Vaccinestriden fortsætter: EU afblæser toldgrænse mellem Irland og Nordirland efter kritik og panik

Mangel på vacciner, brud på aftaler og brexits mest ømme punkt kom i spil mellem EU og Storbritannien fredag aften.

Det ømtfindtlige spørgsmål om grænsen mellem Irland og Nordirland, og dermed EU og Storbritannien, er kommet i spil i kampen om corona-vacciner. (Foto: Phil noble © Scanpix)

Vaccinestriden mellem Storbritannien, EU og medicinalvirksomheden AstraZeneca tog endnu en dramatisk drejning fredag aften.

Det skete, da EU-Kommissionen sent fredag meddelte, at de ville indføre en toldgrænse mellem Nordirland og Irland, der skiller Storbritannien og EU.

Udmeldingen kom i forbindelse med, at EU’s lægemiddelagentur, EMA, godkendte AstraZeneca-vaccinen i EU. Ifølge EU skulle en toldgrænse sikre, at der ikke forsvinder EU-reserverede vacciner ind i Storbritannien gennem "en bagdør" via Nordirland.

Men EU-Kommissionen måtte få timer efter hurtigt trække meldingen tilbage, efter den havde vakt voldsomme reaktioner i både Storbritannien, Nordirland og Irland, hvor man ikke i forvejen var blevet advaret om EU’s beslutning.

Den britiske premierminister bad EU ”med hast at redegøre for sine intentioner”, mens den nordirske førsteminister Arlene Foster kaldte udmeldingen for ”en utrolig fjendtlig handling”. Også den irske regering bad EU om en forklaring.

Her kan du se Arlene Fosters reaktion, som hun delte den på Twitter:

Striden udspringer af både arrene efter mange årtiers borgerkrig i Nordirland, kapløbet om at være først med vacciner og skepsis mellem EU og Storbritannien efter brexit.

Den ømme, irske grænse

Det er da altså ikke kun det ømfindtlige spørgsmål om corona-vacciner, der udløste chok og undren på de britiske øer.

Med sin udmelding ramte EU det ømmeste punkt i hele miseren om Storbritanniens farvel til EU: Hvordan det skal håndteres, når varer og mennesker skal krydse grænsen mellem Irland, som er forblevet i EU, og Nordirland, som har forladt EU sammen med resten af Storbritannien.

En åben grænse er nemlig sikret i den brexit-aftale, som er indgået mellem EU og Storbritannien, men det kan omgås, hvis man aktiverer artikel 16 i aftalen – og det var netop det, som EU varslede, at de havde tænkt sig.

Et eksplosivt træk i brexit-sammenhænge, fortæller DR’s korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen.

- Det er lidt ligesom at række ned i kufferten med atomkoderne og trykke på den helt store knap. Så det var virkelig noget, der fik folk til at spærre øjnene op i London, Belfast og Dublin, ikke mindst fordi politikerne i hverken Storbritannien eller Irland blev advaret om det her.

Her kan du se, hvordan det britiske kongedømme er delt op:

Alt sat over styr

Siden brexit startede, har spørgsmålet om den irske grænse været et af de allerstørste – hvis ikke det største – stridspunkt i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

- Politikerne har gjort alt for at undgå en hård grænse, først og fremmest for at beskytte freden i Nordirland og i EU-medlemslandet Irland. Alt det sætter man over styr, så snart der kommer noget, der bare minder om en hård grænse mellem de to lande, siger hun og fortsætter:

- Det var også derfor, reaktionerne på det her træk var prompte og meget hårde, både fra Irland, Nordirland og Storbritannien, siger hun.

Spørgsmålet om, hvordan grænsen mellem Irland, som er forblevet i EU, og Nordirland, som er en del af Storbritannien og dermed forlod EU ved brexit, har været den helt store knast i de årelange forhandlinger mellem EU og Storbritannien. (Foto: Clodagh Kilcoyne © Scanpix)

Ikke nok vacciner

Fredagens udvikling er den seneste i den verserende strid mellem EU og medicinalvirksomheden, efter AstraZeneca tidligere på ugen meddelte, at de ikke kommer til at kunne levere det antal vaccinedoser, som de har lovet EU.

Indtil marts måned vil virksomheden kun kunne levere 25 procent af de 100 millioner doser, som var aftalt, lød det fra virksomheden. Meldingen vakte skarp kritik fra EU og flere medlemslande, der må ændre i deres vaccinestrategier på grund af forsinkelsen i forsyningerne.

Storbritannien er blevet en del af striden, fordi AstraZeneca producerer vacciner på to fabrikker i England. Den britiske regering afviste at tillade, at nogen vacciner bliver sendt til EU, før AstraZeneca har levet op til kontrakten på 100 millioner doser til Storbritannien.

Endnu en detalje i vaccinestriden er, at den britiske regering har ydet omfattende økonomisk støtte til AstraZenecas corona-vaccine, som er udviklet i samarbejde med det britiske Oxford Universitet.

Teksten fortsætter under grafikken.

Den eneste britiske corona-succes

Der er altså rigeligt på spil for både EU og briterne, når det kommer til spørgsmålet om kontrol på eksport og import af vacciner, fortæller Tine Hjersing Knudsen.

- Vaccinestriden omhandler kort fortalt, at Storbritannien har rigtigt mange AstraZeneca-doser, som EU gerne vil have fat i, og EU har Pfizer- og Biontech-vaccinerne, som Storbritannien vil have fat i. Så dybest set kan EU lave nogle restriktionerimporten af de Pfizer-vacciner, som Storbritannien har bestilt mange millioner af.

For eksempel er Pfizer-vaccinen en afgørende del af den britiske vaccineudrulning, og briterne er allerede godt i gang med at vaccinere med den allerede, fortæller Tinne Hjersing Knudsen.

- Så hvis EU pludselig laver restriktioner, der gør, at Pfizer-vaccinen ikke kommer til Storbritannien, så kan det selvfølgelig forpurre den britiske vaccineudrulning, selvom den er rigtigt godt i gang. Det er ikke, fordi der er så mange britiske succeser i håndteringen af pandemien, men lige når det kommer til vaccineudrulning, så er de faktisk rigtigt godt med.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter