Id-krav og straffe forhindrer millioner i USA i at stemme

Særligt minoriteter bliver ramt af restriktioner, så de ikke kan stemme ved valget i USA 8. november.

Nathan Greenberg står klar til at registrere studerende, så de kan stemme. Han har indtil videre fået skrevet 3.000 op. (Foto: Johannes Hesseldahl © dr)

Frivillige arbejder hårdt for at få registreret så mange vælgere som muligt inden deadline.

- Vi har fået 100 til at skrive sig op, og vi har kun stået her en time. I alt har vi fået omkring 3.000, siger Nathan Greenberg, der studerer folkesundhedsvidenskab på Washington University i staten Missouri.

Han stemmer blandt andet dørklokker i de fattige kvarterer i St. Louis i weekenden for at hjælpe folk med at registrere sig som vælgere.

Sidste chance for at stemme

I dag har han sammen med nogle medstuderende sat en bod op på universitetets område for at huske folk på, at man kun kan stemme, hvis man bliver registreret en måned inden valget. Det er nemlig sidste chance i de her dage i mange stater på tværs af USA.

- Der er mange, der er flyttet, siden de registrerede sig sidste gang, og så skal man registreres igen. Det er der mange der ikke ved og så kan de ikke stemme, fortæller Nathan Greenberg.

Der er god grund til, at Nathan og hans medstuderende kæmper hårdt for at få folk til at få papirarbejdet i orden. Det er nemlig ikke helt simpelt at skrive sig op. Særligt ikke hvis man bor i nogle af de stater, hvor reglerne er blevet strammet.

Nye regler rammer sorte

Siden sidste valg har 14 stater ændret reglerne. Der er blevet indført flere love, som stiller krav til vælgere om at vise fotolegitimation ved valgstederne. Desuden har man i nogle stater indført krav om bevis for statsborgerskab.

Demokraterne og borgerrettighedsgrupper mener, at lovene er et politisk trick fra republikanernes side. Oftere end gennemsnittet har folk fra minoritetsgrupperne ikke kørekort, fordi de ikke har bil. Mange har ikke pas i USA, fordi de aldrig har været ude af landet, siden de eller deres forældre kom dertil. Dertil er det dyrt og besværligt for den fattige del af befolkningen at skaffe det godkendte id.

USA's højesteret har set nærmere på nogle af de nye tiltag, og retten har i juli stoppet nye love i North Carolina og Wisconsin for at være forfatningsstridige og fratage minoriteter muligheden for at stemme. I North Carolina forsøgte man for eksempel at gøre det ulovligt at identificere sig ved stemmeboksen med den slags id, som særligt sorte amerikanere bruger.

Minoriteter truer republikanerne

Det er særligt de stater, der har en republikansk guvernør, der indfører skrappere valgregler. Jonathan Chait fra New York Magazine mener, at det skyldes, at republikanerne kan se, at deres vælgergrundlag skrumper:

- Den ikke-hvide del af vælgerne vokser med et halvt procentpoint ved hvert valg. Minoriteternes del af stemmerne vokser med 2 procent. Det er et enormt antal i et delt land, siger han.

- I 2020 går ikke-hvide vælgere fra at udgøre en fjerdedel i 2008 til at udgøre en tredjedel. I løbet af 30 år vil der være flere ikke-hvide end hvide vælgere.

Straffede må ikke stemme

Op mod 10 millioner latinamerikanske vælgere ikke kommer til at stemme ved valget 8. november, vurderer The Advancement Project. Det skyldes, at de ikke har registreret sig eller ikke har skaffet det godkendte id.

Dertil kommer de 6 millioner amerikanere, der ikke må stemme, fordi de sidder i fængsel eller tidligere har været dømt for kriminalitet. 2.2 millioner af dem er sorte amerikanere. Hver trettende af alle sorte amerikanere kan ikke stemme på landsplan, fordi de har tidligere domme.

I Danmark og de fleste andre steder i den vestlige verden mister dømte ikke deres almindelige borgerrettigheder, men kan stemme til valg og bruge deres ytringsfrihed. USA har derimod en af verdens mest strikse lovgivninger, når det kommer til stemmeret til dømte. Reglerne varierer dog fra stat til stat.

Der er dog også kræfter, der trækker i den anden retning. Guvernøren i staten Virginia har forsøgt at give 200.000 tidligere dømte deres stemmeret tilbage. Det er dog blevet stoppet af statens højesteret, efter republikanere bragte det for domstolen. De beskylder den demokratiske guvernør for at ville skaffe flere stemmer til Hillary Clinton ved at give dømte deres stemmeret tilbage. Guvernøren giver dog ikke op og forsøger nu andre veje for at give nogle af de tidligere dømte stemmeret inden valget.

Florida forlænger modvilligt

Florida er en af de stater, der har den mest restriktive udgave af vælgerlovgivningen. Her er det mere end hver fjerde sorte amerikaner, der ikke kommer til at stemme, fordi de tidligere har været dømt eller sidder i fængsel.

Derudover er Florida ved tidligere valg blevet kritiseret for at lade vælgere vente i køer op til fem timer for at stemme. Statens republikanske guvernør sagde også nej til at forlænge deadline for at registrere sig som vælger efter Florida i sidste uge blev ramt af orkanen Matthew. Det har en dommer nu lavet om på. Deadline for at registrere sig i Florida, der kan blive afgørende for valgets udfald, er nu forlænget til næste uge.

Men i dag har Nathan Greenberg gjort det nemt for en anden underrepræsenteret gruppe, nemlig de studerende her på Washington University. Claire Cvengros går på første år og skal stemme for første gang. Hun har lige skrevet sig op på en af de fire tablets, som Nathan har lagt frem.

- De har gjort det nemt for os, og de hjælper os med at finde ud af vælgersystemet, som ellers kan virke lidt uoverskueligt, siger Claire.

FacebookTwitter