Eksperter: Trump har ført til faktatjek-feber

Der er gået faktatjek i den amerikanske valgkamp. Og eksperterne peger særligt på én årsag til udviklingen: Donald Trump

I aftes stod Donald Trump og Hillary Clinton atter engang over for hinanden, da to kandidater mødtes i debat for anden gang. REUTERS/Lucy Nicholson (Foto: Lucy Nicholson © Scanpix)

Ord som “wrong”, ”lying” og ”untrue” fyger i disse uger mellem de to politiske

kampagner
, der kæmper mod hinanden om at sikre henholdsvis Hillary Clinton og Donald Trump sejren ved det amerikanske præsidentvalg næste måned. Og gårsdagens debat var ingen undtagelse.

Og at valgkampen ikke bare handler om politiske holdninger, men også om sandheden, viser sig i en voldsom efterspørgsel hos amerikanerne om at få faktatjekket kandidaternes udmeldinger.

Eksempelvis var der læserstorm på TV-kanalen NPR’s hjemmeside, da de valgte at transskribere den første debat direkte og lade 30 faktatjekkere kommentere og rette udtalelserne, mens debatten stod på. Seks millioner amerikanere trykkede sig ind på dokumentet og én million af dem fulgte det 56 siders lange udskrift i bund.

Trump har øget behovet

Men hvorfor netop nu? Detektor har talt med to af de mest fremtrædende forskere på området, der peger på Donald Trumps kandidatur som en markant årsag til udviklingen.

- Det store fokus på faktatjek, som vi ser lige nu, skyldes især Donald Trump. Selv under valget i 2012 var der stadig journalister, der mente, at faktatjek ikke var objektiv journalistik, men hørte til på debatsiderne. Men det er der ingen, der gør mere på grund af Trump, siger lektor med speciale i faktatjek ved University of Wisconsin-Madison Lucas Graves til Detektor.

Han bakkes op af Jason Reifler, der er professor i samfundsvidenskab på University of Exeter og har stået bag en række studier af betydningen af fejlinformation for vælgere. Han vurderer, at Trump har brudt med mange af de klassiske regler for en amerikansk

valgkamp
, og at det har fået mange vælgere til lede efter
medier
, der vurderer, hvad der er sandt og falsk.

Faktatjek mangedoblet siden 2009

Efterspørgslen kommer oven i en

eksplosion
i antallet af amerikanske
medier
og organisationer, der løbende går påstande og myter efter i sømmene. Ifølge organisationen Reporter’s Lab er antallet steget fra fem aktive faktatjek-organisationer i 2009 til 41 i år - mange af dem er dukket frem under den nuværende
valgkamp
.

Udviklingen tog fart, da PolitiFact som den første organisation af sin art i 2009 modtog den prestigefulde Pulitzer-pris for deres arbejde med at afprøve påstandene i den offentlige debat. Siden da er amerikanske læsere blevet vant til at se politiske påstande opgjort i alt fra fra Washington Posts Pinnochio-næser til Politifacts betegnelse ”Bukserne flyver” – efter det gamle børnerim.

Flere etablerede

medier
har samtidig gjort faktatjek til en central del af deres dækning af valgkampen. Især CNN vakte opsigt, da tv-kanalen tidligere på året begyndte at korrigere udmeldinger fra Donald Trump direkte på skærmen i parentes.

Begrænset effekt hos befolkningen

Men selv om faktatjekkene fylder meget mere i valgkampen end de har gjort tidligere, så viser studier, at det er

begrænset
, hvor stor betydning de har for vælgernes politiske overbevisning.

- Der er dele af den amerikanske befolkning, som simpelthen ikke ændrer holdning, lige meget hvor mange beviser de bliver præsenteret for, siger Jason Reifler til Detektor.

Et tilbagevendende eksempel er, at mange amerikanere stadig er i tvivl om, hvorvidt den nuværende præsident Barack Obama er født i USA.

Mistankerne om Obamas faktiske fødselssted har summet i det meste af hans præsidenttid. De fik ekstra liv i 2011, da Donald Trump luftede sin tvivl i

medierne
, hvilket førte til at Obama fremlagde en kopi af sit fødselscertifikat, der viste, at han er født i den stillehavsstat Hawaii.

Valget afgøres ikke af fakta

Alligevel viste gennemsnittet af en række

meningsmålinger
året efter, at kun 56 procent af amerikanerne var overbeviste om at Obama er født i landet.

Blandt republikanske vælgere var det tal helt nede på 28 procent. Flere

meningsmålinger
fra i år viser, at de tal ikke har ændret sig nævneværdigt siden da.

- Så korrektioner af fakta vil ikke løse alle problemer - det vil ikke kunne overbevise alle vælgere. Men det ser ud til at have en nævneværdig betydning for margenerne, som jo i sidste ende har betydning i de fleste nationale valg, lyder det fra Jason Reifler.

Se mere om faktatjek-tendensen i de amerikanske medierne i Detektor på DR.dk/tv.

Facebook
Twitter