USA's ministre: Idiotisk at brænde Koran

Ministre og religiøse ledere i USA fordømmer en præst i en kirke i staten florida. Han vil nemlig brænde det hellige muslime skrift, koranen.

Præsten Terry Jones vil brænde muslimers hellige skrift, Koranen. (Foto: CHIP LITHERLAND © Scanpix)

Præsten Terry Jones har kun 50 tilhængere, og hans kirke i Florida er ubetydelig.

Men med sin plan om brænde Koranen i forbindelse med en ceremoni for 11. september-angrebene i New York er han nået helt til tops i den amerikanske regering:

- Det er en repsektløs og skammelig handling, siger udenrigsminister Hillary Clinton om Koran-afbrændingen.

Jøder, kristne og muslimer står sammen

Presset er efterhånden enormt på den islamfjendske pastor, der mener at Koranen er ond.

USA's øverste general i Afghanistan advarer, at afbrændingen kan koste amerikanske soldaters liv - og i går holdt jødiske, kristne og muslimske ledere et sjældent fælles pressemøde i Washington, hvor de alle fordømte pastor Jones:

- Truslen om at brænde eksemplarer af Koranen fortjener den allerstærkeste fordømmelse, lød det for eksempel fra den jødiske rabbiner, Nancy Fuchs Kreimer.

Dårlig timing

Koran-afbrændingen kommer på et religiøst sprængfarligt tidspunkt. På lørdag er der nemlig planlagt demonstrationer mod en planlagt moske i New York - og samtidig fejrer muslimerne afslutningen på den hellige måned Ramadanen.

Men Pastor Terry Jones har ikke tænkt sig at bøje sig for presset: - Vi skal nok brænde noget af - for ifølge Biblen har vi ret, siger han til sine tilhængere.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk