Ateismen vokser i Guds eget land

Antallet af ikke-troende amerikanere stiger støt i disse år. Det skyldes blandt andet, at den tiltagende sammenblanding af kristendom og konservativ politik skræmmer folk væk, siger en ekspert.

En undersøgelse blandt 35.000 amerikanere viser, at et støt stigende antal anser sig for at være ikke-religiøse. (Foto: Sam Howzlt/David © creative commons)

Det er ikke religion, der har skabt overskrifter i USA i den aktuelle valgkamp mellem Hillary Clinton og Donald Trump. Det har ellers været en selvfølge tidligere.

Men det er ikke kun i de politiske valgkampagner, at religion spiller en ny rolle. Den naturlighed, der har været omkring religionen og dens betydning for de ellers så gudsfrygtige amerikanere, er under forandring,

Det er blevet særlig tydeligt de senere år. Her er antallet af amerikanere, der anser sig selv for at være ikke-religiøse, nemlig steget markant, og gruppen er hastigt voksende.

Det viser tal fra det uvildige, amerikanske forskningscenter, Pew Research Center.

19 mio. flere ikke-troende

Fra 2007 til 2014 er procentdelen af amerikanere, der er ikke-troende og beskriver sig selv som værende ateister, agnostikere eller ”ikke noget bestemt”, vokset fra 16,1 pct. til 22,8 pct. af befolkningen.

Det betyder, at omtrent 56 mio. amerikanere er ikke-religiøse, og at der siden 2007 er kommet 19 mio. flere ikke-troende til. I samme periode har de kristne hovedreligioner, især den protestantiske kirke, mistet mange medlemmer.

Én af de amerikanere, der i dag betegner sig selv som ikke-troende, er Allen Olsen. Han vendte kirken ryggen på grund af dens syn på homoseksualitet.

Han er 27 år, bor på Rhode Island og plejede at være troende. Men da præsten begyndte at prædike sin modstand mod homoseksuelle, blev det for meget for ham.

- Jeg sad nede bagerst i kirken og tænkte: ”Jeg vil ikke sidde og høre på dette her. Disse mennesker er ikke rummelige, det er hyklerisk”.

Og så rejste han sig og forlod kirken.

Politik og tro er blevet blandet sammen

Ifølge Phil Zuckerman, der er sociologiprofessor med speciale i sekularisering på Pitzer College i Californien, er der flere ting, der spiller ind, når man skal forklare, hvorfor flere amerikanere vender religionen ryggen.

Og ingen af dem har at gøre med udmeldelseskampagner fra ateistiske foreninger, som vi for eksempel har set det i Danmark.

- Det skyldes dels dét, at de konservative politikere har blandet kristendommen ind i deres politik på områder som for eksempel abortmodstand, modstand mod stamcelleforskning og homo-vielser, forklarer Phil Zuckerman.

Han henviser til en undersøgelse, der viser, at stigningen i antallet af ikke-troende i USA en reaktion på den åbenlyse og tiltagende sammenblanding af kristendom og konservativ politik.

Det har nemlig fået flere med en begrænset tilknytning til religion og med et moderat eller liberalt politisk ståsted til at vende religionen ryggen, forklarer han.

Mere arbejde er lig mindre kirkegang

En anden faktor er skandalesagerne om pædofile præster inden for den katolske kirke, der ligeledes har fået mange til at tage afstand fra kirken, forklarer han.

Den tredje og, ifølge Zuckerman, meget vigtige hovedårsag har derimod ikke decideret noget med religion at gøre.

- Det øgede antal af kvinder på arbejdsmarkedet har vist sig at hænge sammen med faldet i religiøs tilknytning. Når kvinder arbejder uden for hjemmet, falder deres religiøse involvering, viser undersøgelser, og det samme gør deres mænds og børns, forklarer den amerikanske forsker.

Han drager paralleller til Danmark, som han i forbindelse med sin forskning i sekularisering har besøgt flere gange.

- Vi har set lignende mønstre i mange europæiske lande, især i Danmark og Sverige, der har verdens laveste kirkedeltagelse. Samtidig er svenske og danske kvinder blandt de mest udearbejdende kvinder på verdensplan.

Bred tendens i hele befolkningen

Ifølge Pew Reserch Center er det primært de unge, der er blevet mindre religiøse.

- En tredjedel af voksne under 30 år har ikke nogen religiøs overbevisning, sammenlignet med kun hver tiende i aldersgruppen 65 år og opefter. Blandt de unge i Millennium-generationen (18-24 år) er tallet helt oppe på 36 pct., står der i rapporten.

Men hvad Pew Research Center finder overraskende er, at tendensen kan ses på tværs af alder, etnicitet, uddannelsesniveau og køn.

Blandt dem, der definerer sig selv som ateister, er der dog en overvægt af hvide, unge, mænd og højtuddannede med god indkomst, pointerer religionssociolog Peter Lüchau, der fortæller, at det er gældende i både Danmark og USA.

Han påpeger desuden, at det er interessant, at USA først nu oplever denne bevægelse væk fra religionen.

- Der har generelt været en nedgang i antallet af religiøse i den vestlige, industrialiserede del af verden – på nær i USA. Det er interessant, at USA har holdt stand så længe, siger han og forklarer det med, at det amerikanske samfund ikke har vristet sig helt fri af religionen.

- Skellet mellem videnskab og religion er en gråzone i USA, og religion og politik er smeltet helt sammen, så religionen fylder meget mere i amerikanernes liv, siger han.

Phil Zuckerman mener også, at religion er så dybt rodfæstet i det amerikanske samfund, at man ikke vil opleve danske tilstande:

- Der vil altid være mennesker, der tror, og det vil ikke overraske mig, hvis de vedbliver med at udgøre flertallet, slutter Zuckerman.