USA's "working poor" får mere i løn

Los Angeles har besluttet, at mindstelønnen skal stige til 15 dollar. Det er en vigtig milepæl for en årelang kamp over hele USA for at løfte lønnen i bunden.

Bystyret i Los Angeles hæver mindstelønnen, og det får betydning for hundretusinder af de dårligst lønnede i blandt andet servicesektoren - som kvinden her. (Foto: Frederic J. Brown © AFP/Scanpics)

Byrådet i millionbyen Los Angeles på den amerikanske vestkyst har vedtaget, at mindstelønnen gradvist skal stige op til 15 dollar i timen i 2020 - svarende til 100 kroner og otte ører i dagens kurs.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder LA Times og  New York Times.

Mindstelønnen i Los Angeles er i øjeblikket ni dollar i timen - 60 kr. og fem øre i dagens kurs. Den 1. juli næste år stiger den til ti en halv dollar - 70 kroner og fem øre - og hvert år frem til 1. juli 2020 hæves taksten for at slutte på 15 dollar.

- Tag ikke fejl. I dag går Los Angeles, nationens næststørste by, foran, siger byrådsmedlemmet Paul Krekorian.

Beslutningen er truffet af et byråd, hvor kun rådets ene republikanske medlem stemte imod.

Borgmesteren Eric Garcetti forsikrer, at han underskriver forordningen, når de forskellige afsluttende behandlinger og tekniske forberedelser er gennemført.

Vestkysten rykker

Los Angeles er ikke den første by, der tager dette skridt. Seattle længere oppe ad vestkysten i delstaten Washington har vedtaget en stigning - der med en masse variationer for brancher, antal ansatte og så videre betyder, at de første grupper når 15 dollar i timen i 2017, de sidste i 2021.

San Francisco har også vedtaget en plan for at nå op på 15 dollar.

Beslutningen i USA's næststørste by vejer lidt ekstra. Og Los Angeles kan meget vel påvirke, hvad der kommer til at ske i både New York og forbundshovedstaden Washington. Også her er forslag om 15 dollar i timen på bordet.

I New York City arbejder borgmester Bill de Blasio for, at det er hele staten New York, der hæver mindstelønnen til 15 dollar. Det vil ifølge The New York Times gavne omkring en tredjedel af lønmodtagerne i staten.

Et job er ikke nok

Kampen for højere mindsteløn har stået på i årevis, ført an af de ansatte i fastfood-branchen og i varehus-kæden Wallmart, der har strejket for højere betaling. For millioner af amerikanere får så lav løn, at ét job ikke er nok til at dække leveomkostningerne - de er i bogstavelig forstand working poor - arbejdende fattige.

En del af erhvervslivet i Los Angeles har argumenteret mod beslutningen, fordi de mener, at højere mindsteløn vil ramme virksomhederne. De advarer om, at det kan betyde, at de ansatte skal gå ned i tid, eller at personalestaben i en virksomhed skal skæres ned - kort sagt, at højere mindsteløn vil ramme beskæftigelsen.

Øget omsætning

Til gengæld fremfører forslagets støtter, at forbedringen af mindstelønnen vil betyde en milliardforbedring af købekraften i Los Angeles, hvad der vil skabe øget omsætning for det lokale erhvervsliv.

Samtidig vil en reduktion af fattigdom, kriminalitet og følgevirkningerne af begge dele spare både den private og den offentlige sektor for langsigtede følgeomkostninger i et betydeligt omfang.

Når de 15 dollar i timen er nået i 2020, skal mindstelønnen fremover reguleres i takt med forbrugerprisindekset.

Obama skubber på

Præsident Obama opfordrede i 2014 Kongressen til at hæve mindstelønnen fra 7 en kvart dollar - 48,37 kroner - til 10 dollar og 10 - 67,38 kroner. 

Med en præsidentiel ordre indførte han 10 dollar og 10 i timen på alle forbundsstatlige kontrakter pr 1. januar i år. Mere sker der ikke foreløbig på forbundsstatslig niveau. For det republikanske flertal i Kongressen blokerer.

Til gengæld er der skred i tingene på lokalt niveau: I Los Angeles  anslår man, at halvdelen af lønmodtagerne - op mod 800.000 mennesker - tjener mindre end 15 dollar i timen.

Det er ikke kun i de store byer på USA's kyster, at mindstelønnen er i spil. Også Kansas City i Missouri skal behandle et forslag om at hæve den til 15 dollar i timen.

Chicago hæver mindstelønnen op til 13 dollar i timen i 2019.

Mange andre byer har vedtaget - eller forhandler - mindre stigninger i mindstelønnen.

Facebook
Twitter