Amerikanske studerende drukner i gæld: 'Vi tør ikke få børn'

To ud af tre amerikanske studerende bliver færdiguddannet med enorm gæld. Det præger en generation for livet.

Den 27-årige Sean Reilly kan ikke komme videre med sine drømme om at blive byplanlægger, før han har betalt sin studiegæld. (Foto: Johanne Hesseldahl © dr)

Glasfacader og guldbelagte indgangspartier på den sydligste del af Manhattan er et tydeligt symbol på den rigdom, der findes i New Yorks finanskvarter.

26-årige Sean Reilly arbejder her med at sende studerende til udlandet, og hver dag er en påmindelse om, hvor langt han er fra et liv med overskud på kontoen.

- Det er ironisk at tale om studiegæld her. Jeg føler ikke, at jeg på det her tidspunkt kommer til at nå det niveau af rigdom. Jeg skal betale så meget tilbage, at jeg ikke kan spare op til min fremtid, siger han til DR Nyheder.

En stor byrde

Sean Reilly har nemlig lånt penge til at tage en bachelorgrad i byplanlægning, og gælden arbejder han nu hårdt på at betale af.

- Det er en byrde. Efter regninger og husleje, så tager min studielånsafbetaling et stort stykke af min indkomst. Jeg skal tænke meget over, hvad jeg bruger penge på. Selv hvis det bare er en kop kaffe, siger han.

Sean Reilly foran sin arbejdsplads i New Yorks finanskvarter (Foto: Johannes Hesseldahl © dr)

Sean Reilly er ikke stolt af sin gæld og vil helst ikke afsløre, hvor meget han skylder. Han er dog langt fra den eneste.

I gennemsnit står omkring 70 procent af de amerikanske studerende med en gæld på 180.000 kroner efter deres bachelorgrad. Det koster i gennemsnit mellem 200.000 og 800.000 kroner pr. år at læse på universitetet, alt efter om man vælger et offentligt eller privat universitet.

Gælden rammer amerikanske unge hårdere end for eksempel danske unge, fordi der er brugerbetaling på mange områder i det amerikanske samfund. Mens vi har gratis adgang til lægehjælp, så betaler amerikanerne store summer til sundhedsforsikringer.

Svært at komme videre

Med en stor gæld har Sean Reilly svært ved at komme videre med sit liv, før den er betalt af.

- Det ville være næsten umuligt at studere videre på nuværende tidspunkt. Det er mit mål, for ellers kan jeg aldrig blive rigtig byplanlægger. Men jeg arbejder stadig for at komme mig over min gæld til min bachelorgrad, fortæller Sean Reilly.

To studerende slæber en enorm fodlænke med USA's samlede studiegæld under en demonstration på Washington University i St. Louis, Missouri. (Foto: Johanne Hesseldahl © dr)

Studiegælden har ikke altid været så omfattende. Gennem de senere år er størrelsen af amerikanernes studiegæld vokset eksplosivt. I 2004 udgjorde den lidt over 2.400 milliarder kroner. På kun 12 år er det tal firedoblet til over 8.000 milliarder kroner ifølge The Federal Reserve Bank of New York.

Studielån har dermed på kun fem år overhalet billån og kreditkortgæld som den største gældspost fraregnet boliglån.

Ikke råd til at få børn

Faktisk har de store gældsbeløb fået mange til at udsætte planer om at stifte familie. Det gælder også Antonio Mendoza, der bor i staten Texas.

- Jeg har ikke råd til at få børn, fordi jeg har studielån, og jeg har et boliglån. Bare i studielån er det næsten 1.000 dollars om måneden, og hvis jeg så skal have et barn ovenikøbet, siger Antonio Mendoza:

- Et barn i min by koster 1.000 dollars om måneden for børnepasning. Jeg ville ikke have råd til at spise, til at betale forsikringer. Hvordan skal jeg kunne leve, hvis jeg får børn med alle de her udgifter.

Antonio Mendoza er 30 år, men endnu ikke økonomisk klar til at stifte familie. (Foto: Johanne Hesseldahl © dr)

En meningsmåling fra Pew Research Center viser, at 20 procent af de unge mellem 18-34 år har udskudt at få børn på grund af den dårlige økonomi. Og mere end hver tredje af de 25-29-årige er flyttet tilbage hos deres forældre.

Obama eftergiver gæld

Barack Obama har længe gerne ville gøre livet nemmere for de unge, og han har for nylig gennemført en lov, der gør det muligt at eftergive milliarder af studiegæld. Det sker for eksempel, hvis det kan bevises, at et universitet har oversolgt en uddannelse.

Det er ikke det rigtige sted at sætte ind, mener Sean Reilly. Han mener nemlig sjældent, at prisen på uddannelse svarer overens med den slags jobs, man kan få, når man er færdig.

- Der skal være bedre styr på, hvad et universitet må tage for en uddannelse. Sandheden er at studerende betaler alt for meget for en uddannelse. Særlig i den her økonomi, hvor en universitetsgrad næsten er hundrede procent nødvendigt, siger Sean Reilly.

Facebook
Twitter