USA's højesteret spænder ben for Bidens klimaplaner med ny afgørelse

Joe Bidens mål om at reducere CO2-udslip med 50 procent i 2030 kan blive sværere efter højesterets afgørelse.

Et kulkraftværk i Baltimore i delstaten Maryland i USA, den 9. marts 2018. (Foto: MARK WILSON © Ritzau Scanpix)

USA's højesteret lægger begrænsninger på, hvordan landets vigtigste lov mod forurening kan anvendes på CO2-udledning fra kraftværker.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Med seks stemmer mod tre har det konservative flertal i højesteret besluttet, at den såkaldte "Clean Air Act"-lov ikke giver USA's agentur for miljøbeskyttelse (EPA) bemyndigelse til at regulere udslip fra kraftværker.

Udslippene bidrager til den globale opvarmning.

Kendelsen kan gøre det sværere for præsident Joe Biden at bekæmpe klimaforandringer. Efter planen vil han inden udgangen af året fremlægge en plan for at regulere udslip fra kraftværker.

Bidens mål er at reducere CO2-udslip med 50 procent i 2030 og opnå en udslipsfri sektor i 2035.

Som det er i dag, står kraftværker for omkring 30 procent af USA's CO2-udslip, skriver AP.

Nattens afgørelse betyder ikke, at EPA aldrig mere kan komme til at føre tilsyn med kraftværkernes C02-udslip. Den skal dog have Kongressens udtalte godkendelse til at gøre det. Ifølge BBC har den amerikanske kongres tidligere afvist EPA's forslag til C02-begrænsninger.

Klimaaktivister demonstrerede torsdag foran Højesteret i Washington D.C., USA. (Foto: Sarah Silbiger © Ritzau Scanpix)

En global klimakrise

Højesteret har behandlet sagen, samtidig med at et FN-panel slog fast, at virkningerne af klimaforandringerne bliver meget værre end forventet.

Konsekvensen for kloden vil være flere sygdomme, sult, fattigdom og uro i de kommende år, konkluderer FN.

Talsmand for FN Stéphane Dujarric tøver heller ikke med at kalde afgørelsen for et tilbageslag i kampen mod klimaforandringer.

- Men vi bliver også nødt til at huske på, at det er en global klimakrise, og ét lands handlinger bør ikke og skal ikke have betydning for, om vi når de globale mål eller ej, siger Dujarric.

Aktuelt består den amerikanske højesteret af ni dommerne, hvoraf seks af dem tilhører den konservative fløj. Tre af de konservative dommere er udpeget af tidligere præsident Donald Trump.

Højesteret kan underkende lovgivning fra Kongressen og de enkelte delstater, hvis den vurderer, at lovgivningen strider mod den amerikanske forfatning.

/ritzau/