Langkilde: Hillary er klar med konfettikanonerne

Der er gjort klar til en stor fest i Clinton-lejren i New York, hvor Johannes Langkilde er med.

Der er stillet gigantiske konfettikanoner frem i hjørnerne af det store konferencelokale på Manhattan.

- Der er lagt op til en stor fest, men vi ved jo ikke om det bliver en fest eller en fuser. Men det kan blive en stor fest. Ikke mindst ved hjælp af de her banditter, siger DR's USA-korrespondent Johannes Langkilde og kigger ned i de store stålrør.

Hillary Clinton har inviteret både frivillige i kampagnen, og vælgere til stor fest i Jacob K. Javits konferencecenteret. Stedet har det største glasloft i New York, og det er ikke helt tilfældigt.

Glasloftet er blevet et symbol på den barriere kvinder møder, når de nærmer sig topposter. Det er ikke til at vide om glasloftet vil splintres i aften selvom Clinton skulle vinde, siger Langkilde.

- Dem man taler med her, de er ret overbeviste om, at Hillary Clinton vinder. Men man ved godt, det er et meget tæt ræs og derfor skal man længere hen på aftenen for at champagnepropperne og konfettikanonerne springer.

Facebook
Twitter