamerikanske rødder. Han skød 17-årige Tayvon Martin i selvforsvar, siger han, mens den afdødes forældre og en lang række støttere er uenige og kræver Georg Zimmerman arresteret.

- Trayvon Martin talte i telefon med sin kæreste og hun har hørt hvordan det hele forløb. Hun kan aflive al snak om selvforsvar fra George Zimmermans side, forklarer en advokat til CNN.

Demonstration i New York

Drabet har til fået en lang række personer fra den afro-amerikanske elite på stikkerne.

- Lad os alle være forfærdede over denne hændelse. Ikke opå grund af race, men fordi en ung mand har mistet livet, tilsyneladende uden grund, har det lydt fra Allen West, der er det ene af to sorte republikanske medlemmer af kongressen

Hvis det var en sort mand der havde skudt, ville han være blevet afhørt med det samme, lyder påstanden på landsdækkende TV, på nettet, i aviser og til demonstrationer flere steder i landet.

Bevæbnet med slik

Den særlige lov i Florida er også kommet i søgelyset som følge af hændelsen. 17-årige Trayvon Martin var efter sigende på vej til at besøge sin far, med is-te og en pose slik på sig, som det eneste.

Drabsmanden, George Zimmerman, får øje på drengen og kontakter politiet, fordi han mener, der "noget mærkeligt ved drengen", og han vil følge efter ham.

Politiet vil selv løse det

Ifølge amerikanske medier beder politiet George Zimmerman om ikke at reagere og lade være med at følge efter drengen.

Kort efter George Zimmermans opkald ringer beboere i området til politiet og anmelder skyderi og klammeriet mellem de to personer.

Justitsministeriet følger sagen

Da politiet kommer frem, er 17-årige Trayvon Martin død. Det er nu en måned siden. Politichefen fra den involverede station har i dag meddelt, at han fratræder sin stilling midlertidigt.

- Jeg forstyrrer sagen, siger han til CNN.

Det forlyder at det amerikanske Justitsministerium følger sagen tæt, ligesom to sorte præster skulle have besøgt det hvide Hus i dag omkring sagen.

Facebook
Twitter