I to årtier har ‘Tyrkiets stærke mand’, Recep Tayyip Erdogan, styret landet med hård hånd. Han kom til efter et forfærdeligt jordskælv og overtog magten, da landets økonomi var i ruiner. I 2001 faldt liraen med en tredjedel på en nat. Pengene fossede ud, inflationen var på næsten 80 procent, og en fjerdedel af de unge var arbejdsløse.
Det var her, at Erdogan trådte til. Han var ikke bare stærk og troværdig, men også en leder i øjenhøjde. Han arrangerede middag og fredagsbøn i moskeerne. Og mange anså ham som ‘den nye Atatürk’ – altså Kemal Atatürk, som grundlagde det moderne Tyrkiet.
I dag skriver kalenderen 2023, og situationen i Tyrkiet drager et hav af paralleller, til dengang Erdogan overtog magten.
Landet forsøger at komme sig ovenpå et jordskælv, der dræbte 50.000 tyrkere, inflationen er tårnhøj, og arbejdsløsheden blandt unge er næsten oppe på 25 procent igen, siger Hetav Rojan. Han er adjunkt på Københavns Professionshøjskole, og taler tyrkisk og kurdisk og har udgivet adskillige rapporter om udviklingen i Tyrkiet og Mellemøsten.
Den 14. maj skal tyrkerne til stemmeboksen, hvor de skal beslutte, om de vil beholde den nuværende præsident, Recep Tayyip Erdogan, eller om de vil lade den 74-årige oppositionsleder Kemal Kilicdaroglu give sit bud på, hvilken vej landet skal gå.
Tyrkiet er en afgørende geopolitisk aktør, der mere end nogensinde før sidder med en nøglerolle ikke bare for Europa, men hele verden. Med andre ord, så vil udfaldet af valget ikke kun påvirke den tyrkiske befolkning, men hele den globale magtbalance. Det forklarer Hetav Rojan.
Recep Tayyip Erdogan har siddet på magten de sidste 20 år og skabt et helt nyt Tyrkiet. Men hvem er han, hvad har han opnået, og hvilket Tyrkiet kan vi få, hvis han bliver siddende på magten i fem år mere?
Fra arbejderkvarteret til præsidentpaladset
Recep Tayyip Erdogan voksede op i et af Istanbuls barske arbejderkvarterer, Kasimpasa, hvor han lærte at slå fra sig som helt lille. Han tjente til sine studier ved at sælge simit – små runde brød med ristet sesam. En historie, der er blevet fortalt om og om igen i løbet af Erdogans tid som politiker. Og der er en grund til, at historien bliver genfortalt.
- Det er jo en super stærk fortælling om en "underdog", der har haft alle odds imod sig, siger Hetav Rojan.
Dengang blev Erdogan set som en mand, der kunne bringe reformer og mere demokrati til Tyrkiet. Et tyrkisk medlemskab af EU var tættere på end nogensinde før, og Erdogan blev set som en mand, der formåede at forene det, som ellers blev opfattet som uforeneligt i et vestligt publikum – demokrati og islamisme, forklarer Hetav Rojan.
Erdogan kom til magten under en finansiel og økonomisk krise, der minder om den, vi ser i dag. Han valgte blandt andet at investere i infrastrukturen. Han gjorde et stort indtryk på tyrkernes hverdag ved blandt andet at bygge motorveje, lufthavne og broer, der gjorde hverdagen lettere for almene tyrkere. Internettet fungerede bedre, og telefonmasterne begyndte at række længere.
Erdogan til et vælgermøde i Istanbul i maj 2023.
- Han var nærværende alle steder, fordi infrastrukturen i Tyrkiet er alle steder. Folk ser og møder det dagligt, og på den måde gjorde han et stort indtryk. Samtidig var der økonomisk opsving, så Erdogan blev kendt ved, at han bragte en stabil økonomi til landet, siger Hetav Rojan.
Men der var et skifte – et ret markant skifte, som på mange måder kan forbindes til et helt særligt år. For ifølge eksperten, så er det ikke den samme Erdogan, som vi ser på talerstolen i dag.
Gezi, kupforsøg og forfatningsændring
Hetav Rojan peger på, at Gezi-protesterne tilbage i 2013 var med til at skabe den Erdogan, som tyrkerne og omverdenen ser i dag – en hårdfør og autoritær leder. Gezi-protesterne var første gang, at Erdogan og hans parti, AKP, for alvor mødte modstand blandt den tyrkiske befolkning.
- Dengang slog Erdogan hårdt ned på protesterne. Og det særlige ved dengang var, at frem til 2013, kunne man altså læse avisoverskrifter verden over, der beskrev Erdogan, som en mand, der var lykkes med at kombinere islamisme og demokrati. Han blev set som et fyrtårn for andre lande i Mellemøsten, forklarer Hetav Rojan.
Tre år senere fandt et mislykket kupforsøg sted. Det fik Erdogan til at indføre undtagelsestilstand i Tyrkiet, og kritiske aviser og tv-stationer blev lukket. Over 130.000 statsansatte blev fyret, og kritiske parlamentsmedlemmer og journalister blev anholdt.
- Og herfra begynder kapitlet om en ny, strengere og hårdfør præsident, siger eksperten.
Et år efter kupforsøget, i 2017, skiftede Tyrkiet de facto styreform. Erdogan indførte en forfatningsændring, der gav præsidenten mere magt og parlamentet mindre.
I Tyrkiet bliver præsidenten valgt for fem år ad gangen. En kandidat må maks sidde i to perioder. Men på grund af forfatningsændringen argumenterede Erdogan for, at det nulstillede hans tid som præsident, og han derfor har ret til at stille op til endnu en periode, her i 2023.
- Forfatningsændringen var ikke bare en eller anden højloftet juridisk tekst. Det var noget, som tyrkerne kunne mærke i deres dagligdag, siger Hetav Rojan.
Erdogans magt blev større, og hans tilgang til at forme sin politiske diskurs og det politiske liv i Tyrkiet blev meget oppefra og ned, siger eksperten. Det gav ham også mulighed for at udpege nye dommere og gav ham altså mere magt som lovgivende og udøvende magt.
Mens Erdogans popularitet er dalet, blandt andet i Vesten, er hans mest trofaste følgere fortsat loyale. For de føler et særligt forhold til præsidenten, der har skabt et nyt Tyrkiet, siger eksperten.
- Erdogan har formået at hive i de store geopolitiske tråde. Han er en af de få ledere, der kan tale med både Moskva og Kyiv, og har formået at være med på alle de store noder. Tyrkiet er ikke længere defineret som et landbrug mellem øst og vest, men som et land og et folk af sin egen ret, siger Hetav Rojan.
Og dét er altså takket være Erdogan, vurderer eksperten.
Et nyt Tyrkiet
Situationen i Tyrkiet i dag drager på mange måder paralleller, til dengang Erdogan blev valgt for to årtier siden.
Og ifølge Hetav Rojan, så kan den unge generation være absolut afgørende for, hvad resultatet bliver den 14. maj – eller den 28. maj, hvis ikke én af kandidaterne formår at få 50 procent af stemmerne i første runde.
Det forventes, at der vil være omkring fem millioner førstegangsvælgere i år. Det er en generation, der ikke har kendt til andet end Erdogans styre, og som heller ikke har kendt til andet end økonomisk fremgang – indtil nu.
- De sidste to år har de oplevet en økonomi i frit fald. Der er 25 procent arbejdsløshed, og mange unge vil til Europa og prøve lykken, fordi der er så dystre fremtidsudsigter i Tyrkiet. De her vælgere, kan være afgørende for valget, siger Hetav Rojan.
Manden som Erdogan skal op imod hedder Kemal Kilicdaroglu. Han har formået at samle seks dybt uenige politiske partier bag sig, med det ene mål at vælte Erdogan.
- Erdogan går til valg på sit eftermæle. Han vil være præsidenten, der fører Tyrkiet ind i sit andet århundrede.
- Men der er også noget strafferetligt og noget retspolitisk i det. Fordi der er rigtig mange dokumenter og retssager, der ligger og ulmer i forhold til den korruption, som man mener, Erdogan har begået sammen med sine ligesindede og sine lokale ministre, forklarer eksperten.
Derfor er der mange gisninger om, hvad der vil ske med Erdogan – og om han overhovedet vil blive i Tyrkiet – hvis han ikke bliver valgt. Men det er, som sagt, gisninger, understreger Hetav Rojan.
- Det eneste vi ved med sikkerhed er, at hvis Erdogan ikke længere er ved posten, så er det en stor nytænkning, der skal til. Så får vi for alvor et nyt Tyrkiet.