Værste krise i 10 år: 350.000 står over for hungersnød i Etiopien

I 10 år har verden ikke set en fødevarekrise så alvorlig som den, det nordlige Etiopien står i lige nu, siger FN's humanitære chef.

En kvinde står i kø for at modtage fødevarehjælp i byen Shire i Tigray-regionen i Etiopien, den 15. marts i år. (Foto: BAZ RATNER © Ritzau Scanpix)

- Der er hungersnød i Tigray nu. Og det kommer til at blive meget værre.

Sådan lyder det fra FN’s humanitære chef, Mark Lowcock, da han i går skulle beskrive situationen i det nordlige Etiopien under et møde med ledere fra EU og USA om den humanitære situation i landet.

Udtalelsen kommer, efter en FN-støttet analyse af fødevaresituationen i går viste, at 350.000 mennesker står over for akut fødevaremangel i Etiopiens krigsplagede, nordlige Tigray-region og naboregionerne Amhara og Afar.

Regionen har ifølge den såkaldte IPC-analyse nået det højeste niveau af fødevaremangel, nemlig det man kalder en humanitær katastrofe - eller hungersnød.

Bliver der ikke grebet ind, står yderligere to millioner over for at ende i den samme, livstruende situation inden årets udgang, lyder vurderingen.

Det er den mest alvorlige fødevarekrise i et enkelt land i de seneste 10 år, forklarer FN-chef Mark Lowcock.

- Antallet af mennesker i hungersnød - i IPC5-tilstand - er højere end noget andet sted i verden på noget andet tidspunkt, siden 250.000 somaliere mistede livet (på grund af hungersnød, red.) i 2011, siger han og kalder situationen for "meget, meget ekstrem".

Definitionen på hungersnød

Den akutte fødevaremangel er ifølge IPC's vurdering et resultat af flere faktorer - blandt andet en væbnet konflikt og en medfølgende intern fordrivelse af befolkningen, begrænset humanitær adgang og at mange har mistet deres afgrøder, hjem og husdyr.

Analysen bruger dog ikke som FN’s humanitære chef ordet hungersnød. Dette kan skyldes, at der ikke er data nok fra de svært fremkommelige dele af Tigray-regionen til at understøtte den definition af hungersnød, som verdenssamfundet lægger sig op ad.

I stedet holder IPC-analysen sig til at advare man om, at store dele af Tigrays befolkning i den kommende tid er i alvorlig risiko for at ende i en katastrofetilstand.

Hvis konflikten i området forværres, vil de fleste områder i Tigray-regionen formentlig stå over for hungersnød, lyder vurderingen.

Det er ikke første gang, at Tigray-regionen bliver ramt af akut hungersnød. I 1984 var området centrum for en omfattende hungersnød udløst af en kombination af krig og tørke, der førte til, at mere end 600.000 mistede livet.

  • I årene 1983 til 1985 var Etiopien ramt af tørke og borgerkrig, der udløste en omfattende hungersnød. Næsten otte millioner mennesker blev påvirket af krisen og 600.000 mistede livet. (Foto: Brian Lawrence/Shutterstock)
  • Det skabte efterdønninger i Europa, hvor musikeren Bob Geldof (2.f.v.) i 1984 samlede nogle af tidens største stjerner til at indspille sangen "Do they know it's Christmas?" under bandnavnet Band Aid. Salget af velgørenhedssinglen indbragte 100 million dollars til Etiopien, hvilket i dag svarer til over 1,5 milliarder kroner. (Foto: CHIP E.)
1 / 2

Desperate for at komme hjem

Siden november har Tigray-regionen været præget af voldsomme kampe mellem regerings- og oprørsstyrker, efter regeringen i samarbejde med nabolandet Eritrea i efteråret indledte en indsats for at drive oprørsgrupper ud af regionen.

Kampene har sendt knap 1,7 millioner mennesker på flugt i deres eget land, og mange har mistet både hjem, husdyr og afgrøder.

Desperationen har for længst indfundet sig hos de mange internt fordrevne etiopiere. Det fortæller DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, som lige nu opholder sig i Etiopiens hovedstad Addis Abba, efter at have tilbragt tre dage i Tigray-regionen.

- Jeg har oplevet mennesker, som er meget desperate. De er sultne, de er bange, de er drevet på flugt, mange af dem har været på flugt i et halvt år. Lige nu er de ekstra sårbare, fordi de godt ved, at lige nu er det såtid, og hvis de ikke kommer hjem til det, så bliver situationen meget værre for dem. Og det, de har set indtil videre, er, at de har fået meget lidt hjælp ude fra, fortæller han.

Mangler adgang og ressourcer

Den alvorlige situation har fået FN’s Fødevareprogram (WFP), Food and Agriculture Organization (FAO) og Unicef til at opfordre til hurtig, international indgriben.

At få de mange fordrevne etiopere hjem, så de lokale landbrug kommer op at køre igen, ligger højt på listen, siger siger FAO’s generaldirektær, Qu Donqyu.

- Det er helt afgørende, at vi hjælper disse samfund med at brødføde deres familier, og at vi støtter lokal fødevareproduktion, så landsbyerne igen kan komme på fode. Men for at hjælpe familier, der står på kanten til hungersnød, har vi brug for ressourcer og adgang – og begge dele udgør et problem lige nu, siger Qu Donqyu.

Mange familier har mistet alt. Her fortæller en kvinde om, hvordan hendes hjem og afgrøder blev brændt under et angreb:

Væbnede grupper blokerer

Ifølge FN's Fødevareprogram forværres situationen af, at nødhjælp ofte bliver blokeret af de væbnede oprørsgrupper i området, særligt i landområder, hvor mange familier er i nød.

- Den brutale virkelighed for vores medarbejdere i Tigray er, at for hver familie, vi når ud til, er der utallige andre, særligt i landområderne, som vi ikke kan nå ud til. Vi har forsøgt at få adgang af humanitære årsager, men vi bliver stadig blokeret af væbnede grupper, lyder det fra ledende direktør, David Beasley.

Han kalder det samtidig "dybt bekymrende", at nødhjælpsorganisationerne ikke kan få et reelt billede af, hvad situationen er i de områder, de ikke kan få adgang til.

En stor del af ansvaret

Etiopiens regering har ifølge BBC afvist vurderingen og insisterer på, at humanitær adgang bliver givet løbende, i takt med at regeringen ”genopretter ordenen” i regionen.

Men regerigen kan ikke løbe fra sit ansvar for den alvorlige situation i Tigray-regionen, siger Afrika-korrespondent Søren Bendixen.

- Fordi man har fokuseret på kampen mod de her oprørsgrupper, så har man trods international appel ikke skabt en adgang, så nødhjælp kan komme ind til de her mange mennesker, der har haft brug for hjælp, siger han og fortsætter:

- Så lige nu peger pilen på Etiopiens regering og nabolandet Eritrea som de ansvarlige i, at det står så galt til, som det gør lige nu. Og imens så er der altså hundredtusindvis af mennesker, som risikerer at dø på grund af af sult.

Spøgelset fra 1984

Ifølge FN skal der tre ting til for at forbedre situationen i Tigray-regionen:

En våbenhvile, uhindret humanitær adgang til hele regionen og flere penge til at udvide indsatsen over for det stigende antal mennesker, der har desperat brug for fødevarehjælp.

Det værst mulige udfald kan nemlig stadig kan afværges – hvis der bliver taget markante skridt for at hjælpe Tigray-regionen med det samme, siger FN's humanitære chef, Mark Lowcock.

Det er afgørende at undgå en gentagelse af den etiopiske hungersnød i 1984 – en situation, der ifølge FN-chefen vil få omfattende og langvarige konsekvenser.

- Mit budskab er: Lad os ikke gå ned ad den vej, lød det i går fra Lowcock i en opfordring til de europæiske og amerikanske ledere.

I videoen herunder kan du se et portræt af den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, der vandt Nobels fredspris i 2019, men nu fører krig i sit eget land. Videoen er fra januar.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk