Våben, diamanter og 'gamle' alliancer: Putin vil imponere afrikanske ledere i russisk badeby

Afrikanske ledere mødes i dag med den russiske præsident for at diskutere handelsmuligheder.

Årets modtager af Nobels fredspris, Etiopiens præsident, Abiy Ahmed, ses her sammen med Vladimir Putin.

Flere end 40 afrikanske ledere vil de kommende dage være at finde i den russiske badeby Sotji ved Sortehavet.

For i dag begynder det første omfattende russisk-afrikansk økonomiske topmøde, hvor den russiske præsident, Vladimir Putin, agerer vært i forsøget på at skabe alliancer og vinde landene på det kontinent, hvor både USA, Europa og Kina i forvejen har stærke interesser og investeringer på plads.

Men hvorfor overhovedet holde et russisk-afrikansk topmøde?

Det kan du blandt andet få svar på her.

Hvorfor holder Rusland topmødet?

FN er et af de steder, Rusland har brug for nye allierede. (Foto: Carlo Allegri © Scanpix)

Set med russiske briller er der dog slet ikke tale om konkurrence om det afrikanske kontinent, men om et "fællesnyttigt samarbejde", som Putins talsmand, Dmitrij Peskov, for nylig beskrev det.

Selv har præsident Putin beskrevet Afrika som et "mulighedernes kontinent" og i et interview med det statsejede nyhedsbureau Tass før topmødet beskriver han, hvordan Rusland ser potentiale i alt fra sikkerheds- og forsvarssamarbejde til diplomatisk og politisk samarbejde samt økonomiske investeringer.

Men i modsætning til hvad man normalt ser beskrevet som temaer og mål for et topmøde, er der forsvindende lidt tale om demokratisk udvikling, siger DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen.

- Der står som regel altid demokrati og menneskerettigheder som elementer ved sådan et møde, så det er lidt bemærkelsesværdigt, at der netop ikke lægges vægt på hverken demokrati eller udvikling i forhold til, hvis det var et topmøde afholdt af eksempelvis EU eller USA.

Han peger samtidig på en anden årsag til den øgede russiske interesse i Afrika.

- Putin har brug for de afrikanske lande i eksempelvis FN-regi, for når man skal stemme i FN, er det praktisk at have allierede, og det er måske let at skaffe sig dem på det afrikanske kontinent, siger han og fortsætter:

- Og så vil russerne også gerne have adgang til udvinding af mineraler og ikke mindst muligheden for våbeneksport.

Hvad vil Rusland have ud af det?

Den russiske præsident, Vladimir Putin, mødes i dag med Egyptens leder, Abdel Fattah el-Sisi, ved det russisk-afrikanske topmøde i Sotji. (Foto: Mikhail Metzel © Scanpix)

Handlen mellem Rusland og en række lande på det afrikanske kontinent er stigende - også selvom den sammenlignet med eksempelvis USA, Kina og EU stadig er i miniputstørrelse.

Russisk eksport til afrikanske lande løb ifølge Financial Times sidste år op i 20 milliarder dollars - rundt regnet 134 milliarder kroner - mens USA tegner sig for det tredobbelte og Kina for omkring ti gange så meget.

Og så aftager Afrika en stor del af den russiske våbeneksport. Nordafrika (Algeriet, Libyen, Marokko og Tunesien) står samlet for 75 procent af den afrikanske våbenimport, og i årene 2014 -2018 tegnede Rusland sig for 49 procent af våbenleverancen til Nordafrika.

Den russiske våbeneksport er i perioden samlet set nedadgående, men i flere afrikanske lande er Rusland stadig blandt de største leverandører.

Det er dog ikke kun våben, men også tilbuddet om sikkerhedstjenester samt militærtræning og rådgivning, der har åbnet dørene for Rusland.

I Nigeria har militæret kæmpet mod den militante terrorgruppe Boko Haram. (Foto: Akintunde Akinleye © Scanpix)

Noget, flere afrikanske lande har udnyttet i kampen mod eksempelvis militante grupper som Boko Haram og Al-Shabaab.

Samtidig har Rusland en anden fordel i Afrika, siger DR's Afrika-korrespondent.

- Der er ingen kolonial fortid. Sovjetunionen var meget engageret i det afrikanske kontinent, men kom ind efter 2. Verdenskrig og støttede flere af oprørsbevægelserne helt op til Sovjetunionens sammenbrud, siger han og fortsætter:

- Derfor er flere af de afrikanske ledere, som i dag sidder på magten, uddannet i Moskva, siger han.

Det gælder blandt andre den angolanske præsident, Joao Lourenco, som er uddannet på et militærakademi i slutningen af 1970'erne.

- Det giver den russiske præsident mulighed for at skabe sig allierede, som kan være sværere for europæiske ledere at få kontakt til, vurderer Søren Bendixen.

Men er den russiske indflydelse god for Afrika?

En minearbejder i en mine nær Pretoria i Sydafrika. (Foto: SIPHIWE SIBEKO)

De russiske investeringer omfatter også bauxitminer, der bruges til at udvinde aluminium, diamantminer, og så har det russiske statskontrollerede olieselskab Rosneft også flere olieprojekter i Egypten og Mozambique.

Men trods en voksende handel og muligheder for yderligere samarbejde deler det russiske rykind stadig vandene, forklarer Søren Bendixen.

- Spørger du de afrikanske ledere, hvor demokratiet ikke står højt på dagsordenen, så er de tilfredse med de billige våben og den militære rådgivning. Den demokratiske udvikling er dog langt mere tvivlsomt, og der er militære rådgivere i området, som mange mener ikke bør være der, siger han.

Et af de mere kendte eksempler er det privatejede russiske sikkerhedsfirma, Wagner Group, som opererer i Den Centralafrikanske Republik, hvor de blandt andet udgør en del af præsident Faustin-Archange Touadéras stab.

Jevgenij Prigosjin (tv.) sammen med Vladimir Putin. (Foto: POOL New © Scanpix)

Hvilket arbejde, de præcist udfører, er uklart, og Wagner beskrives også som en mindre hær af lejesoldater, ejet af den russiske rigmand Jevgenij Prigosjin, der har forbindelser til Vladimir Putin.

Flere beretninger fra både russiske, britiske og amerikanske medier indikerer, at gruppen udover at være til stede i Afrika også har været indblandet i konflikter i Venezuela, Syrien og Ukraine.

DR's Afrikas-korrespondent peger desuden på en udfordring, som flere vestlige lande formentlig kan nikke genkendende til.

- Vi har også set eksempler på manipulation på internettet, og det har man også flere steder i Afrika, hvor det formentlig er lidt lettere at slippe afsted med, og der kan Rusland sådan set også tilbyde noget til de statsledere, der er optaget af at holde fast i deres position.