Hillary Clinton lignede sikker vinder: Hvorfor tog alle fejl?

De stille Trump-tilhængere blev ikke opsnappet af meningsmålingerne, og pludselig tabte Hillary Clinton præsidentvalget i USA.

Meningsmålingerne fra det amerikanske valg skød forbi målet, selv om man kunne have fået et vink med et valgskilt: Den stille majoritet støtter Trump. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)

Hillary Clinton lignede i meningsmålinger og medier en sikker vinder i den amerikanske valgkamp, men på valgnatten krakelerede hendes drøm om Det Hvide Hus.

I takt med at stemmerne blev talt op, stod det klart, at sejrherren ikke var den demokratiske kandidat, men derimod republikaneren Donald Trump.

Men hvordan kunne meningsmålingerne ramme så skævt? Og er meningsmålingsinstitutter og medier helt ude af vater med virkeligheden og vælgerne?

Det giver to eksperter deres bud på her.

Flere fejlkilder i spil

Professor emeritus Søren Risbjerg Thomsen har forsket i meningsmålinger og mener, at de som udgangspunkt er ret præcise. Dog er der en række fejlkilder, som kan skævvride billedet.

- Den ene er det, man kalder 'shy voters'. Altså vælgere, som ikke vil sige offentligt, at de stemmer på en kandidat, som i det almene omdømme ikke er særligt accepteret, siger Søren Risbjerg Thomsen.

Det så vi et eksempel på ved briternes afstemning om at forlade EU, fortæller han:

- Brexit var noget, som mange ikke brød sig om at sige, at de stemte på.

Folk glemmer deres stemme

Meningsmålingsinstitutter arbejder med forskellige teknikker for at ramme et så præcist udfald som muligt, herunder ved at spørge folk, hvem de stemte på ved seneste valg.

For hvis folk både underdriver, hvad de har stemt ved det seneste valg og også, hvad de har tænkt sig at stemme ved det aktuelle valg, så går det lige op. Det er dog ifølge Søren Risbjerg Thomsen ikke alle, der faktisk kan huske, hvem de stemte på sidst, og det kan være endnu en fejlkilde.

- Det er ikke nødvendigvis i ond vilje, men når det gælder partier i fremgang, så husker folk ofte forkert. Så husker de det for eksempel som om, at de også stemte på Dansk Folkeparti sidste gang, siger han med et eksempel fra dansk politik.

Forskellige vælgere på banen

Det kan også mudre meningsmålingerne, når der er stor forskel fra ét valg til det næste, siger Søren Risbjerg Thomsen:

- I forhold til valget i USA var der denne gang en del, der stemte, som ikke plejer at stemme. Det har de matematiske modeller bag meningsmålingerne meget svært ved at korrigere.

Yderligere kan der være visse vælgere, meningsmålingsinstitutterne har sværere ved at få fat i, siger Søren Risbjerg Thomsen, som understreger, at han ikke har forsket i amerikanske forhold.

- Men man kunne forestille sig, at det er sværere at få fat i folk ude på landet, som er mest Trump-venlige, siger han.

Vælgere tabt af syne

Ph.d.stipendiat Martin Vinæs Larsen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet påpeger, at Hillary Clinton rent faktisk som ventet løb med flere stemmer end Donald Trump.

Det amerikanske valgsystem er dog indrettet på den måde, at kandidaten med opbakning fra flest valgmænd vinder.

Kort fortalt har hver stat et antal valgmænd, hvor antallet afhænger af statens størrelse. Får man flest stemmer i en stat, så løber man med alle statens valgmænd. Derfor er størrelsen på de stater, hver kandidat vinder, af afgørende betydning.

- Meningsmålingerne kunne ikke forudse, hvor stemmerne landede. For eksempel ser det ud til, at de hvide middelklassevælgere i stater som Michigan og Wisconsin i højere grad end ventet stemte på Donald Trump, siger han.

Samtidig peger han på, at medierne kan have undervurderet, hvor tæt valget reelt har været, fordi de har tabt vælgerne af syne.

- Man har undervurderet den samme gruppe mennesker ved valget i USA og herhjemme ved folketingsvalget i 2015: Mennesker i den hvide middelklasse med korte uddannelser, der bor ude på landet, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk