Ny præsident i USA

Hvis Danmark havde USA's valgsystem ville Folketinget bestå af 78 procent socialdemokrater

Det er bare et tankeeksperiment; men hvis Danmark var USA, var regeringen rød og svær at vælte.

Forstå det amerikanske valgsystem gennem danske briller. Det er bare et eksperiment, men folketinget ville se helt anderledes ud, hvis Danmark valgte statsminister, som amerikanerne skal vælge deres præsident d. 8. november.

Om mindre end en måned skal amerikanerne vælge deres næste præsident. En leder, der vælges på en noget anderledes vis end den danske statsminister.

Lad os prøve et lille tankeeksperiment og forestille os, at Danmark havde det amerikanske præsidentvalgssystem.

Forestil dig et folketingsvalg, hvor resultatet blev ligesom det seneste i 2015. Rundt regnet gik 25 procent af stemmerne til Socialdemokratiet, og både Dansk Folkeparti og Venstre fik hver især omkring 20 procent. 35 procent af stemmerne gik til forskellige andre partier.

Men havde Danmark haft et amerikansk valgsystem var 78 procent af folketingssalen - trods resultatet - endt med at være medlemmer af Socialdemokratiet.

Venstre og Dansk Folkeparti måtte nøjes med henholdsvis 9 og 13 procent hver - og samtlige af de andre partier - Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Konservative - ville slet ikke være repræsenteret i salen.

- Det er da tankevækkende og viser noget om, hvor stor en indflydelse et valgsystem har, siger Anders Agner Pedersen, redaktør på Kongressen.com, der dækker amerikansk politik.

Anders Agner Pedersen har tidligere skrevet kritisk om det amerikanske valgsystem, som han mener får mange mennesker til at føle, at deres stemme er spildt.

- Men politik handler om magt, og i USA har det uendelig længe været de to store partier, der sidder på magten, og de små har ikke haft en chance. På trods af kritik er de store partier ikke interesserede i at lave systemet om, men enes om, at der ikke skal være plads til de små, siger Anders Agner Pedersen.

Hvordan i alverden....?

Tanken om at overføre det amerikanske valgsystem til dansk kontekst er måske tosset. Men den illustrerer alligevel, hvor stor forskellen er på den danske og amerikanske version af demokrati.

I det danske system bliver alle stemmerne fordelt proportionelt. Det betyder, at andelen af stemmer altid svarer til andelen af medlemmer i Folketinget, og at alle gyldige stemmer tæller med - med mindre stemmen er gået til et parti, der ikke klarer spærregrænsen.

Amerikanerne har derimod et winner-takes-all system, hvor de ikke vælger en kandidat direkte. Derimod afgiver amerikanerne en stemme til en såkaldt valgmand, der har forpligtet sig til at støtte en bestemt kandidat - i år er det Donald Trump eller Hillary Clinton. Hver stat har et bestemt antal valgmænd, og den præsidentkandidat, der får flest stemmer i en stat, vinder samtlige af statens valgmænd - uanset hvor tæt valgresultatet er.

Det betyder reelt, at alle de stemmer, der er gået til taberkandidaten, er ubrugelige og ikke får ham/hende nærmere præsidentembeddet.

Systemet fører til lav valgdeltagelse

De spildte stemmer kan blive et problem for vælgernes motivation til at deltage i demokratiet - især i de stater, hvor resultatet er så godt som 100 procent sikkert på at være afgjort allerede inden valgdagen.

Staten Alaska, for eksempel, er aldrig i USA's historie blevet vundet af en præsidentkandidat fra Demokraterne:

- Forestil dig, at du er demokratisk vælger i Alaska; gider du så gå hen og stemme, når du allerede ved, at din kandidat med sikkerhed vil tabe? I de stater, hvor der er så klart et flertal for en kandidat – og det er ikke så få - vil støtterne af den anden kandidat ofte blive hjemme, siger Anders Agner.

Han mener, at valgsystemet er en af forklaringerne på, at valgdeltagelsen i USA er så lav sammenlignet med Danmark. Ved præsidentvalget i 2012 stemte blot 57,5 procent af de amerikanske vælgere, mens 85,9 procent af de danske vælgere satte kryds til folketingsvalget i 2015.

- Oveni det er stemmeprocessen i USA helt anderledes bureaukratisk. Mens vi i Danmark automatisk får et valgkort med posten, skal du som amerikaner først ned i god tid inden valgdagen og registrere dig som vælger. På selve valgdagen er der mange steder timelange køer, som der virkelig skal sættes tid af til, siger Anders Agner.

Obama vandt hele Florida med 50,01 procent af stemmerne

Ved præsidentvalget i 2012 blev opgøret i svingstaten Florida uhyggelig tæt. Barack Obama vandt til sidst staten med blot 50,01 procent af stemmerne, mens modkandidaten Mitt Romney fik 49,13 procent. På trods af det tætte opgør og Mitt Romneys mere end fire millioner stemmer gik alle Floridas 29 valgmænd til Obama, som dermed fik stadfæstet sin sejr i præsidentvalget.

- Det fik mange Romney-vælgere til at føle, at deres stemme var spildt. Det er noget, der tester deres demokratifølelse, og at de ikke bliver repræsenteret, siger Anders Agner.

Måden, det amerikanske valgsystem er bygget op på, gør, at det er uhyre vanskeligt for kandidaterne fra de små partier at komme til, fordi de aldrig er i nærheden af at få et flertal i en stat.

På den måde har USA reelt et to-parti system, der kun giver plads til Demokraterne og Republikanerne. De to partier er til gengæld langt 'bredere', end hvad vi er vant til i Danmark - altså, er der plads til mange flere forskellige synspunkter inden for et parti.

Det ser vi også i denne valgkamp, hvor store republikanske profiler som George W. Bush og John McCain har nægtet at give deres støtte til Donald Trump - selvom de er i samme parti. På samme måde kæmpede Hillary Clinton og Bernie Sanders indædt om Demokraternes nominering med vidt forskellige politiske mærkesager.

Blåt flertal, hvis blokkene samlede sig

Hvis Danmark havde det amerikanske system kunne man dog forestille sig, at alle de nuværende folketingskandidater for de mange partier gjorde som i USA og samlede sig i to partier - et rødt og et blåt - for at have en chance for at blive valgt. Hvis alle mandaterne i hver valgkreds så gik til det parti med flest stemmer, ville fordelingen i Folketinget se helt anderledes ud.

De blå ville vinde 60 procent af valgkredsene med 52 procent af stemmerne. Det røde parti ville derimod kun kunne tage sejren hjem i 40 procent af kredsene, selvom de fik 48 procent af stemmerne.

  • Sådan har vi gjort

  • Det er bare et tankeeksperiment. Men for at omregne stemmerne fra Folketingsvalget 2015 til et amerikansk valgresultat har DR's Undersøgende Databaseredaktion forestillet sig, at hver af de 10 storkredse i Danmark har et antal valgmænd, der svarer til antallet af indbyggere i storkredsen.

  • Derefter har vi set på, hvilket parti og hvilken blok, der fik flest stemmer i hver af landets 10 storkredse ved Folketingsvalget 2015. Derefter antager vi, at det parti eller den blok ville vinde storkredsen.

  • Man kunne også forestille sig, at man ville bruge en anden inddeling end storkredsene. Eksempelvis opstillingskredse, kommuner eller noget helt tredje. Det ville give et andet resultat, da størrelsen og placeringen på kredsene også har betydning for det endelige resultat.

Facebook
Twitter