Amerikanere med danske aner er med til at vælge den nye præsident

Hver 20. amerikaner oplyser, at der er mindst én dansker blandt deres forfædre. Et fåtal af dem bevarer dog den danske del af deres identitet, siger den daglige leder af Museum of Danish America.

Siden 1850 er mere end 150.000 danskere udvandret til USA. Deres efterkommere er med til at bestemme, hvem der bliver den næste amerikanske præsident. Immigranterne på billedet er i 1931 netop ankommet til Ellis Island fra Europa. (Foto: Deutches Bundesarchiv og Sam Howzlt © creative commons)

Når amerikanerne på tirsdag går til stemmeurnerne for at vælge en ny præsident, vil en lille andel af dem være borgere, der har danske rødder.

Ifølge den amerikanske folketælling angiver omkring hver 20. amerikaner, at der er danskere blandt deres forfædre.

Og det er måske ikke så underligt. Fra 1850 og 70 år frem udvandrede mere end 300.000 danskere til USA.

Den danske udvandring til USA er foregået i flere bølger.

Den første store gruppe tog over Atlanten i årene 1850-1870. Det var folk, som var mormoner eller blev mormoner efter ankomsten til USA og fortsatte videre vest for Mississippi-floden til Utah.

Selv i dag er Utah den amerikanske delstat, som har det største antal af amerikanere med dansk ophav.

Mange af de første dansk immigranter i USA enten var eller blev mormoner, og de slog sig ofte ned i staten Utah. Dette billede fra 1911 viser en genopførsel af de første mormonske pionerers ankomst til Salt Lake Valley i 1847. (Foto: Harry A. Kelley © creative commons)

Arbejdsløshed i Danmark

I de sidste årtier i 1800-tallet steg den danske udvandring til USA drastisk.

Det var der flere forklaringer på: Det var svære tider for dansk landbrug. Familierne var store, og kun ét barn kunne overtage familiebruget. Resten var i kamp om de få job på landet, og meget bedre blev situationen ikke, hvis de flyttede til byen.

Læg hertil dansksindede i Slesvig-Holsten, som kom under preussisk styre efter nederlaget i krigen i 1864 og blev tvunget til at gøre tysk militærtjeneste. Så ville de hellere søge lykken i USA.

Trafikken af mennesker til ”mulighedernes land” blev stimuleret af, at der kom beretninger hjem fra de, der allerede var udvandret.

Og de beskrev deres nye liv og deres nye land i positive vendinger.

Eksempelvis skrev Carl Juul i et brev 24. april 1916, efter at han var kommet til Iowa:

”Alle mennesker har automobil herovre. Farmerne har selvfølgelig alle sammen, men de fleste tjenestekarle har det også, og dem der ikke har det, har i det mindste en hest og en vogn. Jeg har nu fået lovning på arbejde den første måneds tid og når den er gået, kan jeg sagtens få fast arbejde hele sommeren.”

Mulighed for jord

Mange fra denne bølge af danske udvandrere slog sig ned som bønder i Midtvesten – Iowa, Illinois, Nebraska, Wisconsin, Minnesota samt South Dakota.

De blev fra ankomsten til havnen i New York, eller en anden havn på østkysten, lokket vestpå af udsigten til at kunne få jord.

Maleriet fra 1890 af Edvard Petersen (1841-1911) har titlen 'Udvandrere på Larsens Plads' og skildrer danskere, der venter på at gå om bord på skibet til Amerika. (Foto: Edvard Petersen © creative commons)

Nybyggere, som bekræftede ønsket om at blive amerikanske statsborgere, kunne i forlængelse af den særlige amerikanske hjemstedslov i 1862 gøre krav på et betydeligt stykke jord - og opnå ejendomsret til jorden efter fem år.

I Danmark var det så godt som umuligt at opnå ejendomsret til landbrugsjord, medmindre man arvede jorden fra sine forældre.

Tilpassede sig hurtigt

- Danskerne tilpassede sig hurtigt deres nye fædreland, siger John Mark Nielsen, som gennem en årrække har været daglig leder af Museum of Danish America i Elk Horn, Iowa.

- De blev accepteret uden videre, fordi de var hvide protestanter fra Nordeuropa, ligesom hovedparten af de første bosættere. Danskerne var opsatte på at lære engelsk, og det hjalp dem også til at falde til.

Kun i særlige “danske” enklaver, heriblandt Elk Horn og nabobyen Kimballton, blev en dansk kultur dyrket i tiden fremover.

Kulturen udsprang i høj grad af Grundtvig og højskolebevægelsen, så danske mærkedage såsom grundlovsdag blev fejret, og foredrag om danskrelaterede emner trak fulde huse.

Sådan er det i høj grad stadig den dag i dag.

Senere bølger af dansk udvandring satte kurs mod andre steder i USA, heriblandt Californien, delstaten Washington og Massachusetts og andre New England-delstater i det nordøstlige USA.

De danske immigranter ankom typisk til en havn på USA's østkyst. Billedet viser en gruppe nyankomne europæisk immigranter på Ellis Island, New York, i 1911. (Foto: Chris © creative commons)

Et sted som Boston var tillokkende omkring 1920, fordi der var behov for arbejdere i havnen og på fabrikker.

Den danske udvandring skiftede dog karakter efter Anden Verdenskrig.

Alene i 1950’erne drog omkring 25.000 over Atlanten. De var ikke bønder, men ingeniører, læger, farmaceuter og meget senere it-folk.

Det var veluddannede mennesker, som ikke var skræmt af fremmede sprog eller anderledes samfundsnormer. Typisk kunne de også opnå en højere løn i USA end i Danmark.

Svag tilknytning til Danmark

- De nyeste danske udvandrere har haft store udfordringer med at bevare den danske del af deres identitet. Det ses blandt andet i deres svage tilknytning til danske institutioner i USA, siger John Mark Nielsen.

- Dette her er måske en generalisering, men det virker, som om det ikke er så vigtigt for dem at være danske, som det var tilfældet med tidligere danske udvandrergrupper.

John Mark Nielsen konstaterer, at interessen for Danmark er størst blandt nutidens amerikanere med danske aner, når for eksempel Danmark omtales som verdens lykkeligste folk, eller da den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders henviste til Danmark som en forbilledlig samfundsmodel.

Måske flest demokrater

John Mark Nielsen siger, at fordi der ikke foregår hverken registrering eller måling af det, er det vanskeligt at vurdere, hvor i det politiske spektrum amerikanere med danske rødder placerer sig.

Er de mest tilbøjelige til at stemme på demokraten Hillary Clinton eller på republikaneren Donald Trump?

- Mit gæt er, at der formentlig er flere demokrater end republikanere, fordi demokratiske politikeres forestilling om samfundet ligger tættere på indretningen af samfundet i Danmark, fortæller John Mark Nielsen.

- Men i virkeligheden betyder det formentlig mere, hvor de danske udvandrere har bosat sig i USA, hvordan den politiske grundholdning er dér, og hvilket udsnit af befolkningen, de er omgivet af dér, fortsætter han.

3 markante amerikanske politikere med danske rødder

  • Lloyd Bentsen (1921-2006): Lloyd Bentsen var amerikansk vicepræsidentkandidat, da demokraten Michael Dukakis forgæves forsøgte at blive landets præsident i 1988. Han var også den første finansminister under præsident Bill Clinton i 1993. Lloyd Bentsens bedsteforældre til den ene side var danskere, som udvandrede til det sydlige Texas.

  • Janet Reno (1938- ): Janet Reno var amerikansk justitsminister i hele Bill Clintons embedstid som præsident, nemlig 1993-2001. Hun var USA’s første kvindelige justitsminister. Janet Renos far, Henry Reno var udvandret fra Danmark og hed oprindelig Rasmussen.

  • Steny Hoyer (1939- ): Steny Hoyer har i 35 år været demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus fra delstaten Maryland. Steny Hoyer blev født i storbyen New York og voksede op i Maryland. Hans far var dansk. Steny er en variant af faderens navn, Steen. Hoyer er en engelsk udgave af det danske efternavn Høyer.

Kilder: Museum of Danish America, Den Store Danske Encyklopædi og helberskov.eu.

Facebook
Twitter