Religion fylder mindre i den amerikanske valgkamp

Religion og præsidentkandidaternes tro har indtil videre ikke fyldt meget i præsidentvalgkampen, og sådan bliver det nok ved med at være, vurderer eksperter. I flere tidligere valgkampe har det ellers været kæmpe emner.

Der har været mere fokus på e-mails og skatteforhold end religiøse forhold i årets præsidentvalgkamp. (© Getty / Creative Commons)

Der er ikke stor sandsynlighed for, at der religion og personlig tro bliver et centralt emne, når Hillary Clinton og Donald Trump på søndag står overfor hinanden i deres debat nummer to forud for præsidentvalget.

I stedet kan man forestille sig, at der kommer helbred, grænsemur og Monica Lewinsky på programmet.

Det vurderer USA-ekspert Anders Agner Pedersen, der er redaktør på netmediet Kongressen.com, som dækker amerikansk politik.

Generelt har religion og præsidentkandidaternes trosforhold spillet en meget beskeden rolle indtil nu i valgkampen. Og det hører faktisk til sjældenhederne.

- Historisk set har religion haft en afgørende rolle i flere amerikanske præsidentvalg, så på den led adskiller 2016-valget sig fra tidligere, lyder det fra Anders Agner Pedersen.

I hans optik er dette valg mere præget af mudderkastning, politikerlede og frustration.

Religion har været politisk motiverende

På trods af at USA hverken har en statskirke eller en officiel statsreligion, så har religion og politik altid hængt tæt sammen.

Det fortæller Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor i historie ved Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet:

- Tidligere har man set flere eksempler på, at religiøse værdier har været direkte politisk motiverende. Det kom blandt andet til udtryk op igennem 1970’erne, hvor spørgsmålet om for eksempel abort og homoseksuelles rettigheder var blandt de varme emner.

Man så at det aktiverede store dele af særligt de evangelikale, som vel nærmest er det, man kan kalde kristne fundamentalister, fortæller Niels Bjerre-Poulsen.

Ifølge lektoren er dette års temaer ikke nogle, der lægger naturligt op til en religiøs diskussion, hvorfor religion heller ikke bliver diskuteret så meget som det tidligere har været tilfældet.

Præsidentens religiøsitet er mindre vigtig

Og det er ikke kun i overskrifterne, at religion har fået en mindre fremtrædende rolle i dette års præsidentvalgkamp. Vælgernes giver også selv udtryk for, at religion betyder mindre for dem end sidste gang.

Det uvildige amerikanske forskningscenter Pew Research Center har undersøgt de amerikanske vælgeres holdninger til religion i præsidentvalgkampe gennem tiden. Til spørgsmålet om, hvorvidt det er vigtigt, at præsidenten har en stærk religiøs overbevisning, svarer 62 procent ”ja” i år sammenlignet med 72 procent i 2008.

- Det viser, at også USA gennemgår en øget sekularisering disse år, hvor religion mister noget af sin indflydelse, siger lektor i historie, Niels Bjerre-Poulsen.

Han peger dog på, at det stadig er langt over halvdelen af de amerikanske vælgere, der altså mener, at præsidentens religiøsitet har en betydning. Han tilføjer:

- Det er for eksempel de færreste amerikanere, der kunne finde på at stemme på en ateist. Det viser, at religion og ikke mindst præsidentens religiøsitet i høj grad stadig spiller en rolle for amerikanerne, når de stemmer.

Men mange gange tidligere har religion haft afgørende betydning for præsidentvalgkampene i USA. Her er tre eksempler:

1) Valget i 1960: Kennedy var katolik

Da den unge demokrat John F. Kennedy i 1960 stillede op imod republikanske Richard Nixon, stillede flere republikanere spørgsmålstegn ved Kennedys katolske tro.

- Man stillede simpelthen spørgsmål tegn ved, om Kennedy som præsident ville være mest tro overfor Paven eller den amerikanske forfatning, fortæller Anders Agner Pedersen fra Kongressen.com, der netop har portrætteret Kennedy i bogen ”Præsidentportrætter”.

Kennedys kampagnefolk tog sagen dybt seriøst, hvilket betød, at Kennedy gik på talerstolen under et religiøst topmøde i Texas, hvor han understregede, at han var demokratisk politiker forud for katolik.

Kennedy blev senere på året valgt til præsident – som den første katolik nogensinde.

2) Valget i 1980: Carter, Reagan og støtten fra det kristne højre

Da den demokratiske præsident Jimmy Carter i 1980 stillede op imod republikanske Ronald Reagan, var der religiøse kræfter på spil i valgkampen. The Moral Majority, en kristen-konservativ gruppering fra det religiøse højre, gik målrettet ind i kampen for at få Ronald Reagan til præsident.

- Støtte fra religiøse grupper har altid været vigtigt for amerikanske præsidentkandidater. Især de republikanske. Med støtten fra The Moral Majority blev det lettere for Reagan at frame sig selv som en der handlede moralsk, og at politik for ham også var et moralsk anliggende, fortæller Anders Agner Pedersen.

Ronald Reagan endte med at blive valgt til præsident. Ifølge flere iagttagere hjulpet godt på vej af The Moral Majority.

3) Valget i 2008: Obamas præst skabte overskrifter

Da demokraten Barack Obama stillede op imod republikanske Mitt Romney i 2008, var det præsten i hans kirke i Chicago, der endte med at skabe en af de største krise i Obamas kampagnelejr.

Præsten, Jeremiah Wright, blev filmet under en prædiken, hvor han blandt andet tordnede imod racediskrimination. Særligt blev hans vending ”God damn America” stærkt kritiseret, og særligt Obamas modstandere satte spørgsmålstegn ved båndene mellem Wright og Obama.

Obama svarede igen med talen ’A More Perfect Union’, hvori han kom ind på forholdet mellem ham og Wright - men også tog klar afstand fra præstens prædiken.

- Talen står som en af Obamas stærkeste. Med talen formår han at vende en alvorlig krisesituation til sin fordel, siger Anders Agner Pedersen.

Facebook
Twitter