USA trodser WHO og køber vacciner til boostere og børn: 'Den her pandemi cementerer virkelig den globale ulighed omkring sundhed'

Amerikanerne sikrer sig yderligere 200 millioner doser af Pfizer/BioNTech-vaccinen. Dansk ekspert sukker.

Halvdelen af doserne skal leveres inden udgangen af året, og resten følger inden april 2022, fortalte Det Hvide Hus' talskvinde Jen Psaki fredag. (Foto: Oliver Contreras)

Lad være med at bestille vacciner hjem til tredje stik, så længe andre lande knap er kommet i gang med de første.

Sådan lød appellen for nylig fra Verdenssundhedsorganisationens (WHO) generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus til verdens lande - navnlig de mest velstillede.

- Nogle lande og regioner bestiller faktisk millioner af booster-doser, før andre lande har fået vacciner til at vaccinere sundhedspersonale og sårbare med, sagde han tidligere på måneden.

Men beskeden er tilsyneladende blevet overhørt i Det Hvide Hus i Washington D.C., som fredag offentliggjorde købet af yderligere 200 millioner doser af Pfizer/BioNTechs vaccine.

- Doserne indgår i forberedelserne til fremtidige vaccinebehov, inklusive vacciner til børn under 12 år og mulige booster-stik, hvis undersøgelser peger på, at de bliver nødvendige, lød det fredag fra talsperson Jen Psaki.

Jen Psaki annoncerede købet af 200 millioner doser af Pfizer/BioNTechs vaccine. I sidste måned udnyttede USA en option på et tilsvarende antal doser af vaccinen fra Moderna. (Foto: DREW ANGERER © Ritzau Scanpix)

Regeringen gør brug af en valgmulighed i sin kontrakt med vaccineproducenten om at købe doserne, som skal leveres mellem efteråret 2021 og foråret 2022.

Dermed kommer det samlede antal doser fra Pfizer/BioNTech til USA op på 500 millioner, hvoraf 208 millioner doser allerede er leveret.

Samtidig har USA en forkøbsret på en opdateret version af Pfizer/BioNTechs vaccine, der er rettet mod nye coronavarianter.

Børn skal sikre USA bedre vaccinedækning

Ifølge professor i global sundhed ved Københavns Universitet, Flemming Konradsen, så tipper vaccine-vægtskålen i resten af verden, når et land som USA køber stort ind.

- Hver gang, der er lande, der reserverer en større del af produktionskapaciteten, så opstår der en knaphed andre steder, hvor man ikke kan få glæde af de samme doser.

Det seneste vaccineopkøb kommer på et tidspunkt, hvor knap halvdelen af USA's befolkning på 331 millioner indbyggere er færdigvaccineret.

De daglige vaccinationsrater er dog for nedadgående på grund af modvilje i befolkningen mod at lade sig stikke.

St. Petersburg i Florida. Andelen af amerikanere, der ønsker at lade sig vaccinere, er faldende. (Foto: OCTAVIO JONES © Ritzau Scanpix)

Nu er de yngste amerikanere så i kikkerten, mens amerikanerne måske kan se frem til at få tilbudt et tredje stik.

- Hvis vi ikke man kan opnå dækning nok i den voksne befolkning, så vil man netop se på at vaccinere flere i andre grupper, siger Flemming Konradsen.

Men det er lige præcis det, som WHO har advaret imod - ikke mindst på et tidspunkt, hvor vaccinerne endnu ikke er godkendt til børn.

Donér i stedet doserne til Covax-programmet, der sikrer en bedre fordeling af vacciner i mellem- og lavindkomstlande, har opfordringen lydt igen og igen.

Ikke mindst da mange vestlige lande, herunder Danmark, for nylig begyndte at tilbyde vaccination til børn og unge ned til 12 år.

Den amerikanske regering har dog også bestilt 500 millioner vaccinedoser til levering til andre lande.

Det gælder både doser fra Pfizer/BioNTech og fra Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca.

Alene i denne uge er der blevet sendt 22 millioner doser til udlandet.

Men det er ikke kun af filantropiske grunde, forklarer Flemming Konradsen. Det handler også om at sikre amerikanske vaccineproducenter markedsandele i lavindkomstlande.

- USA har frigivet doser til nogle lande, dels i Latinamerika, fordi man ikke var sikker på, at det hjemlige behov var stort nok, inden vaccinernes holdbarhed løb ud. Men også fordi Rusland er begyndt at sætte sig ret hårdt på covid-markedet i Latinamerika.

- Så der er også geopolitiske grunde til det. Man vil sikre sig indflydelse.

Her ankommer en sending af den russiske Sputnik V-vaccine til Buenos Aires i Argentina. (Foto: Agustin Marcarian © Ritzau Scanpix)

Men udover en mere skæv fordeling af vaccinerglobalt plan, så sænker det også tempoet, når lande som USA selv udpeger dem, de vil donere vacciner til, påpeger Flemming Konradsen.

- Det er derfor, man har Covax. Så bliver de vacciner, man alligevel ikke skal bruge, sendt videre direkte fra fabrikken. Så jo mindre lagre, jo bedre.

- Og der er lang vej til de milliarder af doser, der er brug for. Men alt tæller.

'Ingen er i sikkerhed, før alle er i sikkerhed'

Mens halvdelen af amerikanerne nu er færdigvaccineret, så gælder det samme kun for 13,6 procent af verdens befolkning.

Det viser tal fra Our World in Data.

I bunden af listen ligger landene i Afrika, der i gennemsnit kun har vaccineret to procent af befolkningerne.

Flere steder mangler man stadig at vaccinere sundhedspersonale, der således mangler på hospitalerne, når de bliver smittet med coronavirus.

Vaccination i Johannesburg i Sydafrica. Her knap fire procent af befolkningen færdigvaccineret. (Foto: SIPHIWE SIBEKO © Ritzau Scanpix)

Det går ud over andre sundhedsservices - for eksempel behandling af diabetes og udrulning af børnevaccinationsprogrammer, fortæller Flemming Konradsen.

- Den her pandemi cementerer virkelig den globale ulighed omkring sundhed. Og det er ikke i en global interesse, at en pandemi har så mange afledte konsekvenser.

Flemming Konradsen mener, at de velstillede lande bør overveje, om ikke bistandshjælpen skal op i samme gear som milliardstøtten til de hjemlige erhverv, der er ramt af coronakrisen.

- Man kunne sætte ind med en Marshallplan (amerikansk hjælpeprogram rettet mod Europa efter 2. Verdenskrig) for at undgå, at store befolkninger bliver forfulgt af pandemien i mange år fremover, sige rhan.

Den manglende vaccinedækning risikerer desuden at skabe grobund for mere smitsomme coronamutationer, som dem, der opstod i Indien, Sydafrika, Brasilien og Storbritannien.

- Det er derfor, WHO har sagt, at ingen er i sikkerhed, før alle er i sikkerhed. Det lyder lidt fortærsket, fordi vi har hørt det mange gange. Men de har jo ret. Vores globale sundhedssystem er kun så sikkert som det svageste, siger Flemming Konradsen.

Facebook
Twitter