De ser russisk stats-tv, så du ikke behøver: Her er fem klip, der viser, hvordan krigen retfærdiggøres

Studieværterne på russisk stats-tv har skruet op for retorikken, siger eksperter.

I en debat på russisk stats-tv siger værten af Rusland befinder sig i tredje verdenskrig med Nato.

Der tales om "Tredje Verdenskrig" mellem Rusland og Nato.

Om hvordan de dræbte civile i Bujta er fake news iscenesat af Vesten, og om hvordan censur måske er meget godt.

Krigen i Ukraine er nu inde i sin tredje måned, og på russisk stats-tv har studieværterne skruet op for retorikken.

Det vurderer flere eksperter, der har fulgt nøje med i, hvordan de russiske statskontrollerede tv-kanaler skildrer krigen.

- At følge udviklingen i fortællingen de seneste to måneder har været svært, men på en måde også fascinerede, siger journalist Francis Scarr fra BBC Monitoring, der oversætter og analyserer nyheder fra hele verden.

Han beskriver selv, at han "ser russisk stats-tv, så du ikke behøver". I Deadline fortalte han, hvorfor han mener, at det er vigtigt.

- Ved at se russisk stats-tv kan man få et indblik i, hvad Kreml gerne vil have befolkningen til at tænke, og man kan til en vis grad se, hvordan det, set med Kremls øjne, går i konflikten, siger han.

Francis Scarr kan nu se, hvordan de russiske studieværter har skruet op for retorikken og i stigende grad argumenterer for, at Rusland er i krig med selve Nato.

Også ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, Valentyna Shapovalova, der har ukrainsk baggrund og forsker i russiske medier, har set "rigtigt meget" russisk tv, siden invasionen begyndte.

Hun har lagt mærke til markante ændringer.

- Helt konkret er ordet "krig" begyndt langsomt at snige sig ind i fortællingerne. Men når man bruger det, bliver det nævnt, som noget Vesten og især Nato med USA i spidsen tvinger Rusland ind i, siger hun.

Krigen er også begyndt at fylde mere.

- Det har ændret sig rigtigt meget, siger hun.

- Man kan se det helt lavpraktisk, når man kigger på sendefladen. Programmer om specialoperationen fylder næsten det hele. Der er meget lidt plads til underholdning, siger hun.

- Det viser, hvor vigtigt et værktøj propaganda er for Putin. Især i forhold til den her "specialoperation", siger hun

Men hvad det det så for nogle fortællinger, der spredes?

Her er fem klip, der ifølge eksperterne illustrerer, hvordan russisk stats-tv taler om krigen:

'Et stort land har brug for at styre informationen'

Først et klip, der illustrerer, hvorfor tv-dækingen er, som den er.

Chefredaktøren for den statsejede russiske tv-kanal Russia Today antyder, at censur kan være en god ting. Alle store stater har brug for at styre informationen, og det går jo meget godt for Kina, mener hun.

Klippet er udtryk for, hvordan nettet er blevet strammet om de russiske medier.

- Man skal huske, at medierne i Rusland bliver i dag ikke styret, som de gjorde under Sovjetunionen, forklarer Valentyna Shapovalova.

- Men medierne har nogle røde linjer, der er blevet tegnet meget skarpt op, siden krigen startede, siger hun.

Der er indført nye love, der kan give fængsel for at bruge ordet "krig" eller kritisere specialoperationen. Flere af de russiske uafhængige medier har lukket ned, fordi de ikke længere kan beskytte deres journalister.

Det er på den baggrund, tv-kanalerne dækker krigen.

- Journalister har forholdsvis stort råderum, inden for de her røde linjer, hvor de må tolke de historier og narrativer, som regeringen kommer med. Men kritik er forbudt, ordet "krig" er forbudt, med mindre det er noget, der kommer fra Vesten, siger Valentyna Shapovalova.

- Det er svært at sætte procenter på. Det er ikke al information, der er propaganda og løgne, men meget er, siger hun.

'Rusland befinder sig i Tredje Verdenskrig med Nato'

- Her ser vi Olga Skaejeva, en af de mest prominente værter fra russisk stats-tv, fortæller Francis Scarr.

Hun er blevet placeret på EU's sanktionsliste for sin rolle i det, som EU beskriver som hendes medvirken til at gennemføre en politik, der underminerer Ukraines suverænitet, siger han.

I klippet taler tv-værten om et møde på en militærbase i Tyskland, hvor repræsentanter for 40 lande, herunder Danmark, diskuterede, hvordan man kunne støtte Ukraine militært.

- Hun taler, om at Rusland nu er deltager i Tredje Verdenskrig, og at det ikke spiller nogen rolle, hvorvidt det kaldes en stedfortræderkrig, siger Francis Scarr.

- Det er vigtigt, fordi efterhånden, som denne krig trækker ud, er det klart, at det ikke længere er den "specialoperation", som Putin indledte. Russisk stats-tv skal sælge det til deres hjemlige publikum. De er nødt til at forklare, hvorfor krigen stadig foregår.

- De sælger det først og fremmest ved at sige, at Rusland forsvarer sig selv mod Vesten og Nato. At det er en fuldskalakrig, hvor Rusland forsvarer sig, siger han.

'Angreb i Kyiv er et signal'

I dette klip vises billeder at ødelæggelserne efter bombeangreb, der ramte Kyiv samme dag, som FN's generalsekretær var i byen for at besøge Ukraines præsident.

På daværende tidspunkt havde de russiske myndigheder ikke bekræftet, at det var russiske luftangreb, men på tv tog værterne skridtet videre.

- Det er et signal til regimet i Kyiv om, hvad der sker, hvis ukrainerne lytter til rådene fra London og Washington og forsøger at føre krigshandlingerne ind på vores territorium, lød det.

Ifølge Valentyna Shapovalova viser det, hvordan studieværter og tv-gæster kan sige, hvad Putin og Kreml ikke gør.

- De viser, hvad der er sket. Og de siger: "Jo, det var faktisk os, der gjorde det". Og det er vigtigt for dem at påpege, at det var et signal: "Lad være med at komme for tæt på".

- Man viser krigshandlinger på russisk tv. Man viser ødelagte bygninger og køretøjer, der er i brand, men det interessante ved det her klip er, at de ikke nævner, at der var nogle, der døde under de her bombardementer, siger hun.

- Det bliver fremstillet, som om man kun går efter militære mål eller mål, der er vigtige for at demilitarisere Ukraine, siger hun.

'Drab på civile i Butja er fake news'

I Rusland har man også fokus på fake news. Konklusionen er dog ofte en anden end i andre landes medier.

- Programmet her hedder Anti Fake og gik i luften i begyndelsen af krigen. Man hævder, at afsløre det, som russisk tv beskriver som myter og falske nyheder om de russiske handlinger, siger Francis Scarr.

I programmets intro nævnes to fortællinger, der igen og igen gentages af russiske stats-medier.

1) De mange fotos og beretninger fra overlevende i den ukrainske by Butja, der har fået Ukraine og Vesten til at anklage de russiske soldater for at dræbe civile, er løgn. Det er falske nyheder iscenesat af Vesten.

2) USA står bag laboratorier i Ukraine med det formål at udvikle biologiske våben, der skal spredes til Rusland.

Ifølge Francis Scarr fra BBC er det en metode, som ofte bruges af det russiske styre.

- Hver gang Rusland beskyldes af Vesten for at have gjort noget grimt - om vi så går tilbage til 2014 med nedskydningen MH17-flyet, hvor hundredvis af malaysiske og hollandske passagerer var ombord, eller forgiftningen af Skripal-parret i Storbritannien - så kommer russisk tv med alle mulige sammensværgelsesteorier og desinformation, som skal forvirre de russiske tv-seere, siger han.

- Så i stedet for at give seerne én modfortælling, som de skal samles om og være uenige med Vesten i, så bombarderer man dem med alle mulige modfortællinger, siger han.

Ifølge DR's korrespondont i Rusland, Matilde Kimer, er det ikke alle russere, der køber modfortællingerne fuldstændigt. Men tvivlen hænger ved.

- Jeg havde en samtale med en kvinde, som havde hørt, at ukrainske soldater høster organer hos sårede russiske soldater, fortæller hun.

- Hun spøgte lidt og var sådan: "Hvad tænker du om det?" Så hun var tydeligvis ikke sikker på, om hun skulle tro på det eller ej, siger Matilde Kimer.

'I skal gøre alt for at nå målene'

- I skal gøre alt for at nå målene, siger en tv-gæst i dette klip. Han kan ikke forstå, hvorfor Kyiv ikke er bombet.

Ifølge Valentyna Shapovalova viser det, at de russiske medier stadig ønsker, at operationen skal føres til ende.

- De er ikke klar på nogen kompromisser fra russisk side, siger hun.

- Han gentager også det, som er en del af den større narrativ i russiske medier og hos den russiske stat, at beslutningerne ikke tages i Kyiv, men at det faktisk er Vesten, der styrer Ukraine, og det er jo en fortælling, der kører tilbage til 2014. siger hun.

Ifølge Francis Scarr har det russiske styre siden 2014 brugt medierne til at tegne et billede, der retfærdiggjorde en invasion.

- De begyndte at afhumanisere ukrainere og omtale dem som mindre værd. Siden da er russerne blevet vænnet til at tænke, at en eller anden form for vold mod ukrainere er i orden, siger han.