Valg i Iran efter krise med USA: Moderate kandidater forhindres i at stille op

Særligt unge ventes at blive hjemme, fordi de ikke føler sig repræsenteret, vurderer ekspert.

For fire år siden lå valgdeltagelsen på bare 58 procent, men eksperter frygter, at den falder yderligere i år. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Scanpix)

58 millioner iranere har i dag mulighed for at stemme på, hvem de mener skal sidde i landets parlament.

Men mange vælger dog at blive hjemme, vurderer Claus Valling Pedersen, der er lektor i persisk ved Københavns Universitet.

Tusindvis af kandidater er nemlig blevet diskvalificeret af Vogternes Råd, en enormt magtfuld gruppe bestående af 12 advokater og religiøse ledere, der godkender samtlige kandidater, før de kan komme på stemmesedlen.

Og det går ud over de mere moderate kandidater, vurderer Claus Valling Pedersen.

- Mit gæt er, at mange moderate vælgere bliver hjemme. Mange vil tænke, at det er lige meget, om de stemmer eller ej, nu hvor der ikke er nogen reelle valgmuligheder.

Dertil tvivler mange vælgere på, at et nyt konservativt parlament reelt kan forbedre deres vilkår, forklarer Claus Valling Pedersen.

Særligt unge undlader at stemme

Det var et valg, hvor dem, der går ind for at åbne landet mere op, forhandle med vesten og slække lidt på de stramme, religiøse regler i Iran, gik frem, siger Michael S. Lund.

- De synes ikke, det har nyttet at stemme for fire år siden. Og så er der jo tusindvis af kandidater fra den fløj, der er blevet udelukket fra at stille op i år.

Ifølge Michael S. Lund breder der sig i øjeblikket en følelse af apati blandt de unge, der ønsker et andet Iran.

- Man skal huske, at Iran er i en enorm krise i øjeblikket. De er ramt af hårde økonomiske sanktioner, de kan ikke finde arbejde. Mange af dem har svært ved at se håbet, og hvad man kan gøre for at ændre situationen.

  • En iransk kvinde viser sin blækdyppede finger ved et valgsted i hovedstaden Teheran. (Foto: Atta Kenare © Scanpix)
  • Iran går til valg midt i en krisetid på grund af konflikten med USA. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Scanpix)
  • Resultatet af parlamentsvalget ventes først i næste uge. (Foto: Atta Kenare © Scanpix)
1 / 3

Droneangreb gav kortvarig opbakning

Det amerikanske droneangreb på Soleimani i begyndelsen af januar gav styret noget opbakning, men den forsvandt hurtigt igen, da Iran skød et ukrainsk passagerfly med iranere ombord ned, forklarer Claus Valling Pedersen.

- Det vil forstærke tendensen med, at folk ikke vil stemme. Mange vil sige, kan vi stemme på politikere, vi ikke kan stole på og som lyver for os og isolerer os mere fra omverdenen med en økonomi, der dårligt kan blive værre?, forklarer han.

- Mange var utilfredse med, at der blevet sørget mere for general Soleimani end dem, der døde i flystyrtet. Og det faldt en del for brystet, at styret ikke gav en undskyldning til ofrene.

En lav valgdeltagelse er problematisk, for det betyder, at der ikke er folkelig opbakning til styret, forklarer Claus Valling Pedersen.

- Styret bliver nødt til at have folkelig legitimitet, som man har haft siden revolutionen i 1979.

Claus Valling Pedersen forventer, at de konservative får flertal i parlamentet. Og det kan få konsekvenser.

- Det kan betyde, at man får et parlament, der vender tilbage til en endnu mere uforsonlig politik over for omverden.

I 2018 trak USA sig fra atomaftalen med Iran, hvilket kun har styrket den hårde linje mod vesten i Iran.

- De konservative prøver at vende befolkningens stemme mod Vesten ved at sige, at alle Irans ulykker stammer fra Vesten. Styret er presset og kan ikke gøre andet end at skyde mod en ydre fjende.

Irans præsident Rouhani er først på valg i 2021, men det sidste år ventes at blive svært.

- Han kommer til at sidde som præsident på parlamentets nåde, og han bliver endnu mere handlingslammet, end han allerede er, siger Claus Valling Pedersen.