Nøgen Trump toner frem i USA

En anarkistgruppe har klædt Trump af - inspirationen er hentet fra H.C. Andersen.

  • En nøgen præsidentkandidat skaber opsigt i USA. (Foto: Justin sullivan © Scanpix)
  • Figuren er i menneskestørrelse og er blevet opsat af en selvudnævnt amerikansk anarkistgruppe. (Foto: EUGENE GARCIA © Scanpix)
  • Folkene bag har været fire måneder om at fremstille Trump-figurerne. (Foto: Brendan MCDermid © Scanpix)
  • Statuen er lavet i fem versioner og står i fem forskellige amerikanske byer - blandt andet i Union Square Park i New York. (Foto: Brendan MCDermid © Scanpix)
  • Inspirationen til projektet kommer ifølge Washington Post fra H.C. Andersen. (Foto: Brendan MCDermid © Scanpix)
  • Statuen er også at finde i San Francisco, hvor en kvinde her kysser maven. (Foto: Justin sullivan © Scanpix)
  • Trump-figuren står i San Francisco, New York, Los Angeles, Cleveland og Seattle. (Foto: EUGENE GARCIA © Scanpix)
  • Det amerikanske præsidentvalg finder sted den 8. november 2016. (Foto: Brendan MCDermid © Scanpix)
1 / 8

En ny Trump-statue får i øjeblikket en del opmærksomhed i flere amerikanske byer.

Statuen viser en noget utiltalende version af den republikanske

præsidentkandidat
Donald Trump - en nøgen
præsidentkandidat
i menneskestørrelse.

Bag statuen står et amerikansk anarkistfællesskab ved navn Indecline, der ifølge det amerikanske medie Washington Post ønsker at fremstille Donald Trump på den mest ydmygende måde - altså uden tøj.

Figuren blev sat op i går morges i byerne New York, San Francisco, Los Angeles, Cleveland og Seattle.

Projektet har været fire måneder undervejs og går under titlen "The Emperor Has No Balls" - altså "Kejseren har ingen nosser".

Washington Post har været i kontakt med en

talsmand
fra gruppen, der fortæller, at gruppen har ladet sig inspirere af H.C. Andersens eventyr "Kejserens nye Klæder" og historien om en overselvsikker kejser uden tøj på.

Facebook
Twitter