ANALYSE Derfor fylder religion mindre i den amerikanske valgkamp denne gang

Religiøse spørgsmål har været centrale i amerikanske præsidentvalg i årtier, undersøgelser tyder på, at det er under forandring i år, skriver Brian Arly Jacobsen.

Den 8. november bliver det amerikanske præsidentvalg afgjort. Religion har altid fyldt meget i amerikansk politik, men under denne valgkamp har det forholdt sig anderledes forklarer religionssociolog Brian Arly Jacobsen. (© Getty Images)

Det religiøse spørgsmål står ofte centralt i beskrivelsen af forskellen mellem amerikansk og europæisk politik.

Det er også rigtigt, at der er afgørende forskel i den position religion har i amerikansk og europæisk, herunder dansk politik.

Religion fylder meget i amerikansk politik, men det synes ikke, at have samme centrale placering i den amerikanske præsidentvalgkamp sammenlignet med tidligere valgkampe.

Og hvorfor nu det?

For at forstå udviklingen er det nødvendigt med et historisk perspektiv på religions betydning i amerikansk politik.

Den amerikanske religionsfrihed og -lighed

Religion nævnes kun i én paragraf i den amerikanske forfatning fra 1789, hvor det hedder, at ingen religiøs test er påkrævet som kvalifikation for at besidde et embede i USA.

Allerede her ser vi et opgør med en europæisk tradition, hvor én bestemt religion netop var en forudsætning for at besidde en stilling i datidens europæiske samfund.

Den amerikanske forfatning er én af de mest sekulære forfatninger, der findes, hvilket igen understreger et opgør med en europæisk tradition, hvor staten favoriserede én religion og ofte diskriminerede de fleste andre, hvis de ikke ligefrem var forfulgte på grund af deres tro.

Det er denne erfaring, som udgør et vigtigt element i den amerikanske kollektive bevidsthed om religionsfrihed.

"We the people..." sådan begynder den amerikanske forfatning, der i følge Brian Arly Jacobsen er en af de mest sekulære forfatninger, der findes. (Foto: Visions of America © Getty Images)

Religionsfrihed er én af de helt fundamentale rettigheder i USA, hvor forfatningens First Amendment (første tilføjelse) fastslår, at:

Kongressen skal ikke vedtage love, der anerkender nogen etableret religion eller forbyder fri udøvelse af en sådan.

Amerikansk religionsfrihed sikrer borgernes ret til fri religionsudøvelse samtidig med, at den sikrer statens neutralitet.

Alle religioner er dermed lige set fra statens perspektiv. I lande med etablerede statskirker som eksempelvis Danmark, er staten ikke religiøst neutral og dermed eksisterer der ikke religionslighed.

Forfatningens principper bygger på en erfaring fra en europæisk virkelighed, som amerikanerne gør op med og som stadig er en levende del af den amerikanske virkelighed, når det kommer til spørgsmålet om religion i det offentlige rum.

Dermed kan religion og religiøse argumenter netop være et aktiv i det politiske felt, fordi den amerikanske stat er fri for én bestemt religions officielle dominans.

Omvendt behøver religiøse grupper ikke have en position indenfor staten, fordi disse kan lufte sine holdninger politisk. Staten er fri for religion, men trossamfund er også fri for statens indflydelse.

Religion i den amerikanske offentlighed

Den amerikanske religionssociologi Robert Bellah (1927-2013) beskrev i en berømt artikel fra 1967 den særlige rolle, religion har i den amerikanske offentlighed med begrebet civilreligion.

Bellah overtog begrebet fra den franske filosof Jean-Jacques Rousseau (1712-1778). Bellah mente, at den amerikanske civilreligion har spillet en afgørende rolle i udviklingen af amerikanske institutioner og i den amerikanske levevis. Det politiske område tillægges til stadighed et religiøst fernis af selvsamme grund.

Det offentlige religiøse udtryk markeres i et sæt af trosforestillinger, symboler og ritualer, som Bellah kaldte amerikansk civilreligon.

Profeten Lincoln

Civilreligion er ikke en egentlig religion, men en særligt syn på samfundet, som i det amerikanske tilfælde indeholder bibelske referencer som Flugten fra Ægypten, Det Udvalgte Folk, Det Forjættede Land, Det Ny Jerusalem, offerdød og genfødsel.

Men den indeholder også den unikke amerikanske erfaring, som historiens tildragelser har givet befolkningen.

Den har sine egne profeter (eksempelvis Abraham Lincoln), og sine egne martyrer (eksempelvis Martin Luther King), sine egne hellige begivenheder (eksempelvis nationaldagen den 4. juli) og helligsteder (eksempelvis Arlington National Cemetery,), sine egne højtidelige ritualer og symboler.

Civilreligionen er et særligt syn på samfundet, forklarer Brian Arly Jacobsen. Og den amerikanske civilreligion har sine egne martyrer, blandt andre Martin Luther King Jr. (tv.) og profeter som Abraham Lincoln (th.) forklarer religionssociologen. (© Creative Commons/ Getty Images)

Indsættelsen af en præsident er en betydningsfuld rituel begivenhed i denne sammenhæng. Den bekræfter blandt andet den religiøse berettigelse af den højeste politiske myndighed.

Den amerikanske civilreligion helliggør erfaringen om nationens fødsel og overlevelse i fælles ritualer, symboler og forestillinger, som dermed ideelt set overskrider de religiøse, etniske, politiske og racemæssige forskelle i USA.

Derfor kan USA’s officielle motto ’In God We Trust’ på bagsiden af en amerikansk pengeseddel forstås som alle amerikaneres gud, uanset religiøs retning.

’In God We Trust’ (Vi stoler på gud) er det nationale motto i USA. Det blev vedtaget ved lov af Kongressen i 1956, og erstattede E Pluribus Unum (En ud af mange); det officielle motto siden 1782. Det blev vedtaget på foranledning af den republikanske præsident Dwight D. Eisenhower (1890- 1969), som en del af hans politik mod kommunisme. (Foto: Frank Boston © creative commons)

Det er dog vigtigt at understrege, at civilreligion som teori overser mange af de religiøse, etniske, politiske og racemæssige konflikter, der også kendetegner det amerikanske samfund, hvorfor det samlende aspekt af amerikansk civilreligion kun virker til en vis grad og kun for en del af befolkningen.

Det religiøse spørgsmål i den amerikanske valgkamp 2016

Generelt viser meningsmålinger i USA, at amerikanerne ønsker deres politiske ledere skal være religiøse.

Selvom tallet er dalende, mener 62% af amerikanerne i 2016, at det er vigtigt, at præsidenten har en stærk religiøs overbevisning.

At tallet er dalende fra 72% i 2008 kan i sig selv være en af årsagerne til, at religiøse spørgsmål fylder mindre i den politiske debat.

Republikanere er betydeligt større tilhængere af dette synspunkt (74%) end Demokrater (53%).

Det kan være en anden forklaring på den mindskende betydning for religion i den aktuelle valgkamp, for her er vi i den paradoksale situation i forhold til vælgerskaren, at Hillary Clinton er den mest religiøse af de to kandidater, og Donald Trump den mindst.

Indsættelsen af en præsident er en betydningsfuld rituel begivenhed i USA, skriver Brian Arly Jacobsen. Typisk foretager præsidenten edsafsigelsen med venstre hånd placeret på en bibel. Her er det Barack Obama, der afsiger den præsidentielle ed i 2009. (Foto: MARK WILSON © Getty Images)

En af de mindst bemærkede sider af Hillary Clintons person i en dansk sammenhæng er hendes religiøsitet. Hun er metodist, og har efter alt at dømme været en engageret kirkegænger hele hendes liv.

Kontrasten til Donald Trump er stor.

Han kalder sig presbyterianer, men få kan huske at have set Trump i kirke udover i valgkampen. Den to gange fraskilte kasinoejer fejlciterer, når han forsøger sig med bibelske citater og det har tilligemed vakt opsigt, at han tager fejl af alter og kirkebøsse, når han er i kirke.

Præsidentvalgkampen trodser altså på dette punkt traditionelle antagelser om religiøsitet hos de to kandidater.

Alligevel bakker de evangeliske kristne den republikanske kandidat op, mens de såkaldte ’nones’, dem der identificerer sig som ateister, skeptikere eller intet i høj grad vælger demokraterne.

Den kendsgerning, at så mange af de religiøse stemmer alligevel vil gå til den mindre religiøse kandidat, siger en masse om præsidentvalget.

Meget af modviljen overfor Clinton som politiker og person opvejer alt andet, herunder hendes religiøsitet. Herudover er den religiøse stemme ikke kun motiveret af religiøse spørgsmål, men også af spørgsmål om national identitet, herunder våbenspørgsmålet, økonomi og andre spørgsmål.

Dalende religiøsitet hjælper demokraterne

Clinton fører dog i meningsmålingerne, og religiøse spørgsmål synes ikke at blive en vigtig del af valgkampen. Noget tyder på, at det er en blivende tendens.

Ligesom voksende etnisk og racemæssig mangfoldighed har hjulpet demokraterne i flere valg, kan et støt fald i religiøsitet blandt unge amerikanere også have en blivende effekt for partiet.

Den seneste undersøgelse af amerikaneres religiøsitet viser, at antallet af unge amerikanere uden religiøs tilknytning er stigende. Kun 27% af de unge (født 1990-1996) deltager i ugentlige gudstjenester mod 51% af den ældre generation (født 1928-1945).

Der er derfor grund til at antage, at fremtidige valg - lige som dette års - ikke vil blive lige så domineret af religiøse spørgsmål, som vi har oplevet fra slutningen af 1970’erne og fremefter.

Facebook
Twitter