Vaccineuligheden i verden er stor – men der hersker uenighed om, hvis skyld det er

Der burde snart være kapacitet til at dække behovet for vacciner i både de rige og fattige dele af verden, vurderer professor i global sundhed.

En chilensk pige bliver vaccineret med den kinesiske Sinopharm-vaccine. (Foto: MARCELO SEGURA © Ritzau Scanpix)

Der skal gang i corona-stikkene, hvis ikke pandemien fortsat skal stikke af i hele verden på grund af forhøjet smitte og nye mutationer. Men stikker de vestlige ledere halen mellem benene, når det kommer til at hjælpe i de fattige dele af verden?

Det mener i hvert fald Kristian Weise, der er generalsekretær i udviklingsorganisationen Oxfam IBIS, som kæmper mod ulighed i verden.

– Det er et politisk valg, siger han.

– Hvad enten det er, fordi man ikke bruger nok ressourcer på at hjælpe verdens fattigste lande med at få de vacciner, der er til stede, eller det er modstand mod at frigive patenter, så landene selv kan producere coronavacciner, så er det politikerne, der sidder med nøglen til det. Og dermed også politikerne, der ikke har haft den tilstrækkelige vilje til at gøre noget ved det her endnu, lyder det fra generalsekretæren.

Den kritik er udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) ikke enig i. Han mener, at vi i Danmark gør alt, hvad vi kan, for at få flere vaccineret i verden.

– Danmark har faktisk gjort rigtig meget. Det har vi gjort fra første færd af, da pandemien ramte verden. Vi har det princip i regeringen, at der ikke er én vaccine, der må gå til spilde, siger ministeren.

'En global udfordring, der kræver globalt lederskab'

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er det væsentligt, at alle i verden får adgang til vacciner.

– Verdensomspændende adgang til covid-19-vacciner giver det bedste håb for at bremse coronavirus-pandemien, redde liv og sikre et globalt økonomisk opsving, skriver WHO på organisationens hjemmeside.

Manglende politiske engagement mener også Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed ved Københavns Universitet, er en del af problemet.

– Der er ikke helt den politiske vilje til at få øget produktionskapaciteten lokalt og få systemerne på plads til at fordele vaccinerne. Samtidig er der for mange rige lande, der holder for mange doser i deres egne lagre i stedet for at de går direkte til lavindkomstlande, mener Konradsen.

– Det går ud over vaccinerne i forhold til at se pandemien som det, den er: En global udfordring, der kræver globalt lederskab, siger han.

Se her, hvor mange der er færdigvaccinerede på hvert kontinent:

Professor: Vi burde snart have vacciner nok

Ifølge Flemming Konradsen burde vi have kapaciteten til at producere vacciner nok til både verdens rige og fattige lande inden for de næste måneder. Det skyldes blandt andet, at Kina og Indien har skaleret deres produktion af vacciner op, siger professoren.

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen kan dog ikke genkende billedet af, at der er vacciner nok i verden.

– Indtil i dag har vi ikke haft den tilstrækkelige vaccineproduktion. Hvis vi får det om en måned eller om tre måneder, så er jeg lige så glad som Flemming Konradsen. Og så tror jeg, at verdenssamfundet nok skal sørge for at hjælpe i det omfang, der er behov for det, for hele verden ryster stadigvæk af pandemien, siger ministeren.

Men som der ser ud nu, har verdens fattige lande svært ved at følge med og få vaccineret deres befolkninger. Og der mener Kristian Weise fra Oxfam IBIS, at vi i de vestlige lande bærer skylden.

– Der er en tendens til, at de vacciner, vi producerer her i Europa og i USA, går til vores egne lande. I mange situationer ender de på lager eller går til, at nogen kan få et tredje stik. Men der er altså mange steder i verden, hvor de ikke engang har fået det første, siger Weise.

Ifølge professor Flemming Konradsen er det vigtigt, at vi i vores del af verden ikke kun tænker på os selv i kampen mod covid-19.

– Det kræver, at man tænker udover sin egen nations grænser og er villige til at finde løsninger, der er globale i sigte, siger han.

Før musen over hvert land på verdenskortet for at se, hvor mange der er færdigvaccinerede:

Danmark har også et ansvar

Flemming Konradsen mener, vi i Danmark burde påtage os en større del af ansvaret for at få vacciner ud i verden. Ikke mindst for at sikre, at udviklingen i verdens fattigste lande ikke stagnerer eller går den gale vej som følge af pandemien.

– Det ville klæde Danmark og en lang række andre lande at sige, at vi er i en exceptionel situation. Og hvis vi skal sikre fremskridt, skal vi undgå, at pandemien får langvarige konsekvenser på uddannelse, sundhed og økonomisk udvikling i verdens 92 fattigste lande, siger professoren.

Lige nu er under halvdelen af verdens befolkning fuldt vaccineret mod covid-19. Men i lavindkomstlande er det kun seks procent, der har modtaget mindst ét stik. Til sammenligning er 59 procent af europæerne færdigvaccinerede.

Vaccineuligheden i verden er altså stor. Men Danmark har gjort en del for at få flere vaccineret ved at donere vaccinedoser til de mest udsatte dele af verden.

Den 1. december meddelte Sundhedsministeriet, at de vil donere 3,7 millioner vaccinedoser til vaccinealliancen COVAX. Dermed har Danmark nu tilsammen lovet at donere 10 millioner vacciner til andre lande – og millioner af dem er allerede sendt afsted.

– Det er et rigtig flot, substantielt bidrag til den globale vaccineudrulning. Udover det, har vi også givet 100 millioner kroner til COVAX og 100 millioner kroner til Unicef, fortæller udviklingsminister Flemming Møller Mortensen om Danmarks bidrag.

Ifølge Flemming Konradsen er det godt, men langt fra nok at forære vacciner til de udfordrede lande i verden. Professoren kommer derfor med flere forslag til, hvad man ellers kunne gøre for at få flere vaccineretglobalt plan.

– Det kræver ekstraordinære midler at løfte særligt lav- og mellemindkomstlande gennem krisen. Det kan være gældseftergivelse, øget bistandshjælp eller handelsaftaler. Eller at man investerer teknologi, viden, samarbejde og penge i at øge sundhedssystemernes kapacitet i de her lande, foreslår Konradsen.

Sydsudan er et af verdens fattigste landeog et af de lande med færrest vaccinerede. DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, har besøgt landet, hvor det lige nu virker umuligt at opnå flokimmunitet:

Se hele indslaget på DRTV.

Skal vi ophæve patentet på vaccinerne?

Det har længe været diskuteret, hvorvidt man burde ophæve patentet på corona-vaccinerne. Argumentet er, at hvis medicinalvirksomhederne delte opskriften på deres coronavaccine, ville man kunne producere vaccinerne i flere dele af verden og til en billigere pris.

– Vores anbefaling har i mere end et år været, at man kiggede på de patenter, der er på vacciner, og ophæver patenterne midlertidigt, fortæller Kristian Weise fra Oxfam IBIS.

I juni opfordrede Europa-Parlamentet faktisk til, at man midlertidigt ophævede patentet på covid-19-vacciner. Herhjemme talte regeringen også allerede i maj om at se på, om patentet kunne fjernes.

– Vi har kun én interesse allesammen, og det er, at hele verdens befolkning bliver vaccineret så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre. Indtil videre har der ikke været stor global konsensus om at gå af patentvejen. Men for mig er det målet, der er det vigtige, og dét er, at alle bliver vaccineret, lød det dengang fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Det er dog ikke blevet til noget endnu, og medicinalvirksomheder som Pfizer og AstraZeneca sidder fortsat på deres vaccinepatenter.

Og her ligger skylden til dels hos EU, mener man hos Oxfam IBIS.

– Det er i høj grad EU, som er bagstopperen på det her i øjeblikket. I den sammenhæng er det også den danske regering, som har et medansvar, siger Kristian Weise.

– Vi kan se, at man for eksempel i USA har sagt, at man var med på at frigive de her patenter. Et land som Norge har også tilsluttet sig for nylig. Men i EU er man stadig imod, og der har Danmark også en rolle at spille i forhold til at presse mere på, mener han.

Den kritik er udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, ikke enig i. Han tror ikke på nuværende tidspunkt, at det vil løse problemet at frigive vaccinepatenterne.

– Når vi sammen med andre EU-lande har en vis skepsis over for tanken om at suspendere patentet, er det fordi, at vi stadig har til gode at blive overbevist om, at patenterne rent faktisk er problemet, siger han.

Se billeder fra vaccinationssteder forskellige steder i verden:

  • En mand bliver vaccineret på en cafe i München, Tyskland. (Foto: LUKAS BARTH © Ritzau Scanpix)
  • Mennesker i Kenya står i kø til at modtage coronavaccinen. (Foto: BAZ RATNER © Ritzau Scanpix)
  • Kirken St. John's Church i London er blevet et midlertidigt vaccinationscenter. (Foto: DANIEL LEAL © Ritzau Scanpix)
  • En palæstinensisk læge giver her et stik med Pfizer/BioNTech-vaccinen i Gaza. (Foto: SAID KHATIB © Ritzau Scanpix)
  • Sydsudan er et af de lande i verden, hvor færrest er blevet vaccineret. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen © DR)
1 / 5

Der findes da også flere argumenter imod at ophæve patentet, påpeger Flemming Konradsen.

– Et argument er, at hvis vi fratager medicinalvirksomhederne de her patenter, vil man måske underminere den fremtidige interesse i at skyde store kapitalbeløb i forskning og udvikling. For så er man ikke sikker på, at ens investering vil komme én selv til gode, fortæller professoren.

– Et andet argument er, at det ikke er patentet, der er problemet. Problemet er godkendte produktionsfaciliteter med folk, der har 'knowhow' til at omsætte opskriften til reelle produkter, siger han og fortsætter:

– Der er også problemet med at få forsyninger, der skal indgå i en produktion af vacciner. Det kommer ikke pludselig til veje, bare fordi man deler opskriften.

Det samme argument nævner også udviklingsminister Flemming Møller Mortensen som en del af årsagen til, at han og regeringen lige nu ikke tror på, at løsningen på vaccineulighed er at ophæve patentet på vacciner.

Udover disse argumenter tror Flemming Konradsen også, at penge er en del af forklaringen på, at patenterne ikke bliver frigivet.

– Jeg er sikker på, at det handler om penge. Medicinalvirksomhederne er der for at tjene penge. Derfor kan man også med rimelighed sætte krav til dem, mener professoren.

FacebookTwitter