Forsvarsanalytiker: Sådan kan våben for 600 millioner til Ukraine se ud

Danmark har lovet våben for 600 millioner, men kan vi efterkomme ukraines ønske?

Mette Frederiksen lovede under sit besøg i Kyiv i går ukrainerne våben for 600 millioner kroner. (Foto: Forsvaret © Forsvaret.dk)

Våben for 600 millioner danske kroner skal sendes til Ukraine. Det offentliggjorde statsminister Mette Frederiksen, da hun i går besøgte hovedstaden Kyiv.

Til spørgsmålet om, hvilke våben der skal sendes til Ukraine, lød det imidlertid:

- Så konkret kan jeg ikke blive.

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj har ellers været meget klar i sit ønske om, hvilke våben hans forsvar skal bruge for at bekæmpe russerne i slaget om den østlige del af Ukraine.

- Vi har ikke nok tunge våben, sagde han og fortsatte.

- Vi vil gerne redde flere liv, men det kræver tungere våben, sagde præsidenten.

Ifølge Mette Frederiksen har Danmark da også skævet til den ukrainske ønskeliste.

- Det er ikke det hele, jeg kan være konkret omkring, men det er klart med de angreb, der er på Ukraine, så er der også nogle særlige ønsker til våbensystemer og forskelligt isenkram, og der forsøger vi at levere, så godt vi kan, i forhold til den konkrete forespørgsel, der har været fra Ukraines side, sagde hun.

Men hvor skal det militære isenkram egentlig komme fra?

Ifølge DR's forsvarsanalytiker Mads Korsager, så er der formentlig kun to muligheder for Danmark.

- Det er ikke sådan, at Danmark selv har våben i overskud, så enten kan vi give våben væk, som Forsvaret benytter i dag.

- Eller også kan vi købe nogle våben, der allerede er på lager hos et andet land eller en våbenproducent, siger Mads Korsager.

Ukrainerne har nemlig ikke tiden til, at man først skal til at producere våbene.

- Hvis man begynder at placere nye ordrer hos våbenindustrien, så kan det tage år fra man placerer en ordre til grejet, ruller ind på kasernerne, siger Mads Korsager.

Men hvor meget og hvilket grej kan ukrainerne egentlig få, når beløbet lyder på 600 millioner?

Det giver Mads Korsager her sit bud på. Dog med det forbehold, at priserne på våben kan variere voldsomt.

- Det er en forhandling fra gang til gang, så det er svært at sætte en præcis stykpris på, men der er alligevel åbne kilder på nettet, der gør netop det.

Artilleri til 34 millioner med stort 'men'

Det danske forsvar råder selv over 15 Caesar 8X8 Haubitser. Kanonerne har en rækkevidde på 40 kilometer. (Foto: Forsvaret)

Han peger blandt andet på Forsvarets splinternye Caesar 155 mm haubits, som på sigt skal udgøre rygraden af Danmarks artilleri.

Med en rækkevidde på 40 kilometer vil det kunne beskyde russerne henover de åbne vidder i det østlige Ukraine.

- Med alle mulige forbehold for, om Danmark vil donere topmoderne Nato-systemer til Ukraine - og at der her nærmest er tale om arvesølvet - ja, så koster de omkring 34 millioner kroner stykket, oplister en åben kilde, siger Mads Korsager.

Der er dog et ret stort "men", hvis man vælger at give Ukraine den type tunge våben.

- Det er så nyt, at Forsvaret selv knap har lært at bruge dem. Et moderne artillerisystem som dette kan tage månedsvis at lære at betjene. Samtidig har Ukraine ikke selv reservedele, hvis noget går i stykker og skal repareres.

Topmoderne kampvogne til 63 millioner stykket

Forsvaret har selv 44 eksemplarer af Leopard 2A7-kampvognen. En tidligere version af Leopard-kampvognene blev blandt andet brugt under den famøse "Operation Bøllebank" i Bosnien. (Foto: Forsvaret © PTS)

Mads Korsager peger også på en potentiel anden dansk brik i det puslespil, der udgør våben for 600 millioner kroner.

Leopard 2A7-kampvognen vil nemlig give ukrainerne mulighed for at kunne bide skeer med den tilsyneladende endeløse strøm af russiske kampvogne.

- Her leger vi virkelig med tanken, og jeg vil mene, at det er ret usandsynligt. Hvis artilleriet var arvesølvet, så er Leoparderne mormors vielsesring af guld, siger Mads Korsager.

Som Caesar-kanonerne kræver det træning at bruge udstyret, der fortsat er så nyt, at det endnu ikke er fuldt operationelt i det danske Forsvar.

- Der er en del begynderfejl, som man skal have arbejdet sig igennem sammen med fabrikken. Kort sagt er det en af verdens mest avancerede kampvogne, der tager tid at lære at betjene. Men i sidste ende er det jo en politisk beslutning, siger Mads Korsager.

Panser til 30 millioner

Piranha 5 i Estland, hvor Danmark tager del i Natos "Enhanced Forward Presence"-indsats. En slags afskrækkelsesmission. (Foto: Forsvaret)

Ukrainerne har i stor stil hidtil har haft glæde af deres infanteri, så Volodymyr Zelenskyjs vil nok også sætte stor pris på at kunne bringe dem sikkert og hurtigt fremover terrænet i Østukraine.

- Vi kunne også sende nogle pansrede mandskabsvogne. Vi har lige fået nogle nye, der hedder Piranha 5, forklarer Mads Korsager.

Den pansrede mandskabsvogn bruger vi selv i det danske forsvar, hvor den er blevet indkøbt til at afløse en ældre model.

Derfor kan det godt være, at det bliver den lidt mere bedagede udgave af mandskabsvognen, der ender hos ukrainerne.

- Forsvaret råder over nogle såkaldte M113 pansrede mandskabsvogne, der er ved at blive erstattet af Piranha 5. Jeg ved ikke, hvor mange man har af dem tilbage i køreklar stand, men hvis der er tale om dem, der fik en dansk make-over for nogle år siden, så er det bestemt kompetente køretøjer, siger forsvarsanalytikeren.

Amerikanske kanoner kan være løsningen - men prisen er forskellig

Amerikanske soldater affyre en M777 Kandahar i Afghanistan. (Foto: ANDREW BURTON © Scanpix Denmark)

Som Mads Korsager indledningsvis fortalte, kan Danmark vælge at lade eget materiel stå urørt og i stedet købe det militære isenkram af en nation, der allerede har det køreklart og hurtigt kan sende det til den ukrainske hær.

- Hvis vi tager den udvej, at vi køber noget af amerikanerne eller andre, som vi sender afsted, så ville det være helt oplagt, at vi køber nogle af de haubitser, som amerikanerne i forvejen har besluttet at sende 90 af til Ukraine.

Det er endnu uklart, hvad det er for en type af kanoner, der er blevet sendt fra amerikanerne, men Mads Korsager forklarer, at der efter alt at dømme ekan være tale om en af to slags.

- De kan sende nogle splinternye M777, der ifølge åbne kilder kan købes for 31 millioner danske kroner, siger han.

Det er dog også meget muligt, at ukrainerne får en noget ældre model. Vælger Danmark at købe ind hos amerikanerne, og sende det samme som dem, så kan man dog komme rigtig langt for 600 millioner.

- De har dog også en meget ældre model, M198. Dem har de i rå mængder, og det ville give god mening, hvis det var dem, afslutter Mads Korsager.