USA's højesteret underkender omstridt abortlov i Louisiana

Med stemmerne 5-4 afgjorde USA's højesteret, at loven er i strid med retten til abort.

Flere anti-abort-demonstranter var mødt op foran højesteret inden dommen faldt. De mødte efterfølgende gå skuffede hjem. (Foto: Jim Lo Scalzo © Scanpix)

USA's

højesteret
har mandag erklæret en omstridt abortlov i den amerikanske delstat Louisiana ugyldig.

Loven skulle give flere

restriktioner
for lægerne, men har fået kritik fra abort-tilhængere for at være et forsøg på at
begrænse
adgangen til abort.

Ifølge nyhedsbureauet AP sagde en dommer i sagen, at som konsekvens af loven ville kun én abortklinik i hele delstaten kunne blive ved med at være åben.

Og med stemmerne 5-4 afgjorde USA's

højesteret
, at loven er i strid med retten til abort, som
Højesteret
fastslog tilbage i 1973.

Flere var overraskede over, at højesteretsdommeren John Roberts var imod loven, da han tidligere har været for abort-restriktioner. (Foto: LEAH MILLIS © Scanpix)

Ifølge AP henviser den konservative dommer John Roberts - der var tungen på vægtskålen - til en sag fra 2016 i Texas, hvor USA's

højesteret
underkendte en lignende lov.

- Det er i lyset af den sag, vi har truffet denne beslutning. Hindringen på adgangen til abort er lige så alvorlig som den, Texas-loven pålagde, siger han til CNN.

Sagen om Louisianas abortlov er den første store abortsag, der er endt i den amerikanske

højesteret
, efter at præsident Donald Trump har udpeget to nye konservative dommere, Neil Gorsuch og Brett Kavanaugh.

Begge stemte for loven, ligesom at Trump-administrationen har støttet den.

Facebook
Twitter