USA's demokrater flokkes til dyrskue i Iowa: Her 'vælges' kandidaten med majskorn

Der er kamp om at blive Demokraternes præsidentkandidat - selvom første primærvalg først er om seks måneder.

De har vendt burgerbøffer, uddelt gratis limonade og proppet sig med alskens friturestegt mad, og gerne noget, der er nemt at spise med fingrene.

Alt sammen for at vinde vælgernes gunst i kampen om at blive den kandidat, som Demokraterne vil stille op mod Donald Trump ved det amerikanske præsidentvalg i 2020.

Og siden i torsdags har Des Moines i delstaten Iowa været overrendt af mange af de i alt 24 demokratiske kandidater, som har taget del i det årlige dyrskue i det midtvestlige USA.

Der er stadig seks måneder til det første primærvalg, der afholdes i Iowa den 3. februar.

Men netop fordi det er det første, bliver en sejr her betraget som central og som et skridt på vejen for den, der til sidst skal have alle de delegerede bag sig og blive nomineret som præsidentkandidat til partikonventet til næste sommer.

Vælgere i Des Moines har kunnet deltage i en noget uvidenskabelig meningsmåling, hvor majskorn bruges til at vise, hvilken kandidat man foretrækker. (Foto: SERGIO FLORES © Scanpix)

Det er stadig den tidligere vicepræsident Joe Biden, der fører i meningsmålingerne - også her i Iowa, hvor man for sjov kan smide et majskorn i et glas, der tilhører den kandidat, man tror på.

- Han lader til at være den mest stabile kandidat for Demokraterne, siger Steve Avenarius.

De første tv-debatter har dog givet flere af de andre kandidater håb om at kunne fravriste den 76-årige Biden titlen som favorit.

Og i løbet af weekenden har de alle sammen været her: Elizabeth Warren, Kamala Harris og Bernie Sanders.

Især sidstnævnte kan Kate Kedley godt se som Demokraternes kandidat:

- Jeg kunne godt tænke mig et sundhedssystem for alle, og jeg synes, at hans idé om betalt universitetsuddannelse er god. Han er populær, og jeg tror, han kan slå Trump.

  • Bernie Sanders havde sin kone Jane (tv.) med på dyrskue i weekenden. (Foto: ERIC THAYER © Scanpix)
  • Senator fra Californien Kamala Harris havde også taget til Iowa. (Foto: Justin sullivan © Scanpix)
  • Der bliver spist og drukket rigeligt på dyrskuet, hvor også Elizabeth Warren dukkede op i i weekenden. (Foto: ELIJAH NOUVELAGE © Scanpix)
  • Senator Cory Booker fra New Jersey benyttede lejligheden til at tage en tur i rutsjebane. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)
1 / 4

Netop det sidste er det helt centrale for mange demokratiske vælgere. Men et 24 mand stort felt kan blive en forhindring, mener Neil McMullin.

- De har ikke en kandidat, der kan slå ham lige nu. Der er 24 kandidater, og stemmerne er spredt ud. Det gavner kun Trump, siger han.

Fra ukendt borgmester til top fem

Den sidste af de demokratiske kandidater, der skal tale på dyrskuet, er den 37-årige borgmester fra byen South Bend i Indiana, Pete Buttigieg.

Indtil for et halvt år siden var der formentlig ingen, der uden for staten Indiana vidste, hvem Pete Buttigieg var. Og det selvom han er blevet udpeget af tidligere præsident Barack Obama som en af partiets kommende stjerner.

En titel, han nu gør sit bedste for at leve op til, for mange har stille og roligt fået øjnene op for "mayor Pete", eller "borgmester Pete," som han kaldes.

Den 37-årige Pete Buttigieg er blandt de fem kandidater, der lige nu fører feltet af demokratiske kandidater. (Foto: Stephen Maturen © 2019 Getty Images)

Han er blandt de fem kandidater, som står bedst i meningsmålingerne - både i Iowa og i hele landet.

En plads, han har taget foran etablerede politikere som den erfarne senator fra New Jersey, Cory Booker, og boligminister i Obama-regeringen Julian Castro.

Hverken i Iowa eller på landsplan viser målingerne dog, at der er nogen, som er i nærheden af Joe Biden, som står til lidt under en tredjedel af stemmerne ifølge en måling fra RealClearPolitics. Han fører suverænt feltet, efterfulgt af den mere progressive Elizabeth Warren og Bernie Sanders, der står til lidt mere end halvt så mange stemmer.

Allerede i næste måned er der en ny runde af tv-debatter, og formentlig allerede derefter vil feltet af de mange kandidater svinde ind. Og som Barack Obamas tidligere rådgiver og politisk kommentator, David Axelrod, formulerer det:

- August er ingen garanti for, hvad der vil ske i februar.

Her er de 21 håbefulde demokrater, der håber at blive partiets præsidentkandidat:

  • Tulsi Gabbard. Blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 2012 for Hawaii. Har gjort tjeneste i Irak og været imod USA's militære interventioner. Til mærkesager hører en reform af kriminallovgivningen, klimaindsats og sundhedsreform. (Foto: Scott Audette)
  • Kirsten Gillibrand. Senator fra New York. Er kendt for sin kamp mod upassende seksuel adfærd, aktiv i MeToo-bevægelsen, har kritiseret både præsidenten og kollega i Senatet Al Franken, som hun opfordrede til at gå af efter en række anklager om upassende opførsel. (Foto: SCOTT MORGAN)
  • Andrew Yang. Entrepenør og privat investor. Har taget rollen som outsider på sig og kaldt sin chance for at vinde 200-1. Går blandt andet ind for borgerløn, der grundlæggende sikrer 1.000 dollar til alle borgere over 18 år. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • John Delaney. Tidligere medlem af Repræsentanternes Hus. Fortaler for en bred sundhedsreform, der skal sikre sundhedsforsikring til alle. (Foto: Joshua LOTT © AFP or licensors)
  • Cory Booker. Senator for New Jersey og tidligere borgmester i Newark. Har talt for frit skolevalg - også alternativer til det offentlige skolesystem og kæmper mod opfattelsen af, at han er for tæt forbundet til Wall Street. (Foto: Scott Olson © 2019 Getty Images)
  • Kamala Harris. Senator fra Californien. Den tidligere anklager tiltrak sig opmærksomhed for sine spørgsmål til justitsminister Jeff Sessions i en høring om hans forbindelser til og møder med repræsentanter for Rusland. Forkæmper for immigranters rettigheder og legalisering af cannabis. (Foto: ELIJAH NOUVELAGE)
  • Amy Klobuchar. Minnesota-senatoren sælger sig selv på at kunne arbejde på tværs af det politiske skel. Er kendt for at ville slå hårdt ned på store it-giganter og beskytte brugernes datasikkerhed. (Foto: ERIC MILLER)
  • Elizabeth Warren. Senatoren fra Massachusetts er blandt andet kendt for sine opgør med Donald Trump. Har slået sig op som progressiv, vil beskatte de rigeste amerikaneres millionformuer og har kritiseret Trumps Nafta-forhandlinger. (Foto: Cj Gunther)
  • Julian Castro. Tidligere minister i Barack Obamas administration og den første kandidat med latinamerikansk baggrund. Vil gerne styrke forholdet mellem USA og en række latinamerikanske lande og har lidt utraditionelt lagt ud med at besøge Puerto Rico. (Foto: Brian snyder)
  • Pete Buttigieg. Borgmester i South Bend i delstaten Indiana. Med sine 37 år er han feltets yngste og lægger sig på linje med de progressive demokrater i forhold til højere indkomstskatter for de rigeste, stærkere tiltag for miljøet som "The Green New Deal" og bredere sundhedsforsikring. (Foto: DEREK HENKLE © AFP or licensors)
  • Bernie Sanders. 77-årige Sanders er senator fra delstaten Vermont og kalder sig selv demokratisk socialist. Han tabte i 2016 til Hillary Clinton, men mener at mange af hans ideer fra dengang har vundet støtte og vil derfor bygge videre på samme fundament: Sundhedsforsikring til alle, gratis offentlige uddannelser og en minimumsløn på omkring 100 kroner i timen. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)
  • Beto O'Rourke. Ved hjælp af en græsrodskampagne fik han i efteråret mobiliseret så stor støtte, at han var forbløffende tæt på at slå en republikansk kandidat i kampen om en senatsplads i det stærkt republikanske Texas. Siden har mange ventet på, at den 46-årige populære texaner meldte sig ind i primærvalget. I sin tid i Kongressen faldt hans stemmer mere konservativt end flere af sine partikolleger, og han har udmærket sig som stærk modstander af Trumps grænsemur mod Mexico, støtter DREAM-programmet og er for en omfattende immigrationsreform. Derudover har han talt for en kriminalretsreform, udvidelse af sundhedsforsikringer og nægtet at tage imod penge fra de såkaldte PACs (Political Action Commitee), organisationer, der arbejder for og samler penge ind til fordel for en særlig politisk dagsorden. (Foto: Mike Segar © Scanpix)
  • Wayne Messam. Borgmester i byen Miramar i delstaten Florida hører til blandt de ukendte kandidater i feltet. Som søn af immigranter fra Jamaica har han lagt vægt på at skabe mulighederne for at udleve "den amerikanske drøm". Han støttede Hillary Clinton i 2016 og hører til blandt de progressive kandidater med fokus på våbenlovgivning, immigration og miljøpolitik, hvor han blandt andet har underskrevet et krav om, at præsidenten igen melder USA ind i Paris-aftalen fra 2015. (Foto: Joe Raedle © Scanpix)
  • Tim Ryan. Medlem af Kongressen. Ryan er fra den midtvestlige delstat Ohio, som Trump sikkert vandt tilbage i 2016. Han har blandt andet slået sig op på at ville kæmpe for job i produktionsvirksomheder og bilindustrien. Den 45-årige demokrat er også kendt som en af dem, der forsøgte at stå i vejen for, at Nancy Pelosi blev valgt som formand for Repræsentanternes Hus, da Demokraterne overtog efter midtvejsvalget. Ligesom flere andre kandidater har han også sundhedspolitik samt uddannelse som nogle af sine mærkesager. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
  • Joe Biden. Den tidligere vicepræsident har ført alle foreløbige meningsmålinger - også inden hans kandidatur blev officielt. Den 76-årige Biden er dog også mødt med kritik for at være repræsentant for det "gamle parti" i en tid, hvor der efterlyses nye kræfter, og gamle sager om upassende adfærd over for kvinder og hans rolle i Clarence Thomas-høringerne tilbage i begyndelsen af 90'erne har fyldt i den første del af hans kampagne. (Foto: Ethan Miller © Scanpix)
  • Michael Bennet. I begyndelsen af maj meddelte senatoren fra Colorado, at han som den 21. i rækken nu er klar til at udfordre Trump i 2020. Bennet ses som en moderat kandidat, kendt for at søge kompromiser og støtte til lovforslag på tværs af partierne i sit arbejde i Senatet, hvor han blandt andet har kæmpet for bedre immigration- og uddannelseslovgivning. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)
  • Steve Bullock. Guvernøren fra staten Montana, som Trump vandt i 2016, har fremhævet sin evne til gennemføre demokratisk politik i samarbejde med republikanere i den konservative bjergstat. Han er fortaler for strengere kontrol med politiske kampagnemidler og har gennemført en en lov, der tvinger de såkaldte "dark money"-grupper til at afsløre deres donorer. Derudover er han lykkedes med at få udvidet statslige sundhedsforsikringer i den republikansk-ledede stat. (Foto: ALEXANDER DRAGO © Scanpix)
  • Bill de Blasio. New York Citys borgmester meldte sig på banen i samme uge som Bullock og slog sig straks op på sit mangeårige kendskab til Donald Trump. "Jeg er New Yorker, jeg har længe vidst, at Trump er en bølle," sagde de Blasio. På dagsordenen er blandt andet sundhedsforsikring til lavindkomst-familier og immigranter, en forbedret uddannelsespolitik og en reform at kriminallovgivningen. (Foto: JEENAH MOON © Scanpix)
  • Marianne Williamson. Aktivist, forfatter og kendt som talkshow-værten Oprah Winfreys “sprituelle” vejleder. Forsøgte i 2014 at stille op til Kongressen - uden succes. (Foto: scott olson © Scanpix)
  • Joe Sestak. Tidligere kongresmedlem for Pennsylvania. En for de fleste nok mere ukendt kandidat, der hævder, at Donald Trump ikke er et problem, men et symptom på et uretfærdigt system. Blandt mærkesagerne hører skattelettelser for middelklassen, men højere skatter for virksomheder og vil kæmpe mod klimaforandringer. (Foto: WILLIAM THOMAS CAIN © Scanpix)
  • Tom Steyer. Milliardæren fra Californien og klimaforkæmper har de sidste to år brugt millioner af dollars på en kampagne, hvis formål er at indlede en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke overraskende er miljø højt på dagsordenen for kandidaten, der læner sig mod den progressive fløj i partiet og går til valg på højere minimumsløn, et bedre sundhedssystem og gratis offentlig uddannelse. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
1 / 21