Slutspurten i den amerikanske valgkamp har traditionen tro budt på daglige meningsmålinger. Og flere målinger peger på, at valget bliver tæt. Men en anden type måling piller umiddelbart noget af spændingen ud af valgkampen.

Her ser man nemlig ikke bare på, hvad folk selv siger, at de vil stemme, men opgør i stedet den samlede sandsynlighed for, at enten Trump eller Clinton løber med sejren. Og ifølge FiveThirtyEight.com, som var blandt de første til at lave sandsynligheds-målinger, står Hillary Clinton i øjeblikket til at vinde.

https://twitter.com/FiveThirtyEight/status/794748570624737280

- Chancen viser grundlæggende, at når vi har en eller anden forskel på to kandidater i meningsmålingerne, hvad er så sandsynligheden for, at den ene får flere stemmer, når valget rent faktisk kommer, fortæller ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Martin Vinæs Larsen til Detektor.

Medregner ikke kun målinger

Årsagen til, at Hillary Clinton ligger bedre i sandsynligheds-opgørelsen, skyldes blandt andet, at den er baseret på et gennemsnit af flere målinger. Og det gør usikkerheden mindre, så man med større sikkerhed kan forudsige resultatet, fortæller Martin Vinæs Larsen.

FiveThirtyEight's opgørelse er dog ikke kun baseret på meningsmålinger, men tager også højde for en lang række andre faktorer, som kan påvirke valgresultatet. Blandt andet den økonomiske udvikling i USA.

- Vi ved generelt, at det parti, som har magten i USA, typisk vil klare sig bedre, hvis det går godt med økonomien. Omvendt vil det gå dem dårligere, hvis det går dårligt med økonomien, siger Martin Vinæs Larsen og tilføjer, at modellen også ser på, hvordan vælgerne normalt stemmer:

- Hvis man har en stat, hvor man ikke har super mange målinger, så kan man se på, hvordan valget normalt falder ud i staten og så tage det med i beregningen.

Målinger fra delstater vægtes tungere

Sandsynligheds-opgørelsen fra FiveThirtyEight tager også højde for målinger fra de enkelte delstater. Og de er vigtige, hvis man vil forudsige valgresultatet. For når amerikanerne vælger præsident, er det nemlig ikke nødvendigvis den kandidat med flest stemmer på landsplan, der vinder valget.

Det skyldes, at det amerikanske valgsystem er bygget op omkring valg i hver delstat, hvor der vælges en række valgmænd. Den kandidat, der får flest valgmænd, kan kalde sig præsident.

Delstatsmålingernes har da også mere betydning end de nationale målinger i sandsynligheds-opgørelsen, fortæller Martin Vinæs Larsen:

- Selvom både delstatsmålinger og de her nationale målinger kommer ind i modellen, så vil de vægte delstatsmålingerne højere. Når man skal finde ud af, hvem der bliver præsident i USA, så gør man det nemlig på det på baggrund af resultaterne i delstaterne og ikke nationalt, siger han

De eksperter, Detektor har talt med, påpeger, at valgene i de såkaldte svingstater bliver afgørende for, hvem der får nøglerne til Det Hvide Hus. Mens valget i mange delstater ofte ikke ændrer sig fra valgkamp til valgkamp er der nemlig andre stater, hvor valgresultatet typisk svinger - en usikkerhed beregningerne fra FiveThirtyEight også forsøger at tage højde for.

Uanset hvor mange faktorer, der medregnes i modellen fra FiveThirtyEight, er der dog vigtigt at huske på, at der er tale om en forudsigelse, fortæller Martin Vinæs Larsen.

- Vil man undgå usikkerheder er man ganske enkelt nødt til vente til onsdag, hvor amerikanerne har stemt.

Se mere om det amerikanske valg i Detektor i morgen klokken 18:30 på DR2.