Detektor: Sådan fifles der med USA-valget

Amerikansk lovgivning giver politikerne mulighed for at fifle med stemmerne, så de sikrer flere stemmer på deres eget parti. Detektor forklarer, hvordan det foregår.

Såkaldt Gerrymandering betyder, at de politikere, som sidder på magten i de enkelte stater sammensætter valgdistrikterne i deres stat på en måde, så deres eget parti får flere sæder i Repræsentanternes Hus. Her ses vælgere lytte til Republikanernes præsidentkandidat Donald Trump under en vælgermøde i Sanford, Florida, d. 25. oktober. (Foto: Joe Raedle © Scanpix)

Når amerikanerne går til valg den 8. november gør mange det formentlig med forestillingen om, at de skal vælge, hvilke politikere, der skal repræsentere dem i Det Hvide Hus, Senatet og Repræsentanternes Hus. Men i nogle amerikanske stater er det snarere politikerne, der vælger vælgerne.

I valget til Repræsentanternes Hus kan det parti, som sidder på magten i en given stat, nemlig bestemme, hvem der kan stemme på hvem - såkaldt gerrymandering. Og på måde kan politikerne påvirke valgresultatet.

- Konsekvensen af gerrymandering kan være, at det ene parti simpelthen får flere pladser i Repræsentanternes Hus end det andet parti, selvom det ikke nødvendigvis står stærkere ude i befolkningen, fortæller lektor og ph.d. ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet Jørn Brøndal til Detektor.

Præsident Barack Obama har da også i flere omgange været ude og fortælle, at han mener, at systemet skal ændres.

- Vi er nødt til at ændre praksis for optegningen af vores valgkredse, hvor politikere kan vælge deres vælgere, og ikke omvendt, lød det i hans State of The Union-tale tidligere i år.

Politikerne tegner distrikter til egen fordel

I de amerikanske stater er valget til Repræsentanternes Hus opdelt i valgdistrikter, som hver især vælger ét medlem til Repræsentanternes Hus. Men fordi vælgerne i en given stat ikke fordeler sig ens og samtidig ændrer sig over tid, kan politikerne løbende sammensætte valgdistrikterne så vælgerne i de enkelte stater fordeles mere ligeligt.

Men teknikken kan også misbruges af de politikere, som sidder på magten i de enkelte stater. Politikerne kan nemlig sammensætte valgdistrikterne så deres parti får flere sæder i Repræsentanternes Hus end partiet egentlig er berettiget til, hvis man ser på, hvordan stemmerne fordeler sig i hele staten - og den teknik kaldes altså gerrymandering.

Teknisk set sker det ved, at politikerne sammensætter distrikterne så man får nogle få distrikter, hvor modstanderen vinder med stort flertal. Til gengæld laver de flere distrikter, hvor man sikrer sig, at ens eget parti vinder med et mere snævert flertal. Og fordi der kun er et enkelt sæde til Repræsentanternes Hus på spil i hvert distrikt, er det altså en fordel at lade modstanderen vinde få distrikter med et stort flertal, mens ens eget parti vinder flere af de omkringliggende distrikter med et snævert flertal.

Kan få betydning for valget

Når amerikanerne skal vælge nye medlemmer til Repræsentanternes Hus den 8. november er der da også risiko for, at valgresultatet påvirkes af gerrymandering, vurderer Jørn Brøndal.

Og som Detektor tidligere har beskrevet har resultatet af valget til netop Repræsentanternes Hus afgørende betydning for, hvor stor magt, den kommende præsidenten får.

- Det er selvfølgelig svært at påvise, hvor stor effekt gerrymandering får, for vi ved ikke, hvordan resultatet ville se ud, hvis man ikke benyttede sig af det. Men det vil formentlig påvirke resultatet.

Kræver flertal

Så sent som midtvejsvalget i 2014, hvor medlemmerne af Repræsentanternes Hus var på valg, var der flere eksempler på gerrymandering. Blandt andet i staten North Carolina, hvor 44 procent af vælgerne stemte på Demokraterne. Alligevel endte valget med, at Republikanerne vandt sædet til Repræsentanternes Hus i 10 ud af 13 valgdistrikter.

Og ser man på udformningen af distrikterne i staten, kan man da også se, at de er udformet på en måde, så der er nogle få distrikter med en stor mængde demokratiske vælgere, mens de resterende distrikter har Republikansk flertal.

Hvis politikerne vil bruge gerrymandering, kræver det at de har det politiske flertal i Staten – både Guvernør-posten og flertallet i begge kamre i det lokale delstatsparlamentet. Og da det langt fra er tilfældet i alle stater er det heller ikke i alle stater, man ser gerrymandering.

Obama: Vi skal ændre praksis

På trods af, at teknikken kan misbruges, er det faktisk ikke ulovligt, fortæller Jørn Brøndal:

- Indtil videre så er det ikke ulovligt. Men i den amerikanske forfatning har man det, der hedder lighed for loven. Og hvis det viser sig, at nogle befolkningsgrupper stilles svagere på grund af gerrymandering, er det et problem, siger han og tilføjer:

- Det kan eksempelvis være, hvis afro-amerikanere samles i et distrikt, mens de så til gengæld er underrepræsenterede i andre distrikter. Eller hvis der omvendt sker der, som hedder cracking, hvor man splitter en befolkningsgruppe op, så de kommer i mindretal i alle distrikter.

Nogle amerikanske stater har da også forsøgt at dæmme op for Gerrymandering. Blandt andre staterne Californien, Idaho og Washington, hvor man har nedsat kommissioner, som fordeler befolkningen på valgdistrikterne på en måde, der er ikke er partisk.

Se mere om gerrymandering i Detektor i aften klokken 21 på DR2.